Danske Regioner - Danish Regions’ coverbillede
Danske Regioner - Danish Regions

Danske Regioner - Danish Regions

Politiske organisationer

Copenhagen, Denmark 25.092 følgere

Vi forener regionernes interesser og sætter politiske dagsordener for et sundere og mere bæredygtigt Danmark.

Om os

Danske Regioner arbejder for at fremme det regionale demokrati og for at varetage regionernes fælles interesser. Det indebærer en bred portefølje af opgaver inden for forhandlinger med blandt andet regeringen, ministerier, faglige organisationer og andre interesseorganisationer samt opgaver med kommunikation og anden interessevaretagelse.

Websted
http://www.regioner.dk
Branche
Politiske organisationer
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen, Denmark
Type
Aktieselskab

Beliggenheder

  • Primær

    Dampfærgevej 22

    Copenhagen, Denmark 2100, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Danske Regioner - Danish Regions

Opdateringer

  • Patienterne kan se frem til kortere ventetid og hurtigere svar på, om en hudforandring kræver behandling. Det er resultatet af en ny aftale mellem Regionernes Lønnings – og Takstnævn (RLTN) og PLO Aftalen gør det muligt for, at de praktiserende læger landet over at være med i det nationale projekt ’Digital Hudkræftdiagnostik’. De praktiserende læger kan fremover tage og sende et foto af patientens hudlæsioner via systemet Dermloop. Derefter kan de hurtigt få en vurdering fra en dermatolog. Patienterne kan dermed se frem til kortere ventetid og hurtigere svar på, om en hudforandring kræver behandling. På sigt regner man også med, at løsningen kan bruges til andre hudsygdomme end kræft. For eksempel eksem og andre dermatologiske lidelser. Projektet vil blive rullet ud trinvis.  Det sker ved, at man løbende følger op på og evaluerer på de indsamlede data, inden man breder det yderligere ud. Det betyder, at det ikke er alle praktiserende læger, der har tilbuddet fra start af. Til at begynde med vil det være cirka 20% af lægerne i de regioner, som indgår i projektet. Godt for borgerne Lars Gaardhøj, formand for RLTN, siger: ”Det er meget positivt, at vi nu har en aftale, der på den ene side gør, at borgerne får hurtige afklaring om deres situation, og som på den anden aflaster de praktiserende læger, fordi den nye app sikrer hurtig hjælp fra hudlægerne. Jeg er rigtig glad for, at aftalen sikrer udbredelse af nye løsninger i almen praksis. Der er behov for, at almen praksis bliver styrket til den kommende omstilling af sundhedsvæsnet, hvor borgerne skal kunne opleve et nært sundhedstilbud, der er fagligt rustet til at kunne håndtere nye opgaver. Niels Ulrich Holm, formand for Opgaveudvalget og næstformand i PLO, siger: ”Projektet er både en kvalitetssikring og et læringsredskab, som bringer almen praksis og hudlæger tættere sammen. Samtidig accelererer vi diagnostikken på en intelligent og bæredygtig måde. Stor ros til Danske Regioner for at udvikle en model, der styrker udredningshastigheden. Og til udvikler Niels Kvorning for at drive projektet helt frem til implementering”. Samtidig bidrager løsningen til en mere effektiv behandlingsproces, hvor flere patienthttps://lnkd.in/daVKGcrA kan afsluttes i almen praksis frem for at blive henvist unødvendigt. Dermed sikres det også, at de patienter, der har behov for at blive undersøgt og behandlet fysisk af en dermatolog, hurtigere kan få en tid. Den nye aftale er forankret i Region Hovedstaden. Den skal nu til politisk behandling i de fire øvrige regioner, som over den kommende tid forventes at tiltræde aftalen. https://lnkd.in/d3-kDm3u #sundpol #dkpol

