Banedanmark

FRA TRÆKBASUNIST TIL TRAFIKLEDER 🎺 Nichlaes har fundet en ny rytme i arbejdslivet 🎼 Som professionel trækbasunist har han spillet i anerkendte orkestre. I dag sidder han i Banedanmarks trafiktårn i Fredericia og styrer togtrafikken. “I musikken handler det om at holde overblikket, aflæse noderne og spille sammen med andre. Som trafikleder koordinerer jeg togtrafikken og arbejder tæt sammen med kolleger. Begge job kræver struktur og samspil,” siger Nichlaes. Banedanmarks dygtige trafikledere har alle mulige forskellige baggrunde: Gamere, pædagoger, fysioterapeuter, bioanalytikere, elektrikere, datamatikere – og nu også trækbasunister. Læs mere Nichlaes’ vej fra scenen til trafiktårnet: https://ow.ly/pMxl50VkA5I

DIGITALE SLADREHANKE OVERVÅGER JERNBANEN 🌧🚆 Skybrud rammer jernbanen oftere end før. Men med en ny teknologi får Banedanmark fremover en række digitale øjne til at overvåge jernbanen. Ca. 1.200 sensorer fungerer fremover som banens sladrehanke. Sensorerne sender realtidsdata om nedbørsmængder direkte til os, så vi kan handle hurtigt, når store mængder regn truer togdriften. ”Det er vigtigt, at vi klimasikrer jernbanen, og med den nye teknologi har vi bedre mulighed for at overvåge jernbanen digitalt og tilpasse driften, når uvejr rammer jernbanen. Tidligere var lokomotivførerne vores eneste øjne og ører ude på skinnerne, men med sensorerne kan vi informere lokomotivførerne om forholdende, når de kører ind på områder, hvor det regner kraftigt,” siger Lene Bøgebjerg Bøgvad, klimatilpasningsleder i Banedanmark. Sensorerne placeres der, hvor der er størst risiko for, at store mængder regn kan udfordre driften af jernbanen – det er særligt steder, hvor vand krydser jernbanen eller kan samle sig i sporet. 🔗Læs mere om de nye sensorer her: https://ow.ly/v4p650VfyFC

ANNA, LILLIAN OG ANETTE GØR BANEN DIGITAL Det kræver sin kvinde at bygge og udvikle en moderne jernbane, som kører på digitale signalsystemer. Heldigvis har vi 1.150 kvinder på banen med vidt forskellige uddannelser, baggrunde og arbejdsområder – fra spor til kontor og trafikstyring. Her kan du møde tre af dem. Som sikringstekniker, projektleder og trafikleder arbejder Anna, Lillian og Anette alle på at digitalisere banen mellem Fredericia og Padborg. Det er et vigtigt knudepunkt for hele Banedanmarks Signalprogram. Det er nemlig her de nye signalsystemerne fra Øst- og Vestdanmark mødes og kobles til systemet mod Tyskland og skaber en nye forbindelse til resten af Europa. Mød Anna, Lillian og Anette ♀️🚆 https://ow.ly/aRZ350VeyRk

KVINDE KEND DIN BANE ♀ 👷🏾♀️👷 Ingen jernbane uden de 1.150 dygtige kvinder, som arbejder for at drifte, styre og udvikle banen🚆 Rigtig god kampdag ♀💪🏼

VI GØR BANEN KLAR TIL FREMTIDENS BATTERITOG ⚡ Nu går arbejdet mellem Skjern og Holstebro i gang. De næste måneder vil der være masser af aktivitet og store gule maskiner på den 67 kilometer lange strækning. Indtil midten af juli fornyer vi skinner, skærver og sveller, så jernbanen bliver klar til fremtidens batteritog. 🚆🔋 Men arbejdet foregår ikke kun i sporet, fortæller projektleder Morten Sylvest Hansen: ”Vi ved, at vi kommer til at trække på passagerernes – og naboernes – tålmodighed, imens vi er i gang. Derfor gennemfører vi også en lang række andre nødvendige arbejder, mens togtrafikken står stille, så der kommer til at gå en hel del år, inden vi igen skal forstyrre trafikken i Vestjylland med så omfattende et projekt.” Udover at forny sporet skal vi også: 🔹 Opgraderer 16 overkørsler og tre perronovergange med nyt underlag, 🔹 Bygge nye perroner på Lem Station og forbedre afvandingssystemet. 🔹 Omlægge sporene på stationerne i Lem, Ringkøbing, Ulfborg og Vemb for at gøre trafikafviklingen lettere.

200 TRAKTORER I PENDULFART 🚜 Et begyndende dæmningsskred ved Funder blev opdaget tidligt efter varsling fra vores intelligente sensorsystem. Lige nu er arbejdet med at anlægge den nye dæmning ved Funder Bakke er i fuld gang ⚒️ To hold af ni folk arbejder på højtryk i døgndrift. De to seneste uger er der kørt godt og vel 200 traktorer frem og tilbage i pendulfart med jord fra den gamle dæmning og sandmaterialer til den nye 🏗️ Og det er noget af et anlægsarbejde, fortæller klimatilpasningsleder Lene Bøgebjerg Bøgvad: 🗨️ “Den nye dæmning bliver bygget mere robust og i en større sikkerhedsklasse end det, den var før. Jeg forventer, at den holder mindst 100 år, før den sætter sig igen.” De sidste to ugers arbejde skal blandt andet gå med at: ✅ Fylde sand på ✅ Lægge skærver under svellerne ✅ Lægge sporrammerne på plads ✅ Svejse sporet … så der igen kan køre tog! 🚆🎉

