ERIK arkitekters coverbillede
ERIK arkitekter

ERIK arkitekter

Arkitektur og planlægning

At tegne til liv

Om os

ERIK arkitekter er i dag en af de største og ældste arkitektvirksomheder i Danmark med rødder tilbage til 1930. Vi har gennem årene opbygget en solid erfaring med arkitekt- og bygherrerådgivning inden for alle varianter af byggeri, renovering, kulturarv, landskab og byplan, sundhed, indretning og forandringsledelse. ERIK arkitekter har en fundamental forståelse af menneskets behov, skala, kontekst, rum, stemning, lys og proportioner. Vores udgangspunkt er en evig stræben efter en vedvarende kvalitet, som inkluderer og skaber balance og vi søger derefter de holdbare løsninger, uanset skala. Vores værdier er baseret på engagement, relationer, inspiration, kontekst og ordentlighed. ERIK arkitekter beskæftiger ca. 180 medarbejdere fordelt på kontorer i Viborg, Aarhus, Aalborg, Odense og København. Hvis du vil vide mere eller er interesseret i at blive en del af ERIK arkitekter, så besøg vores hjemmeside www.erik.dk og se mere.

Websted
http://www.erik.dk
Branche
Arkitektur og planlægning
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
DK
Type
Aktieselskab
Grundlagt
1930
Specialer
Arkitektur, Bygherrerådgivning, Indretning, Kulturarv, Byggeri, Transformation, Byplan & Landskab, Renovering, Sundheds huse, Lejerådgivning, Erhvervsbyggeri, Skolebyggeri, 3D scan, Boliger, Bæredygtig arkitektur, Højhuse, Almennyttige boliger, Workplace design, Space management og Retail design

Beliggenheder

Medarbejdere hos ERIK arkitekter

Opdateringer

  • TAK FOR ERIK-WEPIM 2025 En uge, hvor vi lærte at elske det grimme og krøb ned i de snuskede kælderrum… Igen i år har vi hos ERIK arkitekter haft fornøjelsen af at samle samarbejdspartnere, fagfolk og nye venner for at styrke de lokale relationer og større netværk mens MIPIM regnede forbi i Cannes. Ugen har budt på vigtige samtaler og inspirerende perspektiver på faget, som har udvidet vores horisonter, og beriget os med viden om alternative nye tilgange inden for det vi alle sammen brænder for. Hvad skete der i ugens sociale arrangementer og faglige oplæg? Torsdag skabte sociolog Benedicte Faber Mygind et rum for debat blandt deltagerne, hvor vi i fællesskab blev klogere på, hvordan vi danner fællesarealer, der virker. Her blev både grønne orangerier, snuskede kælderrum og tomme fællesarealer vendt og drejet. Fredag udfordrede arkitekt, partner og Master in Energy and Green Architecture Morten Ørsager sammen med tegnestuen A part of Sum vores syn på transformation og bevaring. Vi skal væk fra det vi plejer og vi skal passe på hverdagsarkitekturen, ved at se den som et mål der flytter sig. ERIK arkitekter siger stort tak til alle deltagere og interesserede, som har lagt vejen forbi et af vores fem kontoer i ugens løb. Vi glæder os allerede til næste år - måske flere har lyst til at blive i Danmark? #VierERIK #Detvideler #WEPIM #MIPIM

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • MØN I WEEKENDEN? Så kan du opleve det kinesiske lysthus ved Liselund, der er genopstået efter vores grundige restaurering. Det er en fin lille perle, der er let at elske. Du kan se meget mere i det nye nummer af Historiske Huse. Her kan du læse hele historien om en af Danmarks bedst bevarede romantiske haveanlæg og havens effekt på de besøgende: ”Disse elementer skulle ikke blot skabe æstetisk skønhed, men også fremme følelsesmæssige oplevelser for havens besøgende – og Liselund blev da også et populært mål for adlen og det bedre borgerskab” Historiske Huse 2025 / nr. 17 Alle er velkomne i dag – og ingen sag er for stor – og ingen for lille hos os i ERIK arkitekter. Det kinesiske lysthus er afgjort i den nipsede ende, men de metoder, screeninger og processer vi bruger til at kortlægge bygningens tilstand er fælles med dem vi bruger på større restaurerings- og transformationssager – blandt andet på Bindesbøll Byen og Lyngby Rådhus, der begge er longlistet til Renoverprisen 2025. Hos ERIK arkitekter arbejder vi tværfagligt på vores landsdækkende tegnestuer – og viden deles imellem afdelingerne uanset om det er klassisk fredet bevaring, renovering af ”midaldrende byggeri” eller nybyggeri. Opgaven er løst i tæt samarbejde med Nationalmuseet. Aktuelt arbejder vi på Rosenborg Slot, der i sin tid blev skabt som et lysthus, men hurtigt fik vokseværk og blev omdannet til et pragtslot. #Kulturarv #ERIKarkitekter #HistoriskeHuse