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Onsdag indgik regeringen og en bred vifte af partier (DD, SF, LA, KF, EL, DF og ALT) en aftale om en reform af professionsbachelor- og erhvervsakademi-uddannelserne. Den nye aftale bliver positivt modtaget hos Danske Regioner. Den skaber således et mere fleksibelt og praksisorienteret uddannelsessystem. Det sikrer, at de studerende bliver godt rustet til arbejdsmarkedet. Samtidig er der fokus på at gøre det lettere for dem at skifte karriere eller videreuddanne sig senere i livet. "Det er positivt, at reformen sigter mod at skabe bedre og mere praksisnære professionsuddannelser. Og at den specifikt understreger, at praktikstederne i regionerne og kommunerne spiller en vigtig rolle som meduddannere. Den øgede fleksibilitet, sammenhæng og koordinerede tilrettelæggelse af sundhedsuddannelserne er lige præcis det, vi har spurgt efter." Fokus på tættere samarbejde Danske Regioner finder det også positivt, at den nye aftale har fokus på at styrke samarbejdet mellem praktikstederne og uddannelsesinstitutionerne. Det skal sikre en bedre sammenhæng mellem det, de studerende lærer i undervisningen og i praktikken. ”For regionerne er uddannelsen af fremtidens medarbejdere i blandt andet sundhedsvæsenet en kerneopgave. Det har høj prioritet at skabe stærke rammer om uddannelserne. Vi håber derfor, at reformen er starten på et endnu mere tæt og formelt samarbejde mellem regionerne og uddannelsesinstitutionerne om professionsuddannelserne. Det gælder både deres indhold, tilrettelæggelse og placering”, siger Anders Kühnau. Han tilføjer: ”Et tæt samarbejde er afgørende for, at der kan rekrutteres medarbejdere til bl.a. sundhedsvæsenet i alle dele af landet. Og at vi som samfund får uddannet medarbejdere med de kompetencer, der er behov for generelt fremover.” Nye midler til praktik Endelig mener Danske Regioner, at det er positivt, at der i aftalen bliver afsat nye midler til at styrke praktikindsatsen. Pengene skal bl.a. gå til at udvikle nye praktikformater, for eksempel med inspiration fra uddannelseshospitalerne fra Nordsjællands og Amager Hospital. Her er der en stærk kobling mellem den teoretiske undervisning og hverdagspraksissen på hospitalet. Og det er med til at skabe en bedre overgang fra uddannelserne til arbejdslivet for de studerende. På mange af disse uddannelser – for eksempel til sygeplejerske, bioanalytiker eller radiograf – er de studerende i praktik i op til 50% af tiden. På den måde spiller regionerne en stor og vigtig rolle i uddannelsen af fremtidens sundhedspersonale. ”Selvom det ikke er et højt beløb, så er jeg glad for, at regeringen og de øvrige partier bag reformen anerkender, at vi løfter en stor og vigtig opgave med at uddanne fremtidens medarbejdere. Og at der nu sættes midler af til at styrke den indsats", siger Anders Kühnau. https://lnkd.in/d39fXYc7 #dkpol #sundpol

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Der er godt nyt for klimaet. Regionernes klimaaftryk fra el, varme og transport er faldet med 45% på blot fem år. Dermed er de godt på vej til at realisere deres målsætning om at reducere klimaaftrykket fra drift af egne bygninger og transport med 75% før 2030. I 2020 præsenterede regionerne udspillet ”Grønne Hospitaler og Institutioner”, som indeholdt et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningerne fra el, varme og transport med 75% inden 2030 i forhold til 2018. Nu viser nye tal fra rådgivningsfirmaet NIRAS, at de fem danske regioner i perioden 2018-2023 har reduceret det samlede klimaaftryk fra el, varme og transport fra 215.800 tons CO2 til 119.100 tons CO2. Det svarer til et fald på hele 45% på blot fem år. ”Vi glæder os over, at regionerne allerede nu er over halvvejs i mål med at reducere klimaaftrykket fra driften af egen bygningsmasse. Zoomer vi lidt ud, er der dog andre felter, hvor vi stadig står foran en meget stor opgave. Det gælder i forhold til at reducere de forbrugsbasserede udledninger og klimaaftrykket fra det, vi indkøber og forbruger på sundhedsområdet. Det arbejder vi også benhårdt på af løfte”, siger Camilla Hove, der er formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima. Mange tiltag i regionerne Den største del af faldet (85%) skyldes, at Danmark som helhed er nået langt med den grønne omstilling og f.eks. bruger en stor andel grøn energi. De nye tal viser dog også, at den resterende del af faldet (15%) skyldes regionernes egne indsatser. ”Der foregår rigtig mange tiltag ude i regionerne for at sænke forbruget af el og varme i vores bygningsmasse. Og det er en udvikling, der vil blive forstærket endnu mere i de kommende år”, siger Camilla Hove. Den markante reduktion af klimaaftrykket fra bygningsdrift og transport er sket, selv om aktiviteten på sygehusene er på vej op igen efter faldet i 2020-21 under covid19-epidemien. ”Det har helt sikkert også spillet en rolle på klimaaftrykket, at man i denne periode bl.a. har taget to, nye store hospitaler i brug. Aarhus Universitets Hospital i 2019 samt Gødstrup i 2022. De er bygget efter nye energistandarder og forbruger dermed mindre varme”, siger Camille Hove. Læs historien i DR: https://lnkd.in/dz44dhJ3 Læs nyheden på Danske Regioners hjemmeside: https://lnkd.in/dztwN3Ji #dkgreen #dkpol

