Institut for Menneskerettigheder

For få timer siden præsenterede vi vores beretning for politikerne på Christiansborg. Det er en af vores kerneopgaver som rådgiver af regeringen og Folketinget at overvåge og formidle, hvordan det går med menneskerettighederne i Danmark. Grundlæggende er det trygt at leve i Danmark. I samme år, som verden fejrede 75-året for Menneskerettighedserklæringen, oplevede vi endda flere fremskridt herhjemme. Et væsentligt fremskridt i 2023 var, at de danske domstoles økonomi blev styrket for blandt andet at forkorte sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Danskernes tillid til staten og dens institutioner er nemlig betinget af, at retsstaten er tilstrækkeligt rustet til at værne om den enkeltes retssikkerhed og rettigheder. I det lys er det til gengæld bekymrende, når offentlig digitalisering, udbredt brug af kunstig intelligens og ressourcetrængte myndigheder risikerer at forsømme hensynet til den enkelte borgers rettigheder. Det er stadig en vigtig opgave at beskytte menneskerettighederne og fastholde fokus på borgernes retssikkerhed. I vores beretning for 2023 zoomer vi ind på fire centrale områder: ytringsfrihed; digitalisering og kunstig intelligens; politi og efterretningstjenester; fængsler og frihedsberøvelse. Desuden udgiver vi i dag vores digitale univers med beskrivelser af udviklingen for menneskerettighederne på hele 20 områder.

SPECIALEPRIS: Igen i år uddeler Institut for Menneskerettigheder specialeprisen, der går til årets bedste menneskeretlige speciale. Specialet skal have et menneskeretligt omdrejningspunkt og være bedømt til karakteren 10 eller 12 inden for de seneste 12 måneder for at komme i betragtning. Ansøgning sendes til specialepris@humanrights.dk inden 8. november 2024. Specialeprisen blev uddelt første gang i forbindelse med fejringen af 75-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder i december 2023. Formålet med prisen er at skærpe interessen for menneskerettigheder blandt dygtige kandidatstuderende ved danske universiteter. Prisvinderne i 2023 var Julie Kampmann Grønning og Rasmus Sten Nielsen fra Københavns Universitet for deres speciale om børns rettigheder i psykiatrien. 

MENNESKERETTIGHEDSTALER I OPERAEN: TI UNGER TAGER ORDET Hvordan føles det at blive tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling?  Hvad gør en kvindelig gamer, der bliver udsat for seksuel chikane og deep fake porno? Hvilke konsekvenser har det for en ung håndværker at blive kaldt ”fremmedarbejder”, når hun går på arbejde? Og hvad stiller man op med sin kønsidentitet, når samfundet ikke anerkender den? Med hver deres personlige røst og historie kaster ti unge nye perspektiver  over menneskerettighederne og giver et stærkt indblik i nogle af de rettighedskampe, som unge tager livtag med i dagens Danmark. Det sker i Operaens foyer den 9. december kl. 17.00 - 18.30. Arrangementet er kulminationen på et intensivt workshopforløb, hvor  talerskolen Røst, Det Kongelige Teater og Institut for Menneskerettigheder styrker talernes retoriske kompetencer og deres viden om menneskerettighederne. Vært ved arrangementet er debattør Moussa Mchangama. Direktør ved Institut for Menneskerettigheder Louise Holck holder åbningstalen. Foruden de ti taler, er der også kunstneriske indslag fra Det Kongelige Teaters klassiske kunstarter på programmet. Arrangementet er gratis, men kræver billet. Billetter kan bookes en måned før :-)

Som barn blev Manila Ghafuri smidt ud af et dansk supermarked med beskeden om, at der ”kun var adgang for Hr. og Fru Jensen”. Over 400 elever på Rysensteen Gymnasium deltog i går, da menneskerettighedsambassadør Manilla Ghafuri holdt oplæg om sine personlige oplevelser med diskrimination. Ibrahim El-Hassan introducerede eleverne for, hvordan han har kæmpet for sin og sine medborgeres ret til at blive boende i Vollsmose, efter at regeringen vedtog ghettoloven. Da Institut for Menneskerettigheders kommunikationschef Jakob Sheikh tog ordet, fortalte han om, hvordan Institut for Menneskerettigheder arbejder for at beskytte og fremme menneskerettighederne i Danmark. De tre oplæg gav eleverne et indblik i, hvordan man på forskellige måder kan kæmpe for menneskerettigheder. Med unge i front og i samarbejde med mange forskellige partnere arbejder Institut for Menneskerettigheder aktivt med at gøre menneskerettighederne nærværende for unge. Tak for det gode samarbejde Manila, Ibrahim og Rysensteen Gymnasium.

