Danske Universiteter

Representatives from the @Danish Rectors Conference were in Brussels on Thursday 13th and Friday 14th of March for meetings with representatives from the Commission, the European Investment Bank, and other key stakeholders.   The Danish Rectors Conference was represented by David Dreyer Lassen, Københavns Universitet - University of Copenhagen, Per Michael Johansen, Aalborg University and Peter Møllgaard, Copenhagen Business School.   The Rectors had fruitful and inspiring meetings - among others with the EU-Commissioner for Start-ups, Research, and Innovation Ekatarina Zaharieva   Among the key messages from the Danish Rectors were:   - Need to focus on the entire value chain; from basic research to scale up – universities are contributing to all stages of the value chain - Do not compromise on Excellence - safeguard the ERC and MSCA to attract and retain talent. - Build on Danish experiences with university/industry partnerships. - Real simplification is needed. Less prescription more freedom on methodology.     The dialogue with the representatives from the EU institutions underlined that Research and Innovation is essential to the competitiveness agenda of the EU. The main driving agendas are security, competitiveness, and simplification.   Thank you to Ekaterina Zaharieva, Pauline Rouch, Kim Jørgensen and Lucilla Sioli for meeting with us. 

Lidt om universiteternes uddannelser - og hvordan sammensætningen har ændret sig over tid, og fortsat gør det: For ti år siden blev hver fjerde kandidat fra universiteterne uddannet inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag. I dag er den andel steget til knap hver tredje. Samtidig fylder humaniora mindre. Tidligere var hver fjerde kandidat humanist, i dag er det faldet til ca. hver sjette. Samfundsvidenskab fylder derimod andelsmæssigt det samme som for ti år siden, og sundhedsvidenskab har oplevet en stigning fra 11 til 13 procent. Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab, tabel F: Studieaktivitet

Kvote 2 ansøgningsfristen er nu overstået. Her er nogle vigtige nedslag på universitetsområdet: 31.416 ansøgere har i år søgt ind på universiteternes bacheloruddannelser med kvote 2. Det er en stigning på 6 procent sammenlignet med sidste år. For fjerde år i streg oplever både STEM- og IT-uddannelserne stigning i førsteprioritetsansøgningerne, med henholdsvis 8 pct. og 1 pct. sammenlignet med 2024. Samtidig er antallet af førsteprioritetsansøgere til sprogfagene faldet endnu et år, denne gang med hele 30 pct. sammenlignet med sidste år. Derudover ses en stigning på 10 pct. udenlandske ansøgere til bacheloruddannelserne sammenlignet med sidste år. Blandt disse er størstedelen fra EU/EØS. Husk at kvote 2-søgningen kun er en delmængde af den samlede søgning - og at den er svær at konkludere på, før kvote1-søgningen også er opgjort.

Diversitet er vigtigt for universiteterne af direktør Jesper Langergaard, Danske Universiteter -   For tiden debatteres indsatser for diversitet og inklusion – både internationalt og i Danmark. På universiteterne arbejder vi meget seriøst og målrettet med diversitet og inklusion. Det gør vi, fordi det har betydning for vores kerneopgave, at sikre uddannelse og forskning af høj kvalitet.   Alle talenter i spil Universiteternes formål er at bedrive forskning og udbyde forskningsbaseret uddannelse til højeste internationale niveau. Denne opgave indebærer at fremme diversitet, inklusion og ligestilling blandt ansatte og studerende for at få alle talenter i spil. Flere forskellige erfaringer og perspektiver øger kvaliteten og bredden af forskning og uddannelse, så det er en del af universiteternes opgave at sørge for, at alle med de rette forudsætninger har adgang til at studere og forske på lige vilkår og uden usaglige barrierer.   Inklusion Lige muligheder og inkluderende arbejds- og studiemiljøer er forudsætninger for at indfri potentialerne i diversitet blandt studerende og ansatte. Men tilstedeværelse af forskellige mennesker er ikke i sig selv garanti for inklusion. Derfor kan indsatser for at sikre diversitet og bred repræsentation ikke stå alene – det er en vigtig opgave på universiteterne at understøtte inkluderende faglige fællesskaber og lige muligheder.   Tage højde for køn Udover hvilke mennesker der befolker universiteterne og hvordan de bliver inkluderet, er der også kommet en større opmærksomhed på, hvordan selve forskningen i højere grad kan tage højde for køn. Eksempelvis kan det i sundhedsforskningen medføre fejldiagnoser og mangelfulde behandlingsmetoder, hvis der ikke bliver taget højde for køn i forskningen.    Ved i højere omfang at integrere diversitets- og inklusionsperspektiver i forskningen kan man omvendt øge sandsynligheden for at nye opdagelser, medicinske behandlinger og teknologiske løsninger er anvendelige for flere. De seneste dage, har vi her på LinkedIn præsenteret eksempler på forskning, der gør netop det, indenfor bl.a. algoritmer, transport og uddannelse.   Universiteterne skal være blandt de forreste, når det kommer til at sikre diversitet, inklusion og ligestilling. For det øger kvaliteten af vores uddannelse og vores forskning. Ikke mindst derfor tager vi opgaven med at sikre at sikre diversitet, inklusion og ligestilling alvorligt.  