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • VI SKAL HAVE STØRRE FOKUS PÅ DE PATIENTER, DER HAR MEST BRUG FOR EN PATIENTANSVARLIG LÆGE  Det var ét af hovedbudskaberne, da Danske Regioner i går lagde hus til en inspirerende temadag om den patientansvarlige læge. Her var fagfolk, ledere og patienter samlet for at sætte fokus på, hvordan vi kan udvikle og styrke ordningen, så endnu flere patienter oplever trygge og sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet.    Budskaberne fra temadagen var: ✅ Patienternes behov skal gå forrest. Man skal som patient være tryg, velinformeret og inddraget i de beslutninger, der træffes i behandlingsforløbet. ✅ Ikke alle patienter har brug for det samme, og der er behov for en mere differentieret PAL-ordning. Vi skal have større fokus på de patienter, der har allermest behov for en patientansvarlig læge. ✅ Der er stor værdi i at styrke koordinationen og samarbejdet mellem tovholderfunktionen i almen praksis og den patientansvarlige læge på sygehuset. ✅ Vi skal understøtte lægerne i at varetage rollen som patientansvarlig. Det kræver ledelsesmæssig opbakning og fokus at lykkes med PAL-ordningen, ligesom det kræver, at den patientansvarlige læge understøttes af et tværfagligt team omkring patienten ✅ Kendskabet til den patientansvarlige læge skal udbredes - både blandt fagfolk og patienter.    Stor tak til alle de inspirerende oplægsholdere og til alle, der deltog i temadagen 😊 #sundpol #lighedisundhed 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 7
  • HVAD VIL VI MED DIGITALISERINGEN? "Et samfund i forandring: Hvad vil politikerne med digitaliseringen i Danmark?” - Sådan lød overskriften på åbningsdebatten til årets #OffDig-konference om offentlig digitalisering i dag i Aarhus, med ca. 1.600 personer i salen. Deltagerne kommer fra regioner, kommuner, stat og andre offentlige institutioner samt uddannelsesinstitutioner, leverandører og konsulenthuse. Her nogle vigtige pointer fra åbningsdebatten, hvor Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, deltog: ✅ Tillid er grundlæggende for et bæredygtigt, digitalt Danmark. Heldigvis er tilliden til offentlige, digitale løsninger stor. Det kan vi være stolte af. Det peger på en stor interesse blandt befolkningen. ✅ Mange forventer, at velfærdssamfundet stiller digitale løsninger til rådighed - herunder i sundhedsvæsenet, hvor vi allerede er langt. Med den nye sundhedsreform skal vi give borgeren digitale rettigheder - det skubber på udvikling og ny kultur. ✅ Politikerne har ansvaret for at fjerne hindringer, for at det fulde potentiale kan udnyttes. Sammen med regeringen og KL gør vi, via Digital Taskforce for AI, hvad vi kan for at rydde de juridiske sten af vejen. ✅ Vi skal skabe en mere tilgængelig digital, offentlig sektor. Derfor skal vi investere massivt i AI, som kan bidrage til at gøre borgernes møde med det offentlige trygt og mere effektivt. ✅ Der er store muligheder i at lave en sundhedscloud, der er dansk eller europæisk, så vi kan udvikle egne løsninger, der understøtter vores danske værdier.  #sundpol #digidk #OffDig #kunstigintelligens

