Adfærdskodeksen om desinformation fra 2022

Den styrkede adfærdskodeks om desinformation blev undertegnet og forelagt den 16. juni 2022 af 34 underskrivere, der har tilsluttet sig revisionen af kodeksen fra 2018. Siden er der kommet yderligere 10 medunderskrivere til. 

Den nye kodeks har til formål at nå målene i Kommissionens vejledning, der blev fremlagt i maj 2021, ved at fastsætte en bredere vifte af forpligtelser og foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation på internettet.

Adfærdskodeksen fra2022 er resultatet af det arbejde, som underskriverne har udført. Det er op til underskriverne at beslutte, hvilke forpligtelser de tilslutter sig, og det er deres ansvar at sikre, at deres forpligtelser gennemføres effektivt. Kodeksen er ikke godkendt af Kommissionen, mens Kommissionen har redegjort for sine forventninger i vejledningen og mener, at kodeksen som helhed opfylder disse forventninger.

Underskriverne forpligtede sig til at træffe foranstaltninger på flere områder, f.eks. demonetisering af udbredelsen af desinformation sikring af gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame styrkelse af brugerne styrkelse af samarbejdet med faktatjekkere og give forskere bedre adgang til data.

I erkendelse af betydningen af at fremtidssikre kodeksen blev underskriverne enige om at etablere en ramme for yderligere samarbejde gennem en permanent taskforce. Kodeksen indeholder også en styrket overvågningsramme baseret på kvalitative rapporteringselementer og serviceniveauindikatorer, der måler effektiviteten af dens gennemførelse. Underskriverne har oprettet et gennemsigtighedscenter, der giver offentligheden et klart overblik over de politikker, de har indført for at gennemføre deres forpligtelser, og ajourfører det regelmæssigt med de relevante data.

Den styrkede kodeks

Adfærdskodeksen om desinformation er det første værktøj af sin art, hvorigennem relevante aktører i branchen – for første gang i 2018 – blev enige om selvregulerende standarder til bekæmpelse af desinformation.

Revisionsprocessen blev indledt i juni 2021, og efter undertegnelsen og fremlæggelsen af den reviderede kodeks den 16. juni 2022 vil den nye kodeks blive en del af en bredere lovgivningsmæssig ramme i kombination med lovgivningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame og forordningen om digitale tjenester. For underskrivere, der er meget store onlineplatforme, har kodeksen til formål at blive en afbødende foranstaltning og en adfærdskodeks, der anerkendes inden for rammerne af forordningen om digitale tjenester.

Den styrkede adfærdskodeks indeholder 44 forpligtelser og 128 specifikke foranstaltninger på følgende områder.

• Dæmonisering: skære ned på de finansielle incitamenter for leverandører af desinformation

  Den styrkede kodeks har til formål at sikre, at leverandører af desinformation ikke drager fordel af reklameindtægter. Underskriverne forpligter sig til stærkere foranstaltninger for at undgå, at reklamer placeres ved siden af desinformation, samt udbredelse af reklamer, der indeholder desinformation. Kodeksen etablerer også et mere effektivt samarbejde mellem aktørerne i reklamesektoren, hvilket giver mulighed for en stærkere fælles indsats.  

• Gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame

  I erkendelse af betydningen af politisk reklame for udformningen af det offentlige liv forpligter den styrkede kodeks underskriverne til at indføre stærkere gennemsigtighedsforanstaltninger, der giver brugerne mulighed for nemt at genkende politiske annoncer ved at sørge for mere effektiv mærkning og forpligte sig til at afsløre sponsoren, annonceudgifterne og visningsperioden.  Desuden forpligter underskriverne sig til at etablere effektive og søgbare annoncebiblioteker til politisk reklame.

