Ældre Sagen

Gunhild Lange Skovgaard blev den første kvindelige professor på Rigshospitalet. Som kun den tredje kvindelige medicinske professor i Danmark har hun skullet bevise sit værd i en mandsdomineret hospitals- og forskningsverden.   Når hun mødte modstand eller en tankegang, der hørte fortiden til, blev det en drivkraft for hende til at skabe nye forandringer.   Gunhild indførte en ny, åben og transparent ledelse på Rigshospitalet. Derudover ændrede hun rutiner og arbejdsdage, hvor hun mente, det var nødvendigt. Hun oprettede også teams på afdelingerne og indførte et mere ligeværdigt forhold mellem læger og patienter:   ”Det var til tider hårdt at møde skepsis og modstand, som skyldtes mit køn. Jeg følte, det var uretfærdigt, og det faldt mig derfor også naturligt at reagere og stå ved min ret,” siger Gunhild.   I dag er Gunhild 80 år. Selvom hun føler, at hun er gået videre til den sidste fase af sit liv, er der stadig meget at lære.   Hun er i gang med en bestyrelsesuddannelse på DTU ved siden af sit deltidsjob hos en islandsk startupvirksomhed. Og når hun ikke arbejder eller studerer, danser hun ballet:   ”Jeg har tænkt mig at fortsætte med at kæmpe og arbejde for det, jeg tror på – og der er forhåbentlig mange gode år i mig endnu.”

Der er over 20.000 frivillige i Ældre Sagens 215 lokalafdelinger. De fleste er frivillige på det social humanitære område, som besøgstjenesten, tryghedsopkald, bisiddere og vågetjenesten. Men der er også mange, som er frivillige inden for motionsliv, it og ældre- og sundhedspolitik.

100 ældre- og sundhedspolitiske frivillige i Ældre Sagen er nu blevet klædt på til efterårets kommunalvalg. Med to store kick-off events i København og Aarhus, er banen nu kridtet op, så vi kan tage kampen for dem, der ikke selv kan spille. De gode politiske initiativer, der er sat i spil siden sidste kommunalvalg, kan gøre en stor forskel for ældres livskvalitet og sundhed. Men hvis kommunerne ikke griber bolden og omsætter aftalerne til handling, sker der ingenting. Vi er nået langt de sidste fire år, men der er stadig meget at kæmpe for. Derfor har vi sat holdet, der sigter efter: 🏐 Rengøring til hjemmehjælpsmodtagere 🏐 Kontinuitet i hjælpen 🏐 Flere plejehjemspladser. Tak til frivillige i Ældre Sagen. Vi glæder os til at se jer i kampen. 📸 Fotos er fra arrangementet i Aarhus.

Kirsten har været frivillig i 35 år 🙏💗 Og det er hun ikke alene om. 4 ud af 10 er frivillige, viser en ny undersøgelse, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udført for Social- og Boligministeriet. Derfor har Kirsten nu modtaget 35-årsnålen for sit langvarige, frivillige engagement i Ældre Sagen. "Man slipper jo ikke Ældre Sagen, når man først er blevet bidt af det, så det har været vigtigt for mig at blive ved," som Kirsten siger. Kirsten startede som frivillig med at blive formand i en helt ny lokalforening i Billund. Selvom hun ikke havde erfaring med at være frivillig eller formand, fortrød hun ikke sit valg. Nu er formandsposten gået videre, og Kirsten er i dag en af Ældre Sagens Telefonstjerner, hvor hun ringer til ældre, der har brug for en tryghedssamtale eller bare lidt selskab. "Mit engagement ved Ældre Sagen har givet mig så meget. De 22 år hvor jeg kom ud og snakkede med andre formænd og fik fiduser – det var så godt. Så det engagement dropper jeg ikke bare igen, selvom jeg gav formandsposten videre. Jeg holder mig godt i gang med mit bette job som stjerneringer." Tak for dig, Kirsten. Og tak til alle, der er frivillige 🙏💗