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • GULVET ER CIRKULÆRT   Midaldrende bygninger mellem 40 og 70 år er som bekendt dem, vi har sværest ved at elske. De er typisk for unge til en fredning - og fra en tid, hvor byggeteknikken ofte ikke er langtidsholdbar. Sammen med Wissenberg A/S og ZoffmannHolm Landskabsarkitekter Aps er vi i ERIK arkitekter, som totalrådgiver, godt i gang med transformationen af VSU – et tilbud under Center for Specialundervisning for Voksne på Ryparken 81 i København. Bygningen er oprindelig fra 1957, men er gennem tiden omgået forskellige ombygninger – livsfaser, om man vil. På de oprindelige tegninger er bygningen skabt som ”industrihus med tegnestue og værksteder”. Det lyder godt, men senere har bygningen været anvendt til undervisning, hvor meget er ændret. Måske en af den slags lidt anonyme og småforsømte huse, hvor vi har brug for at spørge os selv lidt grundigere, hvad de bevaringsmæssige kvaliteter er? Vi har derfor – lige fra de første faser arbejdet med ressourcekortlægning for at gøre så meget som muligt cirkulært. Vi har valgt at arbejde videre på bygningen ud fra de strukturer og løsninger, den kom med, og ærligt lade den leve videre. Vi vurderede, at gulvet flere steder havde en god kvalitet. Massivt bøgetræsparket på strøer. Vi vurderede, at det selvfølgelig skulle leve videre. En slibning og lakering lå lige for, men udfordringen var at det nye rumprogram indebar, at der kom flere ruminddelinger ind – lette vægge og glasvægge. Brandsikring og lyd giver naturligvis nye problematikker og gulvet må ikke sætte sig. Vi har fræset vægge ned i spor, der sikrer lyd og brand, som inden huset indvies senere på foråret afsluttes med fodpanel helt som vi kender det. Endelig har vi også haft mulighed for at implementere vores udviklingsprojekt Den Cirkulære Skillevæg i byggeriet. Den lover vi at vende tilbage med. VSU er Københavns Kommunes tilbud om at udrede og undervise voksne med særlige udfordringer i de kognitive og kommunikative evner. Bygherre er Byggeri København med Børne & Ungdomsforvaltningen som bestiller. #CirkulærtByggeri #Sundhed #Ressourcekortlægning #DenCirkulæreSkillevæg

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ERIK STYRKER DEN FAGLIGE DIVERSITET OG UDNÆVNER 2 NYE ASSOCIEREDE PARTNERE ERIK bygger videre på demokratiseringen af organisationen og udnævner to nye associerede partnere i form af ingeniør Jørgen Kløvborg og cand. Scient. Pol. Andreas Krogh Kristensen – med hver deres profil til at styrke det faglige fundament i ERIK. —  Udnævnelsen er ikke blot en anerkendelse af Andreas og Jørgens faglige baggrunde, men også en anerkendelse af deres engagement og forståelse for, hvordan ERIK forsætter med at være en stærk og solid forretning, siger Jesper Laursen, direktør i ERIK Vest. Arkitektfagligheden er en kernekompetence i ERIK arkitekter, og derfor ser vi det altid som en stor styrke, når andre fagligheder bidrager med deres perspektiver ind i organisationen. Udnævnelsen af ingeniør Jørgen Grünwald Kløvborg-Laustsen og cand. Scient. Pol. Andreas Krogh Kristensen er netop en styrkelse af bredden og tværfagligheden i ERIK arkitekter. Til dagligt vil de begge være tilknyttet Vest-divisionen i ERIK. #VierERIK #demvier #detvilaver #demokratisering

