EN VISIONÆR LEDER, DER VIL DIGITALISERE DEN OFFENTLIGE SEKTOR OG LEDE TASKFORCEN – ER DET DIG? I Digitaliseringsministeriet skaber vi forandringer for fremtiden. Digitalisering er ikke svaret på alt – men det er svaret på meget. Digitalisering, ikke mindst kunstig intelligens, skal blandt andet være med til at sikre velfærden i fremtidens offentlige sektor. Formår vi at udnytte teknologierne klogt og ansvarligt, så kan vi frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor. Til gavn for danskerne. Vi leder nu efter en garvet leder, der blandt andet: - Har indgående kendskab til digitalisering og kunstig intelligens. - Har blik for enkle løsninger. - Kan se sig selv i spejlet som en helt igennem ordentlig leder. Vi søger i udgangspunktet en leder til Taskforcen for kunstig intelligens i den offentlige sektor. Ansvarsområdet kan udvides afhængigt af ambitioner og kvalifikationer. Læs mere 👇
Om os
I Digitaliseringsministeriet skaber vi forandringer for fremtiden. I Digitaliseringsministeriet sætter vi kursen for fremtidens digitale Danmark. Vi arbejder for, at det bliver nemmere at være dansker og drive virksomhed i Danmark – og vi skal sikre, at vi får alle med. Vi arbejder for, at vi får de bedst mulige digitale betingelser for at løfte kvaliteten af den offentlige service, frigøre arbejdskraft og accelerere den grønne omstilling. Vi har høje ambitioner for Danmarks digitale fremtid. Vi sætter en ære i at være ordentlige. Det er hverdagens pejlemærke. Samtidig gør vi en dyd ud af enkle løsninger, og at der er kort fra tanke til handling. Vi er stolte af en arbejdskultur, hvor tillid og samarbejde er en selvfølge, og fleksibilitet er et nøgleord – også når det handler om, hvor og hvornår vi arbejder.
- Websted
-
https://digmin.dk/
Eksternt link til Digitaliseringsministeriet
- Branche
- Offentlige myndigheder
- Virksomhedsstørrelse
- 51-200 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København K
- Type
- Statslig myndighed
- Grundlagt
- 2022
Beliggenheder
-
Primær
Stormgade 2-6
København K, 1470, DK
Medarbejdere hos Digitaliseringsministeriet
-
Laura Vilsbæk
Viser vej til din første (eller næste) bestyrelsespost på Nyibestyrelsen.dk 🎯 | Podcaster som Ny i bestyrelsen 🎧 | Kurser og foredrag via YOUANDX 🎤
-
Mick Bundgaard Dige
Kontorchef, offentlig digitalisering, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
-
Mette Kryger Gram
Chefkonsulent, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
-
Katrine Bagge Thorball
Afdelingschef | Digitalisering | Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Opdateringer
-
Sociale medier er blevet centrum for den demokratiske samtale. Samtidig er Danmark det land i EU, der bruger sociale medier mest, og for mange er sociale medier den primære nyhedskilde. Det giver muligheder, men også udfordringer, når den offentlige samtale organiseres af algoritmer og præges af engagementskabende og syntetisk indhold. Vi har brug for mere viden om, hvordan vi skaber gode betingelser for den digitaliserede demokratiske samtale. Derfor skal et nyt forskningsprojekt gøre os klogere på, hvordan vi styrker den demokratiske digitale kultur. ”Tiden siden årsskiftet har kun understreget behovet for indsigt i, hvordan den demokratiske samtale påvirkes og formes af sociale medier og teknologisk udvikling. At skrive et ph.d.-projekt i en tid som denne er lige dele spændende og udfordrende. Uanset, glæder jeg mig til at følge både den forskningsmæssige og politiske dagsorden om demokrati i en digital brydningstid tæt”, siger erhvervs-ph.d. Ulrikke Dybdal Sørensen, der skal stå for projektet her i Digitaliseringsministeriets Center for sociale medier, tech og demokrati. Projektet er et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet, og det er blevet til i et partnerskab med Algoritmer, Data og Demokrati - ADD projektet.
-
-
SÅ ER DER SAT NAVNE PÅ DEN EKSPERTGRUPPE, DER SKAL BISTÅ DEN DIGITALE TASKEFORCE FOR KUNSTIG INTELLIGENS Det er regeringens, KLs og Danske Regioners ambition, at den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens. Derfor har Danmark fået en Digital Taskforce for kunstig intelligens. Regeringen, KL og Danske Regioner - Danish Regions har nu nedsat en ekspertgruppe med repræsentanter fra den offentlige sektor, erhvervslivet og forskningsmiljøer, der skal give strategisk og faglig sparring til Taskforcens arbejde. Læs mere om Taskforcens ekspertgruppe: https://lnkd.in/d3fDQkur
-
VI SØGER EN PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER Vil du være med til at forme fortællingen om fremtidens digitale Danmark? Kan du formidle om kunstig intelligens, tech-giganter og virksomhedernes konkurrenceevne, så alle kan forstå det? Og kan du gøre det på mange forskellige platforme? Så er du måske vores nye presse- og kommunikationsrådgiver her i Digitaliseringsministeriet. Kast dig over opslaget, og se, om det er noget for dig.
