DI - Dansk Industri

Har din virksomhed en beredskabsplan? Vi får mange henvendelser fra virksomheder om sikkerhed og beredskab. Det fylder mere og mere i bevidstheden på ledelsesgangen i danske virksomheder. Derfor så vi også alt fra kloakmestre og murere til life science og rådgivningsvirksomheder, da Systematic og deres CEO, Nikolaj Bramsen, lagde hus til vores event om netop sikkerhed og beredskab. I vores seneste nyhedsbrev kan du få hjælp og inspiration til, hvordan din virksomhed kan forebygge kriser, eller hvordan I kan hjælpe til, så Danmark ikke går i stå ved uforudsete hændelser, der sætter hverdagens trygge rammer på prøve. 

Som barn fortalte Amanda ofte sine venner, at de skulle blive låsesmed. Ligesom Amandas far. Det var verdens fedeste job. Men forventningen til Amanda Irina Larsen var en anden. Hun skulle være mønsterbryder. Forældrene var begge faglærte og ønskede, at hun skulle gå på gymnasiet og universitetet. Studenterhuen var adgangsbilletten til det gode liv i deres øjne. I skolen var Amanda dårlig til at sidde stille. Hun brændte mere for det praktiske end det boglige, men fik gode karakterer. Så gode, at hun naturligvis skulle i gymnasiet. For det oplevede Amanda som en selvfølge i hele uddannelsessystemet. Fik man karaktererne til det, skulle man i gymnasiet. Amanda fik tre hårde år på gymnasiet, hvor hun følte sig utilpas. At hun ikke passede ind. Ingen vejledte hende i, at der var andre veje at gå. Det var først, da Amanda som voksen besøgte TEC og mødte en kvinde på låsesmedeuddannelsen, at brikkerne faldt på plads. Som 25-årig startede Amanda i voksenlære til låsesmed, og i dag arbejder hun som lærling hos AO Låse og Sikring og er formand i Metal Ungdom. Der er mange historier som Amandas. Det treårige gymnasium er blevet den eneste vej for unge, som endnu ikke ved, hvad de vil. Regeringen rammer derfor helt rigtigt med planen for et mere erhvervsrettet gymnasium, som de har præsenteret i dag. Det bliver en bedre indgang for alle dem, der vil have en gymnasial uddannelse med fokus på både det praktiske og teoretiske tæt på erhvervslivet. Amanda er i hvert fald ikke i tvivl. Havde et erhvervsrettet gymnasium eksisteret, da hun skulle træffe et valg, ville hun have gået den vej. Det kræver mod at gå imod strømmen. Tak til Amanda for at vise vejen. Og tak til regeringen for at lytte til de unge og erhvervslivet.

Vinderen af DI Prisen 2024 er… Woba.io! 🎉   Woba er en AI-baseret HR-platform, der hjælper HR og ledere med at måle, forudse og forebygge stress, sygefravær og tab af talent.   De er et glimrende eksempel på, hvordan teknologi kan skabe en bedre fremtid for både medarbejdere og virksomheder.   - Wobas vækst og impact går hånd i hånd, og de har formået at skabe betydelig værdi både økonomisk og samfundsmæssigt. Dette gør dem til en værdig modtager af DI Prisen 2024, sagde bestyrelsesleder i DI Klaus Holse, i sin tale for vinderne.   Kæmpestort tillykke til Woba – og tak for et brag af et Topmøde!

Vi glæder os 🙌 Danmarks vigtigste erhvervsevent, DI Topmødet 2024, er lige rundt om hjørnet. Det er her virksomhedsledere, politikere og opinionsdannere mødes for at diskutere de vigtigste tendenser og finde løsninger, der bringer Danmark og danske virksomheder fremad. Læs mere og se med live online lige her på LinkedIn 👇

Vi glæder os 🙌 Danmarks vigtigste erhvervsevent, DI Topmødet 2024, er lige rundt om hjørnet. Det er her virksomhedsledere, politikere og opinionsdannere mødes for at diskutere de vigtigste tendenser og finde løsninger, der bringer Danmark og danske virksomheder fremad. Læs mere og se med live online lige her på LinkedIn 👇

3, 2, 1 – ACTION 🎉 Vi skyder Danmarks vigtigste erhvervsevent, DI Topmødet 2024, i gang lige om lidt. Det er her virksomhedsledere, politikere og opinionsdannere mødes for at diskutere de vigtigste tendenser og finde løsninger, der bringer Danmark og danske virksomheder fremad. Vi glæder os!