MEGASTØVSUGER PÅ SKINNER ✨ Den over 100 år gamle Boulevardbane-tunnel mellem Vesterport og Østerport har netop været igennem årets hovedrengøring 🪣🧹 Og her skal der mere til, end hvad man normalt kan hive ud af kosteskabet! Heldigvis får vi hjælp af en skinnekørende megastøvsuger, der suger de to hektar gulv og afløb fri for skrald, løvfald, smuds, slam og støv. Men hvor kommer alt det slam og affald fra? Det er blandt andet noget, der er røget ned på sporene, og som togene efterfølgende trækker med ind i tunnellen, hvor det lever en rolig tilværelse. Indtil megastøvsugeren kommer forbi 🫧 Broingeniør og geografisk fagspecialist Gunner Bardtrum var med nede i de sene nattetimer på S-banesporet. Ud over at føre tilsyn med, om rengøringen gik som planlagt, så brugte han også spærringen til at tjekke tilstanden på den gamle tunnelkonstruktion fra 1. verdenskrig. “Det særlige er, at her kan man kun færdes, når sporet er spærret. Boulevardbane-tunnellen er en meget stor konstruktion på halvanden kilometer. Den er langt over hundrede år gammel og blev taget i brug i 1916, så det er noget gammel jernbaneinfrastruktur, vi kigger på her. Et stykke kultur,” siger han. Se megastøvsugeren i aktion👇

BANEN I VESTJYLLAND GØRES KLAR TIL BATTERITOG 🔋 I år ruller de første batteritog ud på skinnerne i Vestjylland. Men først skal 67 km jernbane mellem Holstebro og Skjern have en ordentlig overhaling 🛠️ ”Sporet er ved at være nedslidt, og sporfornyelsen bidrager til en mere stabil og behagelig togdrift. Risikoen for fejl i sporet bliver markant mindre, når sporet er nyt, og samtidig forbereder vi strækningen til fremtidens klimavenlige batteritog. Banens bæreevne bliver bedre, og sideløbende med arbejdet i sporet etablerer vi de ladefaciliteter, der er nødvendige, for at batteritogene kan lade op,” siger Banedanmarks projektleder, Morten Sylvest Hansen. Arbejder går i gang til marts og der skal skiftes skinner, sveller og ballast, så sporets bæreevne øges og er klar til de noget tungere batteritog. Arbejdet gennemføres i tæt samarbejde med vores entreprenører og Midtjyske Jernbaner Drift A/S – vi glæder os til at gøre banen bedre sammen med jer 🙌 Læs mere her👉 https://lnkd.in/dNi4QYU7

PÅ SPORET AF JERNBANERETTEN🚆📚 Jernbane bygges med jura. Med den spritnye bog ”På sporet – En introduktion til jernbaneretten”, bliver det nu lettere at få et samlet overblik over, hvilke love og regler, der gælder for jernbanen. Det glæder kollegerne i Banedanmarks afdeling for Jura, Udbud & Bæredygtighed, som nu hurtigere kan finde de juridiske svar om jernbanen ”Jernbaneret er kompliceret, og det kan til tider være svært tilgængeligt. Så vi har længe savnet en samlet udgivelse på området. Hvad er rammerne? Hvad er spillereglerne? Tidligere fyldte jernbaneretten otte sider i transportretten. Nu kommer den til at være jura i egen ret,” fortæller vicedirektør fra Jura, Thomas Fog Christensen.📖 Med bogen får jurister og andre kolleger, der arbejder med retlige spørgsmål, en kæmpe fordel, mener Louise Amkær, sektionschef 💼⚖️ ”For mig er bogen en ’page turner’. Du får et godt overblik og en indsigt i at forstå jernbaneret, til gavn for hele jernbanebranchen, vores leverandører og entreprenører og departementet,” siger hun. Bogen er lavet i samarbejde med Københavns Universitet, hvor Maria Gausdal som post.doc. dykkede ned i jernbanerettens retskilder. Tak for samarbejdet 🤝🎓

SENSORSYSTEM FORHINDRER STØRRE SKADER PÅ JERNBANEDÆMNING🚨 Banedanmarks sensorsystem har gjort det muligt at handle i tide. Et begyndende dæmningsskred ved Funder blev opdaget tidligt, og vi er nu i gang med at sikre strækningen mellem Engesvang og Silkeborg. ”Vores intelligente sensorsystem har i starten af januar varslet os om, at dæmningen ved Funder er i bevægelse og i et tidligt stadie af et dæmningsskred. Vi havde i forvejen planlagt at lave dæmningen til sommer, men med den seneste varsling kan vi allerede nu sætte ind proaktivt og udbedre skaderne, inden det udvikler sig til et mere langvarigt og akut sporarbejde til gene for passagererne,” siger sektionschef ved Infrastruktur i Banedanmark Anders Muus. Lene Bøgvad, klimatilpasningsleder i Banedanmark, uddyber: “Hvis vi ikke reagerede nu, så ville dæmningen af sig selv skride ud, og så ville vi stå med en situation, hvor vi skulle indstille trafikken til stor gene for dem, der bruger skinnerne. Når vi handler i tide, så kan vi nå at få sat togbusser ind, så trafikken glider lidt bedre” I vintermånederne er risikoen for dæmningsskred højere på grund af vådt vejr og højt grundvand. Vores overvågningssystem gør det muligt at handle proaktivt. 💧 🔗 Læs mere om arbejdet her: https://ow.ly/Usec50UOpak