Industriens Fond

Hvad er det, unge forventer af deres fremtidige arbejdsgivere? Det spørgsmål diskuteres vidt og bredt på arbejdsmarkedet, og Gine Maltha Kampmann, der direktør i Tænketanken EQUALIS oplever, at mange virksomheder er i tvivl om, hvordan de skal tiltrække og fastholde yngre medarbejdere.    Kampen om arbejdskraft er dog en af de største vækstbarrierer for små og mellemstore virksomheder, og derfor udviser mange af dem heldigivis stor interesse i at forstå, hvordan de kan tiltrække og inkludere unge medarbejdere på arbejdspladsen. Men det er vigtigt for virksomhederne, at det bliver konkret. Hvad betyder det i praksis på de forskellige niveauer i et arbejdsliv? Hvordan arbejder man troværdigt med diversitet og inklusion? Det er et godt udgangspunkt, men unge er slet ikke så krævende, som de ofte bliver fremstillet. De er faktisk ret ydmyge omkring deres eget bidrag til arbejdsmarkedet. De står dog ofte fast på nogle værdier, der er dybt forankrede hos dem. De vil gerne have spændende arbejdsopgaver, men de ønsker også at trives og udvikle sig. De unge efterspørger fællesskab, sammenhold og anerkendelse af deres bidrag. De vil ikke bare høres – de vil også se, at deres input bliver brugt. Værdifulde perspektiver bør ikke udelukkende afhænge af alder og erfaring. Samtidig har de brug for opbakning til at bringe deres stemme i spil. Når de træder ind i en arbejdsplads med etablerede normer, har de behov for støtte til at finde deres plads og bidrage aktivt. Vores erfaring er, at det kun er en fordel for virksomhederne at lytte til alle, da det giver flere perspektiver. Vores mission er at skabe et arbejdsmarked, hvor alle har lige muligheder for at gøre karriere og trives – baseret på data frem for synsninger og anekdoter. Vi ved allerede meget fra forskning, og den viden skal bringes i spil, så vi kan udarbejde konkrete anvisninger, der gavner både virksomhederne og de unge. Den 10. april tager vi et stort skridt mod at gøre viden til konkret virkelighed, når vi præsenterer en rapport, der dykker ned i, hvordan man tiltrækker og fastholder unge medarbejdere. Rapporten indeholder håndgribelige anbefalinger til, hvordan virksomheder kan skabe bedre rammer for unge på arbejdsmarkedet. Vi præsenterer rapporten på en konference (link i kommentarspor), hvor vi også skal høre fra både virksomheder og unge om de udfordringer, de oplever. Det nytter ikke, at vi kun taler om de unge – vi skal tale med dem. Projektet, Brobygning mellem unge og erhvervslivet, er støttet af Industriens Fond.  

Kender du D-mærket? Større og flere cybertrusler og NIS 2-direktivet, der snart træder i kraft i Danmark, har for alvor skubbet it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse højere op på dagsordenen i danske organisationer. Det mærker man hos D-mærket, der er Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, hvor man nu runder 100 D-mærkede virksomheder, og hvor mere end 1.800 virksomheder er i gang med at arbejde med D-mærkets kriterier. Det tal stiger i gennemsnit med 3 nye virksomheder per arbejdsdag. For at blive en D-mærket virksomhed skal man leve op til en række krav og kriterier til it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det indebærer eksempelvis ledelsesinvolvering, risikostyring og beredskabsplaner, teknisk it-sikkerhed, og træning af medarbejdere. Ambitionen med D-mærket er at skabe et stærkt digitalt Danmark – på sigt Europa – hvor det er nemmere for borgere, virksomheder og det offentlige at se, hvilke organisationer, der arbejder digitalt ansvarligt. Læs mere: https://www.d-maerket.dk/