How are Danish companies working with human rights due diligence and documenting their efforts? What is the status, where are the gaps and how might they be addressed? Join us for the launch of our 2024 Danish Corporate Human Rights Benchmark, hear insights from speakers across stakeholder groups and discuss how best to advance corporate respect for human rights while navigating incoming corporate sustainability regulation. 📅 Date: Human Rights Day, December 10 2024 🕒 Time: 10.30-15.30 📍 Location: NCP Denmark hosts at Erhvervsstyrelsen, Langelinie allé 17 Register for the event via the link in the comments below 👇 #HumanRights #DueDiligence #CorporateResponsibility #CorporateSustainability #SustainabilityReporting #ResponsibleBusinessConduct Danish Business Authority NCP Denmark UN Global Compact Network Denmark Etisk Handel Danmark

LUXEMBOURG | EU-Domstolen skal nu efter retsmødet mandag tage stilling til ét af de centrale spørgsmål i den såkaldte Mjølnerpark-sag: Er det ulovlig direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, at boligområder med mere end 50 procent beboere med ”ikkevestlig” oprindelse skal nedbringe andelen af boliger ved for eksempel nedrivning, frasalg eller omdannelse? Det sker sjældent, at danske domstole får EU-Domstolen til at afgøre spørgsmål om fortolkning af EU-retten. Derfor er det positivt, at Østre Landsret har anerkendt sagens principielle karakter og et gået til EU-Domstolen for at få klarlagt, om dansk lovgivning er i strid med EU-lovgivning.   Marya Akhtar, der er juridisk chef på Institut for Menneskerettigheder, afgav et mundtligt indlæg under retsmødet. Her redegjorde hun for, at loven, der blandt andet betyder, at beboere må flytte, fordi over 250 boliger i Mjølnerparken sættes til salg, krænker lejernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af etnicitet.   EU-Domstolens afgørelse kan få direkte betydning for udfaldet af den oprindelige retssag i Danmark, som en gruppe beboere fra Mjølnerparken fører mod Boligministeriet.

dk/gl MENNESKERETTIGHEDSFESTIVALER PÅ TVÆRS AF GRØNLAND "Menneskerettigheder er grundlaget for et retfærdigt og inkluderende samfund. Ved at bakke op om denne festival lokalt i både Tasiilaq og Nuuk, ønsker vi at minde om, hvor vigtigt det er, at vi sammen skaber et trygt og ligeværdigt fællesskab for alle," siger Avaaraq Olsen, borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS) står Institut for Menneskerettigheder i 2024 bag fem menneskerettighedsfestivaler i Grønland. I sidste uge var det borgerne i Tasiilaq på Grønlands Østkyst, der var med til at gøre Tamat festivaliat til en succes. Festivalerne arrangeres i tæt samarbejde med fire af Grønlands fem kommuner, kunstnere, musikere, børnehaver, uddannelsesinstitutioner og plejehjem og andre aktører på tværs af hele landet. På programmet er fællesdans og danseworkshops i børnehaver og på plejehjem, visning af dokumentarfilmene ’Twice Colonized’ om den grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter og ’Sumé - Lyden af en revolution’ om Grønlands første rockband, der i 1970'erne satte ord på grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse. På skoler og uddannelsesinstitutioner deltager elever og studerende i samtaler om alt fra retten til sundhed og egen identitet til den grønlandske samtykkelov og beskyttelse mod diskrimination. I november lægger Nuuk rammerne om den sidste Tamat festivaliat GL Kalaallit Nunaanni Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit (IPS) peqatigalugit inuit pisinnaatitaaffii pillugit Instituti 2024-imi festivalertitsinernik tallimanik aqqissuivoq. Sap. ak. siuliani Tasiilami innuttaasut Tamat festivaliannik iluatitsilluartitseqataapput. Inuit pisinnaatitaaffii pillugit festivalertitsinerit; kommuninit tallimaasunit sisamat, eqqumiitsuliortut, nipilersortartut, meeqqeriviit, ilinniarfiit utoqaallu illui/utoqqarnik paaqqutarinniffiit allallu nuna akimorlugu qanimut suleqatigalugit aaqqissuunneqarput. Najoqqutassami ilaapput qitinneq meeqqerivinnilu utoqqarnillu paaqqutarinniffinni qiteqatigiissitsinerit, piviusulersaarutinillu;’Twice Colonized’ kalaallimik inuit pisinnaatitaaffiinik sorsuutiginnittumik Aaju Peter-mik kiisalu ’Sumé – Mumisitsinerup nipaa’ nunatsinni rockimik nipilersortartut siulliit 1970-ikkunni kalaallit kiffaanngisuseqalerusunnerannik namminerlu aalajangiisinnaalerusunnerannik oqaasertaliisunik filmertitsinerit. Atuarfinni ilinniarfinnilu allani atuatut ilinniartullu- peqqissuunissamut pisinnaatitaaffeqarnermiit nammineq kinaassuseqarsinnaanermut nunatsinnilu akuersissuteqarnissamut inatsit- kiisalu immikkoortitaannginnissamut illersugaaneq pillugit oqaloqatigiinnerni peqataapput. Novembarimi Nuummi Tamat festivaliat naggataarneqassaaq. Ditte Lilholm Qivioq Løvstrøm Angajo Lennert-Sandgreen