• Sikring af tjenesternes integritet

  Kodeksen vil styrke foranstaltningerne til at reducere manipulerende adfærd, der anvendes til at sprede desinformation (f.eks. falske konti, botdrevet forstærkning, efterligning, ondsindede deepfakes), og etablerer et stærkere samarbejde mellem underskriverne for at bekæmpe udfordringerne i forbindelse med sådanne teknikker. Underskriverne vil blive enige om en tværtjenstlig forståelse af ulovlig manipulerende adfærd og praksis med henblik på at sprede desinformation. De skal også regelmæssigt gennemgå listen over taktikker, teknikker og procedurer (TTP'er), der anvendes af ondsindede aktører, og gennemføre klare politikker, der dækker de forskellige former for adfærd og praksis, der er identificeret.

• Styrkelse af brugerne

  Brugerne vil blive bedre beskyttet mod desinformation gennem forbedrede værktøjer til at genkende, forstå og markere desinformation, få adgang til autoritative kilder og gennem mediekendskabsinitiativer. Kodeksen vil navnlig sikre, at der indføres sikker designpraksis for at begrænse spredningen af desinformation og sikre større gennemsigtighed i deres anbefalingssystemer og tilpasse dem for at begrænse udbredelsen af desinformation.

• Styrkelse af forskere

  Ifølge kodeksen skal onlineplatforme yde bedre støtte til forskning i desinformation. Forskere vil få bedre og bredere adgang til platformenes data. Det betyder, at der skal sikres automatiseret adgang til ikkepersonlige, anonymiserede, aggregerede eller åbenlyst offentliggjorte data, og at der skal arbejdes hen imod at indføre en forvaltningsstruktur for at forenkle adgangen til data, der kræver yderligere kontrol.

• Styrkelse af faktatjekkerfællesskabet

  Den nye kodeks vil udvide faktatjekdækningen på tværs af alle EU's medlemsstater og sprog og sikre, at platformene vil gøre mere konsekvent brug af faktatjek på deres tjenester. Kodeksen arbejder desuden på at sikre rimelige finansielle bidrag til faktatjekkeres arbejde og bedre adgang til faktatjekkere til oplysninger, der letter deres daglige arbejde.

• Gennemsigtighedscenter og taskforce

  Gennemsigtighedscentret, der er tilgængeligt for alle borgere, vil give et let overblik over gennemførelsen af kodeksens foranstaltninger og sikre gennemsigtighed og regelmæssige ajourføringer af relevante data. Den permanente taskforce vil holde kodeksen fremtidssikret og formålstjenlig ved at oprette et forum – bl.a. – til at gennemgå og tilpasse forpligtelserne i lyset af den teknologiske, samfundsmæssige, markedsmæssige og lovgivningsmæssige udvikling. Taskforcen består af repræsentanter for underskriverne, Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester, Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og ledes af Kommissionen.

• Styrket overvågningsramme

  Kodeksen indeholder en stærk overvågningsramme, herunder serviceniveauindikatorer til måling af kodeksens gennemførelse i hele EU og på medlemsstatsniveau. I januar 2023 forelægger underskriverne Kommissionendeførste basisrapporter om deres gennemførelse af kodeksen. Efterfølgende rapporterermeget store onlineplatforme som defineret i retsakten om digitale tjenesterigen efter seks måneder, mens andre signatarer rapporterer årligt. Den styrkede kodeks indeholder også en klar forpligtelse til at arbejde hen imod fastlæggelse af strukturelle indikatorer, der gør det muligt at måle kodeksens samlede virkning på desinformation. Et første sæt er allerede blevet offentliggjort. 

• Strukturelle indikatorer

Den styrkede kodeks indeholder også et klart tilsagn om at arbejde hen imod fastlæggelse af strukturelle indikatorer, der gør det muligt at måle kodeksens samlede indvirkning på desinformation. Der er allerede offentliggjort et første sæt strukturelle indikatorer.

• Samarbejde under valg

Kodeksens underskrivere forpligtede sig til at samarbejde og koordinere deres arbejde under valg, når truslen fra desinformationskampagner er særlig høj. Som fastsat i kodeksen har signatarerne oprettet etsystem for hurtig reaktion for at sikre et hurtigt og effektivt samarbejde mellem platforme, civilsamfundsorganisationer og faktatjekkere i valgperioder – operationelt i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i juni 2024.

Fremskridt

Den vej, der førte til den styrkede kodeks fra 2022