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ET STÆRKT SUNDHEDSVÆSEN MED DIGITALE LØSNINGER "Nøglen til et stærkt sundhedsvæsen ligger i data og digitale løsninger" Sådan lød temaet ved en debat i dag om digitalisering i sundhedsvæsenet, #OffDig Health i Aarhus. Konferencen samler fagfolk, der arbejder med digitalisering i sundhedssektoren. Her er nogle vigtige nedslag fra debatten: ✅ Digitalisering skal bruges til at rykke sundhedsvæsenet tættere på borgeren. Det kan både afhjælpe presset på sundhedsvæsenet og tilpasse behandlingen af den enkelte borger bedre. ✅ Befolkningen forventer, at sundhedsvæsenet bruger digitale løsninger til i højere grad at kunne møde borgeren på dennes præmisser. ✅ En digital fordør spiller en stor rolle i fremtidens offentlige sundhedsvæsen. Vi skal investere massivt i AI, så borgerens møde med sundhedsvæsenet er trygt og effektivt. ✅ En sundhedscloud kan smidiggøre datadeling på tværs af regioner og på tværs af sektorer. Herunder ses formand for Danske Regioner Anders Kühnau under debatten (t.v.) ved siden af MF Stinus Lindgreen (t.h) og Ann-Louise Reventlow-Mourier fra Lægeforeningen #OffDig #sundpol #digidk

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Flere penge til udredning af demens 🏥   Regeringen og Danske Regioner styrker demensudredningen med 35 millioner kroner i 2025 og 2026.   Mange danskere får hvert år en demensdiagnose, og det kan være komplekst at få stillet diagnosen. Derfor er det afgørende, at vi tager skridt mod at sikre en hurtigere og mere effektiv udredning af demens, så patienter og deres pårørende ikke står tilbage med unødvendig ventetid og usikkerhed.   Det er nødvendigt at tilrettelægge udredningen på en måde, så vi undgår ventetid. Derfor ser vi særligt frem til de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som skal hjælpe med at sikre, at flere kan udredes uden for sygehusene. På den måde kan vi få skabt en mere tilgængelig og fleksibel udredningsproces, der tager højde for både patienternes og sundhedspersonalets behov.   Demensområdet vokser, og vi står overfor en stigende udfordring, som kræver handling. Det er en kompleks opgave, som vi kun kan løse ved at samarbejde på tværs af sektorer. Det er derfor nødvendigt, at vi ikke kun ser på sundhedsvæsenets rolle, men også involverer kommuner, pårørende, og andre relevante aktører, så vi kan sikre en helhedsorienteret indsats. https://lnkd.in/dah-jpgR #dkpol #sundpol

  • Den gennemsnitlige ventetid til behandling var på 38 dage ved udgangen af 2024. Dermed er alle målsætninger for akutplanen indfriet, og ventetiden til behandling er på samme niveau som før corona. Der blev igen i 2024 foretaget flere operationer end i foregående år. Samtidig viser den netop offentliggjorte Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed, at der er sket en lille stigning i patienternes samlede tilfredshed med sundhedsvæsenet. Tallene fortæller, at vi i dag står med et stærkt og robust sundhedsvæsen 💪

    Se profil for Anders Kühnau

    Regionsrådsformand hos Region Midtjylland og formand for Danske Regioner

    Ventetiderne til udredning og behandling er nu på niveau med tiden før corona. Det er en virkelig glædelig nyhed for patienterne, og det aftvinger en stor anderkendelse og ros til personalet på landets sygehuse. For to år siden kunne jeg sammen med indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde og daværende næstformand for Danske Regioner Stephanie Lose præsentere en akutplan, som skulle håndtere de stigende ventetider efter corona-pandemien. Med planen lykkedes det os at vende udviklingen og bringe sundhedsvæsenet tilbage i den topform, det er i nu. Tak til ministeren og regeringen for et godt samarbejde, men først og fremmest tak til vores personale og ledere på landets sygehuse for en kæmpe stor indsats 👏🏻💪🏻 Vi er ikke i mål med lave ventetider på alle områder, så arbejdet fortsætter, og vi vil i regionerne lægge os i selen for at give alle patienter så hurtig behandling som muligt

