Med høj beskæftigelse i Danmark er rekruttering og fastholdelse af ansatte et særdeles vigtigt emne for Tina Rose Schou, der er hr-chef i Miljø- og Ligestillingsministeriet. Men det er langtfra det eneste, der optager arbejdsdagen. “Samtidig oplever jeg HR-dilemmaer skabt i kølvandet af både eksterne samfundsmæssige udfordringer, såsom besparelser, og det grænseløse arbejdsliv med nye krav til måden, vi indretter både arbejds- og fritidslivet meningsfyldt på,” fortæller hun. Det forsøger hun lige nu at finde løsninger på i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. “I det ny Miljø- og Ligestillingsministeriets departement sker det blandt andet ved, at vi retter ledelsesfokus på den ene side på arbejdsgange, prioritering og forventningsafstemning i forbindelse med opgaveløsningen, og på den anden side på rammerne for psykologisk tryghed og løbende organisations- og kompetenceudvikling for at skabe en attraktiv arbejdsplads,” fortæller hun. Hver uge møder Altinget Embedsværk én af landets embedsmænd. Læs mere om ugens embedsmand her: https://lnkd.in/dcemDy3V Foto: Anton Emil Gundersen Lihn
Om os
Altinget er et medie om politik. Vi er politisk neutrale og har ikke noget ideologisk ståsted. Altinget følger ved hjælp af kritisk, uvildig journalistik udviklingen i det danske demokrati og politiske system. Vi skriver nyheder, baggrund, analyser og portrætter, vi bringer meningsmålinger, debatindlæg og klummer. Altinget udgiver 29 nichemedier med tilhørende nyhedsbreve, som man kan abonnere på. De henvender sig primært til professionelle læsere. Til den politisk interesserede bringer Altinget hver dag to gratis nyhedsbreve, som dækker de brede politiske dagsordener med nyheder, interviews, debat, podcast og analyser. Altinget er et privat public service medie uden ideologisk ståsted. For os er det ligegyldigt, hvem der danner regering. I vores redaktionelle dækning forudsætter vi naturligvis grundloven, magtens tredeling, parlamentarisme, ytringsfrihed uden grænser, ligestilling og adskillelse af politik og religion.
- Websted
-
http://www.altinget.dk
Eksternt link til Altinget.dk
- Branche
- Onlinenyheder
- Virksomhedsstørrelse
- 51-200 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København K
- Type
- Privat
- Grundlagt
- 2000
Beliggenheder
-
Primær
Ny Kongensgade 10
København K, 1220, DK
Medarbejdere hos Altinget.dk
-
Andreas Krog
-
Andreas Nikolajsen
Direktør | Tænketanken Mandag Morgen | Altinget Live Arena | Indsigter, mødesteder og løsninger for mennesker og samfund | Partnerskaber og netværk
-
Louise C. Bjarnt
Senior brand strategist / sustainability / purpose communication / PR & media relations
-
Peter Bork
Senior medierådgiver hos Altinget & Mandag Morgen
Opdateringer
-
Hvornår er man ”dansk”? Den kamp om værdierne, som udlændingeordfører Frederik Vad (S) sparkede i gang med sin folketingstale, er alt andet end død. Den er først lige begyndt. Erik Holstein, journalist og politisk kommentator, skriver i en analyse på Altinget, at selvom der er ro på flere områder af udlændingepolitikken, så er debatten om værdimæssig integration rødglødende. Er man - som del af en etnisk minoritet - først dansk, når man tilslutter sig værdier som ligestilling mellem kønnene, accept af homoseksualitet og anerkendelse af, at de sekulære love står over de religiøse love? Jyllands-Posten bragte i sidste uge en række meningsmålinger foretaget af analyseinstituttet Wilke, der handlede om danske muslimers holdning til forskellige spørgsmål. Undersøgelsen viser, at der ikke er noget, der tyder på, at integrationsproblemerne gradvis vil forsvinde. Debatten har også fået andre politikere til at fyre op under kedlerne: ”Hvis vedkommende er glødende Hitz-ut-Tahrir medlem, så skal det være diskvalificerende for at få tildelt statsborgerskab, uagtet at man måske ikke har begået noget, der er ulovligt, og at man i øvrigt kan forsørge sig selv,” siger Alex Vanopslagh (LA). Du kan læse hele Erik Holsteins analyse på Altinget Christiansborg her: https://lnkd.in/d6BBbtTg Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