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • HUSK WE-PIM-UGEN HOS ERIK   Vi glæder os til at se jer snart! Hos ERIK arkitekter har vi gjort det til en tradition at skabe lokal værdi, når MIPIM kalder. Måske læste du sociolog Benedicte Faber Myginds debatindlæg i Byrummonitor forleden? Allerede på torsdag kan du opleve hende i virkeligheden med oplægget LEVEDYGTIGE FÆLLESAREALER. Hvis vi skal skabe fællesarealer, der rent faktisk bliver brugt, kræver det kendskab til brugerne og deres behov. I ERIK har vi det kendskab og metoderne der skal til, for at opnå det. Bagefter åbner vi baren og lukker op for samtalen. Tilmeld dig her: https://lnkd.in/dZKnwSCj Fredag runder vi ugen af med øjenåbneren ELSK DET GRIMME, hvor arkitekt, partner og Master in Energy and Green Architecture Morten Ørsager sammen den banebrydende tegnestue A part of Sum udfordrer vores syn på transformation og bevaring. Det vi rev ned i går, fortryder vi i dag – eller hvordan? Der er naturligvis fredagsbar, inden du drøner på weekend. Tilmeld dig her: https://lnkd.in/dGkJRjbm Alle vores kontorer er åbne tirsdag til fredag - til en baristakaffe eller en kold øl fra kassen, men giv gerne et praj, inden du kommer. Find os i Aalborg, Aarhus, Viborg, Odense eller København. Kontakt os, og lad os tage en uformel snak, der gør en forskel! #ERIKarkitekter #WEPIM #MIPIM

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • TO PROJEKTER VIDERE I RENOVERPRISEN 2025   Renoverprisen har i dag offentliggjort de kandidater, der går videre i den retningsgivende fejring af arkitektonisk faglighed og ansvarlighed i ressourceforbruget i det byggede. I år er der 131 projekter tilmeldt – 18 er nu videre i forløbet. ERIK arkitekter har fået udtaget to - både Bindesbøll Byen og Lyngby Rådhus. Det er vi stolte over. Hos ERIK arkitekter ligger det nemlig i vores DNA at arbejde aktivt med bygningskulturen. En betragtelig del af vores projekter udspringer direkte i restaurering og transformation af den eksisterende bygningskultur – uanset om vi går flere hundrede år tilbage i tiden til slotte og kirker eller om vi arbejder i den nære historie med de bygninger, der kun har få årtier på dåbsattesten. Det kan være alt fra et faldefærdigt vandtårn til almene boliger og kontordomiciler. Vi arbejder landsdækkende på at redefinere og genskabe mulighederne for at livet kan udfolde sig. Vi forholder os ansvarsfuldt til det ressourceforbrug, der er forbundet med vores byggerier og går til arbejdet med cirkulære værktøjer og tankesæt som en selvfølge. Renoverprisens begrundelser: Bindesbøll Byen I Risskov har en kompleks renovering omdannet et tidligere psykiatrisk hospital til almene boliger. Projektet udmærker sig blandt andet ved det gode samarbejde mellem mange interessenter og parter. I løbet af renoveringen har bygherren desuden via tests i prøvelejligheder sikret viden om miljøsanering, ventilation og brandsikring. Parterne i projektet har arbejdet bevidst med bygningens oprindelige kvaliteter og har skabt unikke boliger, der respekterer arkitekturen, samtidig med at de opfylder nutidens boligbehov. Lyngby Rådhus I stedet for at rive sit ikoniske rådhus ned har Lyngby-Taarbæk Kommune valgt at renovere og optimere bygningens funktioner og lade rådhuset – opført i funktionalistisk stil – genopstå som en levende klassiker. Projektet udmærker sig særligt ved at have ventilationsløsninger integreret i et specialdesignet møbel, der følger husets karakteristiske buede form, og som balancerer tekniske løsninger med bevaring af arkitektonisk kvalitet. Renoveringen har bibeholdt bygningens oprindelige funktion som rådhus og fremhæver bygningstypens betydning som en central og markant demokratisk institution. https://lnkd.in/dn5AZCbt #Renoverprisen2025 #ERIKarkitekter #Transformation #Restaurering

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • OPEN TO WORK? ERIK arkitekter søger erfaren arkitekt eller bygningskonstruktør til vores restaureringsteam i København. Vil du arbejde med nogle af Danmarks mest ikoniske bygninger og stå i spidsen for spændende restaureringsprojekter? Vi leder efter en ny kollega, der kan tage ansvar for projektering og udførelse af restaureringsprojekter – fra idé til færdigt byggeri. Du får en central rolle i samarbejdet med ingeniører, entreprenører og bygherrer og bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvalitet, detaljen og historien er i fokus. Hos ERIK arkitekter arbejder vi med kulturperler som Rosenborg Slot, Marmorkirken og Frederiksborg Slot. Vi tror på, at den bedste restaurering ikke blot genskaber fortiden, men bringer bygningens ånd videre i en meningsfuld nutidig kontekst. Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med faglig sparring, højt til loftet og mulighed for at præge projekterne. Vi ansætter, når vi har den rette – send din ansøgning senest 21.4.2025. https://lnkd.in/dZCdbKJi #ERIKarkitekter #Restaurering #Arkitektur #Kulturarv