Nu må I ikke gå i panik, sagde jordemoderen til Maxines forældre. Men jeg er lidt bekymret for, hvad jeg ser på billederne. Simone var gravid i 16. uge og havde netop været til scanning. Alt så fint ud. Men så ringede jordemoderen igen. Hun havde kigget en ekstra gang på scanningsbillederne og her opstod mistanken: Det ser ud til, at barnet har en alvorlig misdannelse i tarmene. Mistanken viste sig at blive til virkelighed og med ét blev der vendt op og ned på forældrene Simone og Peders verden. Maxine blev født ved kejsersnit på Rigshospitalet en måned før termin og blev straks opereret og lagt i respirator i en lille delestue, der blev den nybagte families nye hjem. Familien regnede med at blive udskrevet efter én operation. Men den ene komplikation afløste den anden. Én måned blev til knap et halvt år. Én operation til fem. Den lille delestue blev en banegård for sundhedspersonale, der rendte ind og ud af stuen. Undersøgelse, blodprøvetagning, røntgenbillede, opfølgning. Hver dag. I knap et halvt år. Peder er chef for life science og sundhedspolitik her i Dansk Industri. Han kendte godt til planerne om at opføre Børneriget i forbindelse med landets største sygehus. Hver dag gik han forbi en miniatureudgave af det kommende børnehospital og tænkte på den forskel det vil gøre for andre familier. Alt er heldigvis endt godt for Maxine. For en måned siden var hun til sin sidste undersøgelse, og lægerne siger, at hun kommer til at leve et helt almindeligt liv. Og i dag er Peder også med, når Dronning Mary her i Industriens Hus åbner en udstilling om, hvordan Børneriget kommer til at se ud, og hvordan det bliver et sygehus, som vi ikke tidligere har set. Det er designet efter familiernes behov og bliver et hjemligt sted at være. Så rart som det nu kan blive for et barn, der er ramt af alvorlig sygdom. Og så bliver det smækfyldt fremtidens sundhedsteknologi. Specialdesignet til børn, unge og gravide. Alt sammen i offentlig-privat samarbejde. Peder husker følelsen af at bo et sted, der er designet til syge mennesker. Med Børneriget forventer han, at familierne kan få en fornemmelse af hjem – bare en gang i mellem. For ambitionen med Børneriget er at skabe intet mindre end verdens bedste børnehospital. Det kan vi godt være stolte af her i lille Danmark. 

Farfar var murer og havde muret sit eget hus. Når farfar kom hjem fra arbejde med snavset arbejdstøj, støv i håret og historier fra byggepladsen, stod lille Kristian klar med åben mund og polypper. 15 år senere gik Kristian Bak Hansen i farfars fodspor og startede på mureruddannelsen på EUC Nord. Allerede efter kort tid på skolen var der en lærer, der bemærkede Kristians særlige talent. Lars Skibdal hed han. Lars prikkede Kristian på skulderen og inviterede ham med til en nørdeaften, hvor de kunne gennemgå de konkurrencer, man kunne deltage i som murer. Kristian fik blod på tanden, tog til den første konkurrence – og blev lokalmester. Der fra gik det slag i slag og Kristian vandt de fleste konkurrencer, han stillede op i. Og her står han i dag. Verdens bedste flisemurer. I sidste uge vandt han en guldmedalje ved VM i Skills – den første danske guldmedalje i 13 år. Han bringer stolthed ikke bare til Hæstrup Murerforretning ApS, hvor han arbejder, men til hele det danske murerfag. Han skylder farfar og Lars en stor tak. ”Uden dem var jeg ikke, hvor jeg er i dag,” siger den danske verdensmester. Tillykke med det, Kristian. Du er et forbillede for mange! 🥇⭐️🎉

Årets europæiske leder 👏 En sammenslutning af erhvervsmedier har netop peget på Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen som en leder, der har gjort en ekstraordinær indsats og kåret ham som årets europæiske leder! Novo Nordisk er et enestående og inspirerende eksempel for os alle, lyder det fra European Business Media (EBM). ”Med prisen ønsker vi at anerkende og hylde en ekstraordinær indsats i det europæiske erhvervsliv,” siger formanden for EBM, Xavier Bouckaert. Lars Fruergaard og Novo Nordisk har igen og igen formået at rykke hegnspælene for vores lands formåen. Kæmpestort tillykke med den flotte kåring!

Forestil dig, at du sidder ved din computer, og når du rejser dig og går til pause, skal du trykke på en knap. Når du så vender tilbage til din plads, skal du trykke på knappen igen. Glemmer du det, får du en bøde på 2.000 kr. - hver gang. Eksemplet er fra vognmand Ole Christensen, og han kender allerede en del chauffører, der har forladt branchen, fordi rapportering og bureaukrati har taget arbejdsglæden fra dem. Til daglig kæmper Ole med et vanvid af regler og dokumentationskrav i vognmandsforretningen Visti Christensen i Vamdrup. Vi er lastbilchauffører – ikke bogholdere, siger Ole. Ole overvejer at ansætte to nye medarbejdere alene for at kunne følge nye regler til dørs. Ole står ikke alene. Regelvanviddet koster Danmark dyrt. Danske virksomheder bruger årligt 41 millioner timer på at indberette til det offentlige. Det koster virksomhederne 23 mia. hvert år i tabt værdiskabelse. Regelmængden bliver ved med at vokse og vokse. Se her, hvordan du kan hjælpe med at tage et opgør med regelvanviddet 👇