Hvad betyder diversitet og inklusion, når universiteterne udvikler ny viden? Op mod den 8. marts deler Danske Universiteter her på LinkedIn eksempler på ny eller igangværende forskning fra universiteterne, der inddrager diversitet og inklusion, og gør os klogere på områder, der tidligere var underbelyst. I dag er eksemplerne fra Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Universitet og Aarhus University Universitet og handler om sundhed:   PTSD var først set og genkendt hos mandlige veteraner. Dog har efterfølgende studier vist at kvinder generelt har større risiko for at udvikle PTSD. Kvinder har generelt et andet psykiatrisk symptomudryk end mænd, og forskning tyder på at kvinder er mere sårbare overfor udviklingen af PTSD pga. faktorer som opfattelsen af fare og fjendtlighed, følelser af isolation og ensomhed, depersonalisering og selvbebrejdelse. Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet har i en række forskellige sammenhænge undersøgt kønsforskelle i sammenhæng med PTSD. Anslået 10% af alle kvinder i den fødedygtige alder lider af endometriose – en sygdom, der giver stærke smerter i underlivet, nedsat fertilitet og, for manges vedkommende, kræver behandling eller operation. Det tager i gennemsnit syv år at stille den korrekte diagnose, og den stilles kun hos cirka 20% af dem, der har sygdommen. Forskere fra Aarhus Universitet står i spidsen for forsknings- og innovationsprojekt ’FEMaLe’, der bidrager med viden om forebyggelse, tidligere diagnosticering og forbedrer behandling af og livskvalitet for patienter med endometriose. Projektet understøtter også dialogen mellem patient og sundhedsprofessionelle, der aktuelt er præget af tabu og skam. Hermed afrunder vi temaet om forskning, diversitet og inklusion for denne gang - tak for at læse med

Hvad betyder diversitet og inklusion, når universiteterne udvikler ny viden? Op til 8. marts deler Danske Universiteter her på LinkedIn eksempler på ny eller igangværende forskning fra universiteterne, der inddrager diversitet og inklusion, og gør os klogere på områder, der tidligere var underbelyst. I dag er eksemplerne fra Københavns Universitet - University of Copenhagen Universitet og DTU - Technical University of Denmark og handler om transport: - Lokal transportplanlægning kan bidrage til et mere bæredygtigt, men også mere ligestillet transportsystem og samfund. Men hvordan skal kommunerne så helt konkret tænke nyt, for at skabe grønne transportløsninger, der inddrager alle borgeres transportbehov? Det har Grøn transport - teknologi og diversitet undersøgt i samarbejde med en række kommuner. Læs blandt andet om elektriske ramper i Hernings bybusser, og om forskningsprojektets nye efteruddannelse til medarbejdere inden for transport-, miljø-, planlægnings- og teknikområdet i danske kommuner via link i kommentar. - På DTU Management / DTU Skylab vil Brit Ross Winthereik mfl. i projektet MOVEO undersøge, hvordan vi kan adressere nutidens presserende transportudfordringer og sikre grundlaget for en mere forbundet, bæredygtig og sikker transportfremtid. Projektet engagerer flere fagligheder indenfor transport og digitalisering, (inspektion, overvågning, logistik, mobilitet og inklusion) og ved at involvere interessenter understøtter det udviklingen af bæredygtige og konkurrencedygtige transportløsninger, som kan adressere de mange komplekse udfordringer, der eksisterer i den moderne mobilitet. I morgen vender vi blikket mod sundhedsforskning.

Hvad betyder diversitet og inklusion, når universiteterne udvikler ny viden? Op til 8. marts deler Danske Universiteter her på LinkedIn eksempler på ny eller igangværende forskning fra universiteterne, der inddrager diversitet og inklusion, og gør os klogere på områder, der tidligere var underbelyst. I dag er eksemplerne fra Roskilde University og Copenhagen Business School og handler om studievalg og arbejdsdeling: - Det danske arbejdsmarked er fortsat meget kønsopdelt, og i sygeplejerskefaget udgør mænd en minoritet på sygeplejerskeuddannelsen. Men hvordan rekrutterer og fastholder vi flere mænd på sygeplejerskeuddannelsen? Det stille det tværnordiske projekt Men in Nursing Education skarpt på i en kortlægning af rekruttering og undervisningspraksis på sygeplejerskeuddannelsen i Danmark, Norge og Island, og undersøger mandlige studerendes oplevelse af studiet. Det har resulteret i en række anbefalinger til at rekruttere flere mandlige studerende til sygeplejerskefaget, og ikke mindst støtte dem i at gennemføre deres uddannelse. -Forskning tyder på at forskelle på mænd og kvinders indkomster skabes i forbindelse med forældreskabet, hvor mødrenes indkomster falder markant, mens fædrenes forbliver upåvirket. Fordelingen af barsel er en del af forklaringen, men der mangler stadig evidens for, hvorfor husholdningerne fordeler opgaverne i hjemmene som de gør. Projektet Parent's Specialization: Causes and Consequences undersøger hvilke faktorer, der har betydning for forældrenes fordeling af huslige og indkomstbærende opgaver og hvordan disse valg påvirker deres indkomster og trivsel.    I morgen vender vi blikket mod forskning, der undersøger inkluderende transport.