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • TAG DIN FAMILIE MED TIL WORKSHOP I ARKITEKTUR 📐 ✏️ Hvordan udnytter vi bedst de bygninger, vi allerede har? Det udforsker vi lørdag d. 15. marts, når vi sammen med Viborg Gymnasium og Kulturskolen Viborg inviterer til familie workshop i arkitektur 🏛️ Som chefredaktøren for Viborg Stifts Folkeblad, Andreas Søndergaard, skrev i tirsdagens leder, så risikerer vi at miste en del af vores fælles kulturarv, hvis ikke vi passer bedre på de bygninger, der fortæller en historie om hvem vi var og er som samfund. Vi ser forårets familie-workshops i arkitektur som en måde at starte samtalen om arkitektur på. Til vores første workshops skal vi derfor tale om transformation, og hvordan vi kan bruge vores eksisterende bygningsmasse. Både fordi den fortæller en historie, og fordi vi skal passe på de ressourcer, vi allerede har brugt 🌍 Så tag børnene i hånden og kom med til familie workshop - I tilmelder jer via linket her 👉 https://lnkd.in/dbPGtVtp Familie workshoppen er en del af 'Arkitektur for fremtidens generationer', et samarbejde mellem Kulturskolen Viborg, ERIK arkitekter og Viborg Gymnasium, hvor vi ønsker at give børn og unge et sprog for den arkitektur, de opholder sig i og imellem gennem hele livet. Partnerskabet er støttet af Viborg UNESCO Creative City - Media Arts og Statens Kunstfond. 📸 Tårs Vandtårn - en transformation af et faldefærdigt vandtårn til et kulturelt samlingssted for lokalsamfundet. #VierERIK #detvideler #transformation #kulturarv #snakomarkitektur

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • MØD ERIK ARKITEKTER PÅ UCL-KARRIEREDAG I dag - onsdag den 5. marts åbner UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole dørene til årets Karrieredag i Odense – og vi er selvfølgelig med! Hvis du brænder for arkitektur, udvikling og drømmer om en praktikplads eller studiejob i et kreativt udviklingshus, så kom forbi vores stand. Vi lover faglig sparring, masser af indsigt i vores projekter og en snak om dine muligheder hos ERIK arkitekter. Du kan møde Christoffer og Benjamin fra kl. 11:30 til 14:30, hvor de står klar til at fortælle mere om vores arbejde, vores kultur og hvordan du kan blive en del af holdet. Vi glæder os til at møde dig! #ERIKarkitekter #Karrieredag #UCL #Praktik #Arkitektur

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • VI STEMMER FOR MERE ARKITEKTUR I GYMNASIERNE 🏛️ I forrige uge præsenterede Gitte Frederiksen Kjølby sammen med Kirstine Møgelbjerg Østrup fire arkitekturdogmer for landets gymnasielærere i billedkunst, design samt arkitektur og design 📐✏️ De fire arkitekturdogmer og det tilhørende inspirationskatalog med øvelser har til formål at skabe en mere praksisnær undervisning, hvor eleverne kommer ud af klasselokalet, oplever arkitekturen "på egen krop" og derigennem udvikler et sprog for arkitektur 🗨️💬 At give børn og unge et sprog for arkitektur mener vi i ERIK er utroligt vigtigt. Når vi siger, at arkitektur er for alle, betyder det, at det byggede miljø ikke kun påvirker arkitekter, bygherrer eller politikere – det påvirker os alle i hverdagen. Derfor er det afgørende, at alle kan tale om, analysere og forholde sig kritisk til arkitektur, fordi det skaber et mere inkluderende, ansvarligt og bæredygtigt samfund 🌍 Derfor bakker vi også op om Malene Abildgaard, arkitekt MAA og udviklings- og formidlingsdirektør på Utzon Center, som i dagens Byrummonitor understreger, at arkitekturen skal "ind med skolemælken", hvis den skal fylde mere i de danske hjem 📚 Hvis vi – som kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udtalt til Byrummonitor – skal tale mere om arkitektur hen over de danske kakkelborde, mener vi, at et godt sted at starte er i gymnasierne. Vi har taget hul på den fælles samtale med gymnasielærerne, som bidrog med mange gode idéer til, hvordan arkitektur kan få mere plads i skemaet. Hos ERIK fortsætter vi arbejdet med at formidle arkitektur til børn og unge 🫶 Du finder inspirationskataloget og de fire arkitekturdogmer her: https://lnkd.in/dsddhQDw #VierERIK #detvideler #arkitekturdannelse #unge #gymnasiet #arkitektursprog

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 2

Tilsvarende sider