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • PATIENTER FÅR BEDRE INFORMATION👌 ”En verden til forskel”! Sådan betegner udviklingsansvarlig sygeplejerske Ditte Kyndesen effekten af en ekstra informationsindsats, som hun og kollegerne indførte sidste år på Livsstilscenter Brædstrup, som er en del af Regionshospitalet Horsens. Patienterne har kvitteret med mange positive tilbagemeldinger i den nye LUP-undersøgelse af patienternes oplevelser i det regionale sundhedsvæsen.  Næsten 9 ud af 10 patienter er høj eller meget høj grad tilfredse med informationsindsatsen på livsstilscentret, og samlet set er tilfredsheden steget til 90 procent, hvilket er større tilfredshed end ved samme måling sidste år. Livsstilscentret hjælper patienter med overvægt, diabetes samt lunge- og hjertekarsygdomme.  ”LUP-undersøgelsen foretages hvert år, og sidste års resultat viste os, at der var potentiale for en ekstra informations-indsats. Det tog vi alvorligt. Forbedringen skyldes helt sikkert, at vi har indført en app, der giver svar på spørgsmål og bl.a. forbereder patienterne på deres indlæggelse”. Sådan siger Ditte Kyndesen om app’en Emento, der bl.a. i videoer viser patienterne hvad der venter dem på centret -helt fra ankomsten på parkeringspladsen. Den indeholder også beskeder, svar på spørgsmål og følger op efter indlæggelser.   I fritekst-felterne skrev en patient: ✅”Appen er en fantastisk støtte”, mens en anden roste video-indsatsen og skrev:  ✅”Appen virker godt både før, under og efter indlæggelsen”. Udviklingsansvarlig sygeplejerske Ditte Kyndesen (t.v. på foto herunder) betegner app'en som en win-win-løsning:   ”App-løsningen er nem i stedet for, at patienterne ringer, mailer eller venter på svar i e-boks. Patienttilfredsheden er steget, antallet af patienter, der udebliver og aflyser, er faldet -og medarbejderne bliver aflastet, siger hun. Læs mere om LUP: https://lnkd.in/dSbmcdJi #sundpol #sundhed #dktech #digidk #LUP

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • BEDRE HJÆLP TIL FØDENDE I GØDSTRUP ”Jeg var rørt til tårer over det fantastiske personale, da jeg skulle hjem efter at have født” og: ”Jeg er bestemt ikke bange for at skulle føde igen”. Fødeafdelingen på hospitalet i Gødstrup får flotte tilbagemeldinger fra fødende. Det viser en ny stor undersøgelse, LUP, hvor de fødende svarer på, om de er tilfredse med den hjælp, de får på regionernes hospitalerne. Generelt er tilfredsheden stor: På landsplan er 86 procent af de fødende i høj eller meget høj grad tilfredse og i Gødstrup er andelen 92 procents tilfredshed. I Gødstrup er der især fremgang i forhold til tidligere målinger, når det gælder hjælpen til at amme efter en fødsel. På en skala fra ét til fem point, scorer ammehjælpen 4,2 i den nye måling, -mod 4,0 i målingen året før.    ”Vi har sat bevidst ind for at give bedre hjælpe til amning, fordi vi kunne se, at det var noget af dét, som mange efterspurgte tidligere”, siger Ann Fogsgaard, der er chefjordemoder på Regionshospitalet Gødstrup. Fødeafdelingen tilbyder -afhængigt af kvindernes eget valg- både online-hjælp eller undervisning i små hold. Hospitalet tilbyder forskellige moduler, der kan løse forskellige udfordringer – hvad enten det fx gælder frygt for brystbetændelse eller hvordan nybagte mødre bedst lægger barnet til brystet, når de skal amme. ”Hjælpen er individuel, for en tankegang a’la’ ”one size fits all” duer simpelthen ikke”, siger Anne Fogsgaard, der glæder sig over, at initiativerne på fødeafdelingen nu har resulteret i større tilfredshed blandt de fødende.  Afdelingen gør også ekstra meget ud af at efteruddanne medarbejdere, så fødende ikke efterlades med forskellige svar, afhængigt af, hvem af de ansatte, de spørger. Læs mere om undersøgelsen: https://lnkd.in/dmxtDSSc  #sundpol #dkpol #LUP

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider