CEPOS

Sådan når EU mest effektivt sine klimamål i 3 trin EU-Kommissionen er for tiden stærkt optaget af at styrke EU’s økonomi og fokuserer med rette på bl.a. klimapolitikken. Her er stort potentiale for forbedring, der kan gavne både klimaet og økonomien.   “Det er ikke altid tydeligt i debatten, men EU er den vigtigste aktør i klimapolitikken. Det afspejles f.eks. ved, at EU deltager i Paris-aftalen på vegne af medlemslandene. Og det er positivt, for klimaproblemet er globalt og bør løses på højst muligt niveau,” siger Line Andersen, økonom i CEPOS.   Derfor er det vigtigt, at EU indretter sin klimapolitik så omkostningseffektivt som muligt, så vi billigst muligt kan nå vores klimamål - uden unødvendige byrder for borgere og erhvervsliv.   En omkostningseffektiv reform af EU’s klimapolitik bør indeholde:   1. Fjern dobbeltregulering   2. Lav ét samlet kvotesystem   3. Afskaf sektorspecifik regulering   Læs mere om de tre forslag i grafikkerne og i Line Andersens debatindlæg i linket i kommentarfeltet 👇

Import er afgørende for væksten Høj import gavner danske forbrugere ved at øge vores valgmuligheder, styrke konkurrencen og sænke priserne. Det er alt sammen med til at øge reallønnen og velstanden. I et lille land som Danmark er det særligt vigtigt, at vi kan købe varer fra lande, der producerer ting, vi ikke selv gør. Øget told og protektionisme begrænser verdenshandlen og dermed importen – til stor skade for danske forbrugere. "Tilhængere af protektionisme har den fejlagtige antagelse, at eksport er gavnligt, mens import er skadeligt. Denne logik indebærer, at et handelsoverskud anses for positivt, og et handelsunderskud for negativt. Men de glemmer, at formålet med at eksportere netop er at kunne importere," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Lønforskellen mellem kønnene skyldes primært forskellige karrierevalg I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har Line Andersen, økonom i CEPOS, undersøgt, hvordan det står til med kvindernes løn på arbejdsmarkedet. Her går det heldigvis bedre, end rygterne siger. Løngabet mellem mænd og kvinder er ifølge Danmarks Statistik på 12,3 procent. Den forskel kan let fejlfortolkes til, at arbejdsmarkedet løndiskriminerer kvinder. Men det er, ifølge Line Andersen, en unuanceret udlægning. “Løngabet siger ikke i sig selv noget om ligeløn, da tallet ikke tager højde for, at mænd og kvinder i gennemsnit er forskellige steder på arbejdsmarkedet. Eksempelvis med hensyn til karriereafbrydelser, ledelsesansvar, deltidsarbejde og brancher. Forskellige karrierevalg og prioriteter er imidlertid ikke et udtryk for diskrimination,” forklarer Line Andersen. En statistisk analyse fra VIVE har så vidt muligt forsøgt at korrigere lønforskellen mellem kvinder og mænd for relevante faktorer. Analysen viser, at størstedelen af løngabet netop kan forklares med, at mænd og kvinder er forskellige steder på arbejdsmarkedet. Den resterende uforklarede lønforskel på omkring et par procent kan skyldes diskrimination. Men den kan også skyldes andre, helt ukontroversielle, årsager. “Det er helt legitimt at ønske sig en højere løn. Og det kan man opnå gennem bevidste lønfremmende uddannelses- og karrierevalg – for heldigvis er der meget lidt, der tyder på, at arbejdsmarkedet diskriminerer.” Bliv klogere på emnet i indlægget i kommentarfeltet 👇