Mænd deltager i mindre grad i foreningslivet end kvinder. Mindre end 33 procent af mænd over 65 år deltager i Ældre Sagens aktiviteter, selvom de udgør 46 procent af denne aldersgruppe.    Når man ikke deltager i fællesskaber, kan det have store konsekvenser for ens helbred. Man kan blive mere syg, og hvis man bor alene, kan man blive mere ensom, leve mere usundt og endda dø tidligere.    Det forsøger Ældre Sagen at bekæmpe ved at skabe særlige fællesskaber for mænd – nemlig Mandefællesskaber.    ”Det er utrolig vigtigt for, at man lever et sundere, længere, bedre og mindre ensomt liv, at man indgår i fællesskaber. Og det er netop dét, vi prøver at skabe med Mandefællesskaber. Først udvikler vi tilbuddene til mændene, og derefter ser vi på, hvordan vi kan få dem med,” siger Lars Berg Schovsbo, der er social-humanitær konsulent.    Da Lars begyndte i Ældre Sagen for fire år siden, fandtes der 68 Mandefællesskaber i de forskellige lokalafdelinger. I dag er der over 200.    Hans opgave har været at udvide Mandefællesskaberne og skabe tilbud, der er særligt attraktive for mænd. Nu, fire år senere, skærper vi fokus på at nå ud til de mænd, der har svært ved at komme ind i fællesskaber.     Et af initiativerne for at nå disse mænd er et samarbejde med Læseforeningen*, hvor mænd kan mødes i læsegrupper. Sammen med en uddannet læseguide læser de tekster, der berører svære emner, og undervejs er der plads til diskussioner, som mændene kan forholde sig til.    Der er positive eksempler, der viser, at når mænd indgår i fællesskaber, forbedres deres livskvalitet, og det kan endda redde liv.    ”Hvis man er alene hjemme og føler smerte, kan man måske tænke, at det ikke er noget alvorligt. Men hvis man i et fællesskab nævner, at man har ondt et sted, kan en anden mand sige: Det skal du få tjekket – da jeg havde de samme symptomer, viste det sig at være prostatakræft," fortæller Lars.    Men hvorfor har Ældre Sagen et særligt fokus på fællesskaber for mænd?    En stor del af ældre mænd har ikke nogen at tale fortroligt med, og en stor del af deres omgangskreds har været knyttet til deres arbejdsplads. Det gør dem mere sårbare over for at blive isoleret, når de går på pension.    Kvinder har derimod ofte flere nære relationer uden for arbejdspladsen og har lettere ved at opretholde sociale netværk.    ”Normalt har det været kvinder, der har været dårligere stillet end mænd, og derfor har det givet mening at fokusere på at sikre ligestilling for dem. Men her ser vi, at det faktisk er mændene, der halter efter. Når vi opdager uligheder i samfundet, må vi gøre en særlig indsats for at udligne dem. Derfor har vi fokus på mænd,” forklarer Lars.

Kan vi afhjælpe ensomhed med en henvisning fra lægen? Hvert år har praktiserende læger cirka 450.000 ekstra besøg af patienter, der er ramt af ensomhed. - Det vil projektet Social henvisning, Vesterbro-Sydhavnen lave om på med henvisning til fællesskab.     Med en social henvisning kan en borger blive henvist til en brobygger, der kan hjælpe borgeren ind i et nyt fællesskab. Det er en hjælp til at komme ud og være sammen med andre.    ”Social henvisning virker. Det har vi set i England, og vi ser nu de første tegn på, at det også virker her i Danmark,” fortæller David Vincent Nielsen, ekspert i ensomhed hos Ældre Sagen. Han har besøgt et lignende projekt i England for at se, hvordan de udmønter deres nationale ensomhedsstrategi i praksis:    ”Deres arbejde viser et markant fald i brugen af sundhedsydelser i målgruppen for den sociale henvisning og en mindsket ensomhed og øget trivsel. Det virker i England, og vi håber at se noget lignende i Danmark. Vi ser også, at WHO har fået øjnene op for konceptet med social henvisning, og nu anbefaler WHO, at vi i de europæiske lande forsøger at integrere det i vores sundhedssystemer. Et led i såkaldt populationsomsorg. På bundlinjen skal vi så gerne opleve øget livskvalitet og i sidste ende et mindre behov for at trække på sundhedssystemet.”     Det danske projekt med social henvisning gik i luften 1. juni 2024. Det er et samarbejde med 45 praktiserende læger, der har mere end 10.000 patienter over 60 år på Vesterbro, Enghave og Sydhavnen i København.     Projektet er støttet af Social- og Boligstyrelsen i Danmark og forventer at kunne støtte 800 borgere i lokalsamfundet til at finde et socialt fodfæste i løbet af 2,5 år.     Janni Amstrup Hansen er den første brobygger i projektet, som lægerne Claus Rendtorff og Berit Enggaard Kaae har sat i gang. Thorbjørn Lautrop Nielsen er chef for Frivilligcenteret. Ældre Sagen er en del af projektet med bl.a. Karen Skou som ensomhedskonsulent.    Du kan læse mere om social henvisning på hjemmesiden https://lnkd.in/g8_TeZAX

Har du erfaring med presse og politisk kommunikation, og har du god forståelse for, hvordan sociale medier spiller sammen med presse? Så er det måske dig, vi søger som vores nye presserådgiver i politisk kommunikation. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af: ▶ Udvikling og eksekvering af presseindsatser i samarbejde med fagkonsulenter og kolleger i kommunikationsafdelingen. ▶ Strategisk rådgivning af vores fagkonsulenter, hvor pressesager og politisk kommunikation på vores forskellige kanaler indgår. ▶ Pressesager, hvor du vil håndtere pressehenvendelser. Du vil blive en del af Ældre Sagens kommunikationsafdeling, som arbejder med presse, kommunikationsrådgivning, digitale kanaler, podcasts og medlemsblade. Du kommer også ind i en organisation, der er udviklingsorienteret, og som vil gøre en forskel for den gode sags tjeneste. Du kan læse mere om jobbet her ➡ https://lnkd.in/d4rbFcp6 Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 5.03.2025