I Danmark er mange unge usikre på, hvad menneskerettighederne egentlig er. Det har gentagne undersøgelser, som Institut for Menneskerettigheder har foretaget sammen med UNICEF Danmark, vist. Til gengæld viser en helt ny analyse fra Tuborgfondet, at 48 procent af danske unge peger på menneskerettighederne, når de bliver spurgt, hvad der er vigtigst. Med unge i front og i tæt samarbejde med forskellige partnere arbejder Institut for Menneskerettigheder aktivt med at gøre menneskerettighederne nærværende for unge. På dette års Roskilde Festival samlede Institut for Menneskerettigheder og Rapolitics for tredje år i træk tusindvis af festivaldeltagere om menneskerettigheder og hip hop. Scenen på Nordens største musikfestival er en del af vores partnerskab med Rapolitics og Roskilde Festival, som vi kalder Re:Act. I regi af Re:act har vi afholdt gadefester og over 100 rap-workshops om menneskerettigheder på grundskoler og ungdomsuddannelser. I foråret producerede vi i fællesskab en podcast-serie. Vi samarbejder også med Center for Digital Pædagogik og Danmarks største esportsorganisation Astralis om at uddanne esportstrænere i at motivere unge gamere til at sige fra overfor uønsket seksuel opmærksomhed, når de gamer. Og sammen med talerskolen Røst klæder vi i efteråret 10 unge på til at skrive og holde stærke taler om menneskerettighederne – med udgangspunkt i deres eget liv og hverdag. 9. december sætter de menenskerettighederne på dagsordenen i Operaens foyer i Det Kgl Teater i København.

NY NATIONAL CHEF: Pernille Boye Koch tiltræder i september som chef for det nationale område på Institut for Menneskerettigheder. Siden september 2020 har Pernille Boye Koch været forskningschef på Institut for Menneskerettigheder og i 2024 konstitueret i stillingen som national chef. Nu ser hun frem til at løfte nye opgaver: ”Der er masser af vigtige dagsordener at tage fat på, både i forhold til at styrke retsstaten og klassiske rettigheder som retten til en retfærdig rettergang og ytrings- og informationsfriheden, og også i forhold til fx ligebehandling af personer med handikap og andre udsatte grupper,” siger Pernille Boye Koch. Direktør Louise Holck glæder sig over udnævnelsen: ”Pernille Boye Koch er ikke blot bredt anerkendt som vægtig juridisk kapacitet på menneskeretsfeltet. Hun har også et veludviklet blik for, hvordan Institut for Menneskerettigheder bedst muligt løfter sit mandat som national menneskerettighedsinstitution i en tid, hvor menneskerettigheder er under pres.” Pernille Boye Koch er juristuddannet fra Københavns Universitet, hvor hun i 2002 fik en ph.d. Hun har blandt andet forsket i forholdet mellem dansk ret og internationale konventioner, god regeringsførelse, informations- og ytringsfrihed, demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne og relationen mellem privatlivets fred og statens sikkerhed. 

BEHOV FOR STÆRKERE BESKYTTELSE MOD AI-GENERERET OG MANIPULERET SEKSUELT MATERIALE Stadig flere kvinder bliver uden deres samtykke fremstillet i falske seksuelle videoer og billeder på internettet. Det sætter DR fokus på i en ny tv-serie, ’Død over deep fake’. Over fire afsnit følger vi fire kvindelige gamere, der har taget kampen op mod den ulovlige deling af manipuleret seksuelt materiale. ”At dele manipuleret seksuelt materiale uden samtykke offentligt er en alvorlig kønsbaseret digital krænkelse. Efterforskningen og retsforfølgningen bør styrkes, så vi får stoppet de personer, der deler falske videoer og billeder online primært af kvinder og de platforme, som er medansvarlige for delingen, siger" siger Marya Akhtar, Institut for Menneskerettigheders juridiske chef. Ifølge Institut for Menneskerettigheder vil en ny bestemmelse i straffeloven, som specifikt kriminaliserer deling af  manipuleret seksuelt materiale, være et væsentligt skridt på vejen.