Regeringen ville have færre kolde hænder, men antallet stiger stadig   Der er blevet ansat 5.400 flere ledere og administratorer i staten, siden SVM-regeringen blev til. Regeringens mål om 1.000 færre kolde hænder i 2025 undermineres af den store vækst i administration. Alene i andet halvår af 2024 – altså efter målsætningen blev sat – er der blevet ansat 874 flere kolde hænder i staten.   "Det er meget bemærkelsesværdigt, at stigningen i antallet af statslige ledere og administratorer er fortsat efter regeringen havde fastlagt en ambition om en reduktion på 1.000 fuldtidsstillinger," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.   Den store vækst i kolde hænder under SVM-regeringen bidrager til, at der nu i alt er ansat 23.600 flere kolde hænder i staten siden 2011. Hvis regeringen gerne vil lykkes med deres målsætning om færre kolde hænder, foreslår Karsten Bo Larsen derfor, at der indføres et ’bureaukratloft’:   "CEPOS har tidligere foreslået, at der indføres et loft over lønudgifterne til ledelse og administration, og at dette hvert år reduceres – fx med 4 procent årligt over en årrække - indtil ressourceforbruget er tilbage på niveauet i 2011," siger Karsten Bo Larsen. Læs analysen i linket i kommentarfeltet 👇

Øgede forsvarsudgifter bør finansieres med reformer, ikke højere skatter   Forsvarsudgifterne skal øges, og det kan komme til at koste statskassen et sted mellem 36 og 83 milliarder kroner ekstra hvert år.   De penge bør ikke skaffes ved at beskatte borgerne yderligere, men derimod ved at omprioritere i en af verdens største offentlige sektorer.   CEPOS lancerer i dag en Forsvars- og fremskridtsreform, som indeholder anbefalinger til, hvordan man kan hente ca. 70 milliarder kroner ved bl.a. at omprioritere de offentlige udgifter og bruge det frie råderum. Skal man endnu højere op, kan vi bruge af overholdbarheden på 36 milliarder kroner.   For eksempel er der mange penge at hente ved at spare på bureaukrati i staten. Sænker man antallet af ledere og administratorer i staten til 2011-niveau, kan man hente hele 15 milliarder kroner årligt. Det kan man f.eks. gøre gennem naturlig afgang over tre til fire år.   Man kan også reducere nogle af de mest generøse overførsler. F.eks. kan man sænke verdens højeste SU eller afskaffe Arne-pension og efterløn, som sender raske mennesker ud af arbejdsmarkedet.   Læs mange flere eksempler på, hvor der kan gennemføres reformer i artiklen i kommentarfeltet. Hvad mener du? Skal vi finansiere et varigt NATO-bidrag gennem reformer og besparelser i det offentlige eller højere skatter? #forsvar #politik

Differentieret moms risikerer at øge bureaukratiet og hæmme konkurrencen Danmark har ifølge Eurostat de højeste forbrugerpriser i EU, hvilket primært skyldes afgifter og høje lønninger. Lavere moms på politisk bestemte varer er dog en farlig vej at gå – også fordi borgernes frie forbrugsvalg mindskes. Skatteministeriet har opgjort, at differentieret moms kan give et betydeligt samfundsøkonomisk tab og skaber mere bureaukrati, som risikerer især at ramme mindre virksomheder. "Den administrative byrde ved differentieret moms risikerer at begrænse konkurrencen – med den utilsigtede effekt, at priserne stiger og modvirker den umiddelbare momsbesparelse," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. "Politikerne bør i stedet kigge på de mange særafgifter, som presser forbrugerpriserne op i Danmark," fortsætter Otto Brøns-Petersen.

Statsstøtte til havvind vil primært komme tysk industri til gode Vedvarende energi får allerede betydelig indirekte støtte gennem EU’s kvotesystem og CO2-afgiften på fossil energi. Alligevel har regeringen varslet at statsstøtte kan komme i spil. Yderligere støtte vil primært øge og forvride energiforbruget. "Det er en alvorlig fejl af regeringen at vende på en tallerken og begynde at yde statsstøtte i en situation, hvor der ikke er sund samfundsøkonomi i at udbygge havvindkapaciteten. Det vil påføre danske skatteydere og elforbrugere omkostninger, vil ikke have positive klimaeffekter og vil primært komme tysk industri til gode,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. ”Udbygningen af havvind bør baseres på udbud og kun finde sted, hvis der er positiv betalingsvilje,” fortsætter Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. CEPOS har skitseret, hvordan den samfundsøkonomiske værdi af havvindarealerne kan maksimeres. Læs mere i kommentarfeltet👇

Hvordan bør de potentielt øgede forsvarsudgifter finansieres?    Der er for nyligt kommet politiske udmeldinger om at forøge forsvarsudgifterne. NATOs generalsekretær Mark Rutte har nævnt tallet 3,7 procent af BNP, og statsminister Mette Frederiksen har ligeledes udtalt, at udgifterne sandsynligvis vil komme til at ligge tættere på 5 procent end på 2 procent af BNP.   Der er flere måder, hvorpå man kan finansiere de øgede forsvarsudgifter. Danmark har sunde offentlige finanser, så der kan trækkes på råderummet eller overholdbarheden. Man kan også gennemføre reformer, effektivisere den offentlige sektor eller indføre en krigsskat.   Øges forsvarsudgifterne til 3,7 procent af BNP, vil det koste statskassen 52 mia. kr. ekstra om året, hvilket svarer til lidt mere end de samlede omkostninger for den danske folkeskole. Vælger politikerne, at det hele skal finansieres via en krigsskat, i form af højere bundskat, vil det koste en arbejderfamilie 33.100 kr. årligt.   Vælger man at øge forsvarsudgifterne til 5 procent af BNP, vil det koste statskassen 93 mia. kr. ekstra om året, hvilket svarer til ca. 120.000 offentligt ansatte - omtrent hver syvende offentligt ansatte. Hvis det skal finansieres via en krigsskat, vil det koste en arbejderfamilie 58.600 kr. årligt.   Find flere eksempler på omkostningerne for forskellige familietyper ved de forskellige NATO-bidrag i artiklen i kommentarfeltet 👇

Fem grunde til at indkomstulighed ikke er et problem i Danmark Debatten om stigende ulighed fylder meget i mediebilledet, men vigtige nuancer bliver glemt i debatten. 1. Indkomstmobiliteten er stor. Enkeltpersoners indkomstfremgang de seneste ti år viser, at den største indkomstfremgang tilfalder personer fra de laveste indkomstdeciler. Dette skyldes netop den høje mobilitet mellem grupperne. For eksempel har cirka 30 procent af de 1 procent rigeste forladt gruppen efter ét år.  2. Belønningen skal være stor, hvis risikoen er høj. Fx bærer virksomhedsejere en markant større del af risikoen ved en virksomhed end lønmodtageren gør. Det er vigtigt, at vi lever i et samfund, hvor dem der løber risici, også kan høste større gevinster. Hvorfor skulle de ellers tage en risiko? 3. Ikke al ulighed er usund. Nogle reformer, som har til formål at øge væksten, øger også uligheden. Et eksempel er Helle Thorning-Schmidts skattereform fra 2012, som er en af de reformer, som har øget uligheden mest. Men den skabte også fremgang gennem skattelettelser og reformer af overførselsindkomsterne.   4. Danmark er et meget lige land. Skulle vi gennemføre en reform, som øger uligheden i en sådan grad, at vi flytter seks pladser ned ad listen over OECD’s mest lige lande, ville resultatet være, at vi får samme ulighed som i Sverige.  5. Indkomstfordelingen i en markedsøkonomi er ikke et nulsumsspil. De rige bliver ikke rige på de fattiges bekostning. Markedet fungerer på den måde, at alle parter vinder ved handlen. Læs hele Mia Amalie Holsteins debatindlæg i Berlingske. Link i kommentarfeltet👇

Hvad kan vi forvente af den økonomiske politik under Trump? Meget peger i retning af mere protektionisme og dermed mindre frihandel. De vedvarende udfordringer med den amerikanske statsgæld peger også i en bekymrende retning. "Den amerikanske statsgæld i pct. af BNP har fået næring af vedvarende høje underskud – senest under Trump og Biden," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. Lavere selskabsskat, samt et varslet opgør med bureaukrati og regulering, er derimod positive tiltag, som øger produktiviteten. "Den kommende Trump-administrations varslede økonomiske politik ser ud til at blive en blandet landhandel, som desværre risikerer at skrue op for et protektionistisk ræs mod bunden," fortsætter Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.