”Vi næres af at høre, hvilken betydning besøgstjenesten har for mange mennesker.” Tine Schiller og Louise Murman Spanning er begge social-humanitære konsulenter i frivilligafdelingen i Ældre Sagen. Og så er de fagkonsulenter for Besøgstjenesten, som er den ældste af alle de frivillige sociale aktiviteter i Ældre Sagen. Der er omkring 4.600 besøgsvenner i hele landet. Mange henvender sig for at få en besøgsven, og ofte er der ventelister i de knap 200 lokalafdelinger med besøgstjeneste rundt omkring i landet. ”Det kan være lidt af en overvindelse at kontakte besøgstjenesten. Men man skal på ingen måde føle sig som en stakkel for at ønske at få sig en besøgsven. Måske savner man bare nogen at lave noget med, og som kan komme forbi jævnligt,” siger Tine og fortsætter: ”Når man som besøgsvært åbner sit hjem for en frivillig, så åbner man det også på en ny præmis. Man kan få mulighed for at genfortælle sig selv på en helt ny måde, som jo også er en kæmpe frihed og mulighed.”   Arbejdet med at udvikle de frivillige sociale aktiviteter har udviklet sig gevaldigt, siden Tine begyndte at arbejde for Ældre Sagen for snart 15 år siden. Da Tine startede, var hun en ud af kun to social-humanitære konsulenter i Frivilligafdelingen. I dag er der elleve. Louise, der har været en del af holdet i syv år, fortæller: ”Vores vigtigste rolle som fagkonsulenter er at støtte de frivillige ledere og at være i dialog. Det gør vi på forskellig vis. Vi afholder blandt andet kurser, har netværksmøder, og vi står til rådighed via mail eller telefonopkald.” ”Vi prøver at have store ører og virkelig lytte os frem til, hvad der rører sig hos de frivillige, og hvordan vi fagkonsulenter kan være til relevant støtte. Hvilke værktøjer og materialer bliver der efterspurgt derude? Det kunne være materialer til rekruttering, som er et stort emne i besøgstjenesten.” fortsætter Louise. For Tine og Louise er arbejdet med relationerne til de frivillige i besøgstjenesten deres benzin:   ”Det, der er guldet i besøgstjenesten, er gensidigheden mellem personen, der modtager besøg, og besøgsvennen, og at begge parter får så meget af hinanden. Der er en særlig værdi i, at vi er her, simpelthen fordi vi godt vil hinanden.” Alle er velkomne til at blive besøgsvenner. Ifølge Tine og Louise er der tre gode egenskaber, hvis man vil være besøgsven: 1. Det kræver nysgerrighed og lyst til at lære et andet menneske at kende. Derfor skal man have en vis menneskelig modenhed og kunne være til stede på besøgsværtens præmisser. 2. Nærvær: Man skal kunne være parat til at give af sig selv, men fremfor alt skal man kunne lytte og modtage. 3.  Selvom det er fleksibelt at være besøgsven, så skal man stadig være pålidelig og ansvarsfuld. Man skal være tro mod de aftaler, man laver. 

Hver 10. folkepensionist er stadig på arbejdsmarkedet efter at have rundet de 67 år. - Det svarer til cirka 122.000 personer. På 10 år er det tal steget med mere end 40.000 💪 Det viser en analyse fra Ældre Sagen. Analysen viser også, at en tredjedel af dem fortsætter som selvstændige, og at seniorerne også arbejder i flere timer end tidligere, så på 10 år er andelen af de 65-66-årige, som arbejder fuld tid steget fra lidt over 50 procent til noget, der nærmer sig 70 procent. ”Bedre helbred, reformer, og en stigende lyst til et arbejdsliv er blandt forklaringer,” udtaler Thomas Holberg fra Ældre Sagen: ”Så når vi taler meget om alderisme for tiden, og man nævner ordet folkepensionist, så får mange sikkert et billede af en person, der nyder livet i en hængekøje eller kolonihave. Men vi kan heldigvis se, at virkeligheden er mere nuanceret.”

Er du vild med Facebook? Er du god til at tale med forskellige mennesker? Og ønsker du erfaring med sociale medier? Facebook er en vigtige kanal i Ældre Sagens kommunikation og i dialogen med vores 1 million medlemmer. Mange af vores 215 lokalafdelinger har en Facebookside/-gruppe, hvor de kommunikerer om deres lokale aktiviteter og arrangementer. Af og til har de brug for support. Derfor leder vi efter en studentermedarbejder, som kan bistå i supporten af sociale medier til Ældre Sagens frivillige lokalafdelinger. Du kan læse mere om jobbet her ▶ https://lnkd.in/d4rbFcp6 Hvis du søger, skal du sende din ansøgning senest 11. marts 2025.