-
Finansieringsmodellen kommer ikke som lovet. I stedet indfries et andet ønske. ”Jeg er også rigtig ked af, det ikke er færdigt til de her forhandlinger,” siger Sophie Hæstorp Andersen (S), socialminister, i et interview med Altinget. Socialministeren forventer, at modellen er i brug ved SSA-forhandlingerne i 2025. Til gengæld kommer der et stort fokus på inddragelse af organisationer. “I starten af det nye år får vi nogle modeller på banen, som vi kan drøfte politisk og selvfølgelig også med inddragelse af interessenterne,” siger hun. Modellen for kriteriebaseret grundfinansiering til frivillige sociale organisationer er en af de opgaver, som tidligere socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) efterlod til sin efterfølger Sophie Hæstorp Andersen og endda med en bagkant. Hæstorp har imidlertid valgt at starte med at slå bremsen i på hastigheden for til gengæld at indfri et andet ønske, som mange af aktørerne har ytret gennem hele processen: ”Min tilgang til det politiske arbejde har altid været at sikre, at man kan deltage og bliver inddraget, og at vi også lytter. I arbejdet med en ny model for grundfinansiering, ønsker jeg en inddragende og åben proces,” siger Sophie Hæstorp Andersen. Du kan læse hele Gitte Skotby-Young Ballenstedts interview med Sophie Hæstorp Andersen på Altinget Civilsamfund her: https://lnkd.in/dnxwHBEf Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
-
Se kortet: Hvordan bliver EU-landene ramt på økonomien, hvis Trump bliver præsident? 1,7 millioner færre job, og en bnp-nedgang på 391 milliarder euro. Nye beregninger fra DI - Dansk Industri viser, at europæisk økonomi står til at få smæk, hvis Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg og som varslet hæver toldsatserne. Danmark står til at lide det syvendestørste bnp-fald i EU, mens otte lande ventes at få et større beskæftigelsestab end Danmark. "Dansk erhvervsliv og den danske økonomi som helhed vil stå tilbage som en af de helt store tabere, hvis Trump kommer til at gøre alvor af sine trusler om told," siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i DI. Altinget har i et interaktivt kort samlet overblik over, hvordan hvert enkelt land vil blive ramt ved en handelskrig. Dyk ned i tallene her: https://lnkd.in/dPkpjeJM Foto: Evan Vucci/AP/Ritzau Scanpix
-
Så er det i morgen, at Verdensmålsugen 2024 starter! Du kan stadig nå at tilmelde dig det gratis arrangement, der løber over de næste to dage - tirsdag den 5. november og onsdag den 6. november 2024. Verdensmålsugen skydes i gang i morgen med en åbningsdebat om fremtiden. Resten af dagen byder på en debat om fremtidige generationer samt prisoverrækkelsen af Verdensmålsprisen 2024. På onsdag kan du se frem til tre debatter om henholdsvis valget i USA's betydning for verdensfreden og den grønne omstilling, biodiversitet og rejsen fra forbrugsfest til cirkulær omstilling. Du kan dykke ned i hele programmet samt tilmelde dig Verdensmålsugen her: https://lnkd.in/eKs7n_MX Verdensmålsugen bliver arrangeret af Folketingets 2030-netværk, 2030-panelet, UN Global Compact Network Denmark, Altinget.dk og Mandag Morgen. #Verdensmål #Verdensmålsugen #SDG #COP28
-