Hvad betyder diversitet og inklusion, når universiteterne udvikler ny viden? Op til 8. marts deler Danske Universiteter her på LinkedIn eksempler på ny eller igangværende forskning fra universiteterne, der inddrager diversitet og inklusion, og gør os klogere på områder, der tidligere var underbelyst. I dag handler eksemplerne om forskning i algoritmer på Aalborg University og IT-Universitetet i København:   - Digitale algoritmiske teknologier vinder mere og mere indpas i den offentlige forvaltning. På den ene side kan de komplementere fagprofessionelles ekspertise, men der er også risiko for at algoritmernes design indeholder problematiske bias – eksempelvis kan bestemte borgere blive genstand for uretmæssig kontrol. Vi mangler viden om, hvordan algoritmiske teknologier bruges og hvilke former for ekspertise, der muliggøres og begrænses i praksis. Det fokuserer Kasper Trolle Elmholdt (principal investigator) på i projektet “Professional Expertise in the Age of the Learning Algorithm (PEAL)”, der bidrager med ny viden om algoritmiske teknologier betydning for borgerrettede services. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. - Konkurrence er almindelig indenfor datalogi, men kan vi finde en måde at lave konkurrencer, der er mere inkluderende for alle? Og som giver bedre algoritmer? Det vil Lektor Veronika Cheplygina, der har modtaget en ”Novo Nordisk Data Science Investigator”-bevilling på knap 11 mio. kr. undersøge i projektet “CHEeTAh: CHallenges of Evaluating Teams and Algorithms”, hvor forskningen skal stille skarpt på, hvordan mere inkluderende undervisnings- og forskningsmiljøer kan lede til bedre algoritmer indenfor medicinsk billeddannelse.   I morgen vender vi blikket mod forskning, der undersøger, hhv. hvordan sygeplejeuddannelser kan rekruttere flere mandlige studerende, og sammenhænge mellem forældres arbejdsdeling og løngab.

Der er ikke behov for en reform af diplomingeniøruddannelserne. Diplomingeniøruddannelsen er en af Danmarks mest velfungerende uddannelser. Den varer 3,5 år og kombinerer praksisnære bachelorprojekter med integreret erhvervspraktik, hvilket sikrer en glidende overgang til arbejdsmarkedet. Over 80 % af de studerende tager uddannelsen på universitetet – ikke på en professionshøjskole. Uddannelsen har en lav dimittendledighed på kun 3,2 % og et tæt samarbejde med erhvervslivet. Ca. 90 % af bachelorprojekterne gennemføres i samarbejde med virksomheder. At forkorte uddannelsen med 15 ECTS risikerer at forringe en model, som fungerer. Hvorfor ændre noget, der allerede lever op til behovene i både uddannelsessektoren og erhvervslivet? Link til indlægget fra rektorerne Brian Bech Nielsen, Jens Ringsmose, Anders Overgaard Bjarklev og Per Michael Johansen er i kommentarfeltet. #dkuni #dkpol #VidenskaberDK #arbejdsmarked #diplomingeniør #uddannelse

"If it ain’t broke – don’t fix it!", sådan skriver rektorer fra 4 af landets universiteter Brian Bech Nielsen, Jens Ringsmose, Anders Bjarklev og Per Michael Johansen i Altinget dag på vegne af Danske Universiteter. Budskabet er klart: Hold diplomingeniørerne ude af den kommende reform af uddannelserne i professionshøjskolesektoren. Det er der mange gode grunde til og en helt indlysende er at diplomingeniøruddannelsen først og fremmest ligger på universiteterne. Diplomingeniøruddannelsen har derudover lav ledighed, et tæt samarbejde med erhvervslivet og en stærk faglig profil. Omtrent 90 % af de studerende laver deres afsluttende projekt i virksomheder, og uddannelsen sikrer en smidig overgang til arbejdsmarkedet. En forkortelse vil altså ikke styrke professionsorienteringen – tværtimod risikerer det at svække en velfungerende model, der matcher erhvervslivets behov! Så når regeringen foreslår, at forkorte diplomingeniøruddannelsen med 15 ECTS, spørger forfatterne bag indlægget helt grundlæggende, "hvorfor ændre noget, der fungerer?" #diplomingeniør #uddannelse #dkpol #arbejdsmarked #universitet