-
KLAR TIL FEM MÅNEDER I EU-KOMMISSIONEN "Det er spændende tider i EU med indtrædelsen af den nye EU-Kommission. Det betyder, at der skal laves en masse ny policy. Jeg glæder mig til at være tæt på politikudviklingen i Bruxelles”. Sådan siger Alba Søberg Fraschetti, der nu for en periode skifter skrivebordet i departementet ud med ét i EU-Kommissionen. Her skal hun frem til februar 2025 arbejde som såkaldt NEPT, der betyder national ekspert under faglig uddannelse. Hun kommer til at arbejde i generaldirektoratet for digitalisering i det kontor, der koordinerer arbejdet omkring EU’s digitale årti. ”Jeg tager afsted med et åbent sind og ser frem til at få en dybere forståelse for Kommissionens arbejdsgange, og til at opbygge et netværk, som kan være nyttigt under det danske EU-formandskab og for ministeriets interessevaretagelse. Der vil blive afholdt mange møder over en kop kaffe – og derudover skal der naturligvis spises frites og øves fransk”, siger Alba. Opholdet handler både om at være national ekspert i EU, men også om at suge til sig i forhold til, hvordan arbejdet i EU foregår i praksis – viden, som Alba tager med hjem i sit videre arbejde.
-
-
DANMARK TAGER IMOD EU’S MEST DIGITALISEREDE I KØBENHAVN Danmark er del af en sluttet kreds af EU’s mest digitaliserede lande: Den såkaldte D9+-gruppe. Her drøftes løbende fremtiden for EU’s digitaliseringspolitik. I dag tog digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen imod D9+-kredsen i København. Her handlede det blandt andet om: · hvordan vi kan beskytte vores børn og unge bedre på internettet, · hvordan vi gør den digitale omstilling mere bæredygtig, · og hvordan vi skaber et mere konkurrencedygtigt EU. D9+-gruppen består af Belgien, Danmark, Estland, Holland, Finland, Irland, Luxembourg, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Slovenien og Tjekkiet.
-
-
TELEOMRÅDET ER BLEVET EN DEL AF DIGITALISERINGSMINISTERIET – I DAG OFFENTLIGGØR VI ØKONOMISKE NØGLETAL FOR TELEBRANCHEN På bare fem år har telebranchen investeret mere end 50 mia. kr. i udrulning af hurtigt internet til danskerne og opgradering af mobilnettet til 5G. Investeringer som har gjort det muligt for danskerne at arbejde hjemmefra, streame videoer på farten eller have videokald med bedsteforældrene. Teleområdet er blevet en del af Digitaliseringsministeriet, og vi har nu offentliggjort de økonomiske nøgletal for telebranchen for 2023. Vil du læse om telebranchens investeringer og omsætning, så kan du dykke ned i tallene her 👇
-
OVERVEJER I PRIVATE 5G-NET? KOM TIL WORKSHOP DEN 30. SEPTEMBER Hør om erfaringer fra virksomheder, der anvender private net, og om mulighederne for selv at oprette et. Du kan også se eksempler på broadcasting og mobile robotter på private net - og give telemyndigheden jeres ønsker til den fremtidige frekvensregulering. Det foregår den 30. september på Aalborg Universitet i København. Workshoppen arrangeres af Teleområdet under Digitaliseringsministeriet (tidligere KDS), Dansk 5G Innovation Hub & Testbed og Aalborg Universitet. Tilmeld dig og dine kollegaer ved at skrive til sant@kds.dk.
-
NY RIGSSTATISTIKER TIL DANMARKS STATISTIK Martin Ulrik Jensen bliver ny rigsstatistiker. Efter indstilling fra Danmarks Statistiks bestyrelse har digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen udnævnt Martin Ulrik Jensen til ny rigsstatistiker og øverste chef for Danmarks Statistik. Martin Ulrik Jensen kommer fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet - Danish Ministry of Finance og konstitueret departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart. Han tiltræder i Danmarks Statistik den 1. december 2024.
-
DANMARK ER I DEN DIGITALE VERDENSKLASSE – OG DERFOR DELER MINISTEREN DANSKE ERFARINGER PÅ G2O I BRASILIEN I DISSE DAGE Med den største selvfølgelighed swiper vi på MitID, når vi skal overføre penge via netbanken, logger på borger.dk eller på anden måde verificerer, hvem vi er. Digitale løsninger er en indgroet del af hverdagen for de fleste danskere. Men hvad der for mange danskere efterhånden er en selvfølge, vil i de fleste andre lande være noget særligt. For i Danmark er vi langt fremme, når det gælder offentlige digitale løsninger. Derfor er digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen inviteret med til G20-møde om digital økonomi i Brasilien, hvor hun i disse dage deler gode danske erfaringer og løsninger med ministre fra hele verden. Klap på skulderen til alle de gode kræfter, der bidrager til, at vi i Danmark er i den digitale verdensklasse.
-