Fantastisk 🤩
Det er måske ikke lige til at se... Men ude bagved mig slår 800 flere pighvarrer nu med halen, end der gjorde i går. For fjerde gang har vi udsat pighvarrer til de fynske farvande, og forhåbentlig givet den lokale bestand et tiltrængt boost. "men havene har det jo elendigt! I sætter dem jo bare ud til at blive kvalt i det iltfattige sørgelige hav!" "hurra hurra, så har I givet skarven mad i maven!" Ja, pessimisme kan man møde alle vegne. Og det er helt rigtigt, at problemerne i de danske farvande er uoverskueligt store, og intet er løst ved at udsætte 10 baljer fisk. Men der er øjensynligt en lille bestand af pighvarrer tilbage i det sydfynske. Ellers ville det ikke have været muligt at stryge æggene hvorfra disse pighvar nu er klækket. Og selvom bestandens kår er trænge, så er dagens udsætning unægteligt en håndsrækning til den bestand. I en tid, hvor havenes usle tilstand kan virke uoverskuelig og handlingslammende, så tager dagens udsætning prisen som ugens højdepunkt. Nu har vi gjort lidt. Måske kan det gøre bare en lille forskel for fiskene i det sydfynske, mens vi venter på politisk handling. Tak til min tidligere kollega Benjamin Nielsen for at være med på ideen tilbage i 2021. Tak til Fiskepleje - DTU AQUA og Mette Schiønning for sparring og koordinering. Tak til Fishlab.dk, Mathias Engell Holmstrup og Søren Præst for nogle sjove og lærerige stygedage hos Anders Høj på kajen i Fåborg. Og tak til Venø Fisk og Skaldyr ApS for at passe så godt på vores fisk. LAG MANK har delvist finansieret vores indsats i projektet, mens fiskeopdrættet er en del af Fiskeplejen.