Mød efterårets skribenter på Altinget Udvikling! Fire skribenter vil i løbet af efteråret og vinteren bidrage med perspektiv og debat på Altinget Udvikling. Skribentholdet består af Poul Nielson, Sune Haugbølle, Lise Coermann Nygaard og Nauja Kleist. Efteråret byder på mange spændende debatemner: Regeringens nye Afrika-strategi, dansk udviklingsbistand og investeringer i unge. På samme tid har krigen i Gaza, menneskerettigheder og grøn energi skabt debat. Du kan læse mere om de fire skribenter og dykke ned i deres første indlæg på Altinget Udvikling her: https://lnkd.in/dFMZhMUc Foto: DUF, DIIS, Lisbeth Holten/RUC og privatfoto
-
Mød efterårets skribenter på Altinget Fonde! Fire skribenter vil året ud bidrage til debatten på Altinget Fonde med perspektiver fra hvert deres felt og position. Skribentholdet består af Hanne Elisabeth Rasmussen, Søren Kaare-Andersen, Christine Buhl Andersen og Anne Binderkrantz. Dette efterår er debatten på Altinget Fonde særligt præget af emner som det gode bestyrelsesarbejde, fondenes rolle i samfundet og fri forskning. På samme tid har bevillinger til grønne udviklingsprojekter, kapitalfondenes magt på boligmarkedet og investeringer i kulturen skabt debat. Du kan læse mere om de fire skribenter og dykke ned i deres første indlæg på Altinget Fonde her: https://lnkd.in/dNBaaqvj Foto: Fondenes videnscenter, Bikubenfonden og Ulrik Jantzen
-
Sekretariatet i De Økonomiske Råd skal gøre vismændene i stand til at yde troværdig, uafhængig rådgivning til de økonomiske beslutningstagere i Danmark. Og for et år siden blev Niels Lynggård Hansen som ny direktør sat i spidsen for at sikre netop det. Her har han samtidig fokus på at sikre, at rådet forbliver relevant. “Det forudsætter, at vi hver især udvikler os og har antennerne ude, så vi i fællesskab kan sikre, at organisationen er på højde med den nyeste faglige udvikling og er i stand til at levere analyser og kommunikation, der har gennemslag i den økonomisk-politiske debat i Danmark,” siger han. At bevare relevansen er særligt vigtigt, når det meste af sekretariatet er placeret langt fra beslutningstagerne, fortæller Niels Lynggård Hansen, med henvisning til, at sekretariatet siden 2019 har haft hovedsæde i Horsens. Hver uge møder Altinget Embedsværk én af landets embedsmænd. Læs mere om ugens embedsmand her: https://lnkd.in/dYeCckr6 Foto: De Økonomiske Råd
-
🎧 Altingets podcast ’Ministertid’ - nyt afsnit ude. Lyt med, når Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller om hendes forhold til Mette Frederiksen, erfaringerne med folkeskolereformen og vejen til at blive overborgmesterkandidat. I podcasten fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil også om snyd og tilgivelse. "Jeg har siddet i finanslovsforhandlinger tilbage i 2002-3 stykker, hvor der var en, der snød mig," siger hun til vært Simon Emil Ammitzbøll-Bille og fortsætter: "Jeg kommer aldrig til at tilgive det, fordi der er et eller andet i folks karakter, at hvis de kan finde på det, så kan man også stå i en situation, hvor de kan finde på det samme." Du kan lytte til det fulde interview med Pernille Rosenkrantz-Theil i Altingets podcast 'Ministertid'. Du finder episoden på altinget.dk eller i din foretrukne podcast-app.
-
Hvem er vælgerne egentlig, og hvilket parti vil de stemme på? Dansk politik vrimler med tal. Altinget Christiansborg guider dig gennem, hvem partiernes typiske vælgere er, og hvordan partierne står i målingerne. Dyk ned i dansk politiks kongetal: Altinget-snittet. Se tallene her: https://lnkd.in/dCCWkdy5 Altinget-snittet er Danmarks første og eneste kvalitetsvægtede snit af meningsmålinger. Det ikke bare er én isoleret meningsmåling - det er et kvalitetsvægtet gennemsnit af hver måneds meningsmålinger fra en række institutter, herunder Epinion, Gallup og Voxmeter. Her kan du også nørde rundt i mandatprognoser, vælgervandringer og vælgerprofiler. Altinget-snittet er udarbejdet af professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet. #dkpol