Du kan nemt tage en brugt skraldespand af plastik, nedbryde den og lave den til en ny skraldespand. Men i dag er det desværre oftest langt billigere at producere den fra bunden af helt ny plastik. Blandt andet fordi vi har udvundet så meget olie, at prisen er lav sammenlignet med det genanvendt plastik, fortæller Peter Rosborg, der er sektionsleder ved Teknologisk Institut. Han er desuden projektleder på projektet 'Cirkulær plast'. Det betyder, at vi i Danmark genanvender mindre end 10 procent af vores plastaffald. Mange produkter er desuden designet med flere forskellige typer plastik, som er svære at skille ad, når de skal genanvendes. Og når det er svært, er det også dyrt. Teknologien findes, men det kan endnu ikke betale sig for virksomhederne. Blandt andet på grund af volumen. Det kan ikke betale sig økonomisk for en virksomhed at forsøge at genanvende mindre mængder plastik – ikke når man sammenligner med de mange tons billig olie, der er tilgængelige. Hvis virksomheden derimod slog sig sammen med en række andre virksomheder, måske endda konkurrenter, ville de tilsammen have en mængde, der kunne blive rentabel på trods af prisen på genanvendelsesprocessen. "Derfor vil vi gerne bringe mennesker sammen og vise dem, hvor stor nytte de kan have af hinanden. Og så skal vi se på, hvordan vi får forbrugerne med. Vi skal gøre det nemt at genbruge plastik, ligesom de for eksempel gør i Aarhus med deres nye pantsystem for takeaway-emballage. Måske kan vi være med til at etablere flere takeback-systemer af den slags. Ved at holde materialerne i kredsløb i længere tid og opbygge lokale genanvendelsesløsninger styrker vi ikke bare miljøet – vi styrker også dansk industris modstandskraft og selvforsyning. Vores ambition er at finde konkrete løsninger, der øger ressourceudnyttelsen af plast i industrien. Men det kræver samarbejde på tværs af værdikæden – fra forretningsmodeller og produktdesign til affaldssortering og genanvendelsesteknologi." Cirkulær plast – en ressource til fremtidens produktion er støttet af Industriens Fond.

Når Linda Nhu Laursen fortæller virksomheder, at 50 pct. af alt det, de indkøber, formentlig ender i en affaldscontainer, svarer de altid: “Umuligt. Ikke her hos os.” Når hun tager dem med ud for at kigge affaldet igennem, lyder det imidlertid ofte: “Jeg ved slet ikke, hvad det her er – hvorfor ligger det her?” Virksomheder i Danmark har rigtig godt styr på, hvad de indkøber, og hvad de sælger, men de har ikke særligt godt styr på, hvad de smider ud. Det kunne for eksempel være maling. Når du sprøjtelakerer emner, ender der en masse maling ved siden af det element, du maler. En stikprøve af cement bliver smidt ud, og hvis du skærer en cirkel ud af en firkantet plade, er der altid fire hjørner, som bliver til afskæringer. Vi har desuden rigtig mange kasserede produkter i Danmark. Det er, fordi vi generelt producerer ting af meget høj kvalitet. Hvis du skal købe en lampe af akryl, vil du jo ikke have én med en ridse eller luftboble i – den bliver derfor frasorteret i produktionen. Og selvom producenterne altid siger, at der jo er tale om fejl, er det næsten altid statistisk forudsigelige fejl. Det er statistisk forudsigeligt, at træ har knaster, eller at dele af et koskind ikke passer til produktet. Så hvad kan vi gøre med de rester? Hver gang du laver huller i en køkkenbordplade til vask og kogeplade, får du to afskæringer. Hvad kan vi designe ud af dem? Det er netop det, Reshape Waste hjælper virksomhederne med at finde ud af. Vi kortlægger det økonomiske og det materialemæssige potentiale - og har udviklet værktøjer til at afdække det designmæssige potentiale – hvad kan resterne bruges til? Den måde, vi producerer på, er noget vi selv har vedtaget – en social konstruktion. Og hvis det er os selv, der har fundet på det, kan vi også finde på noget nyt. Reshape Waste prøver at bevise, at vi kan opfinde en anden æstetik, en anden produktionsmetode, og at vi kan stræbe mod nul spild i virksomhederne. Det er en ny social konstruktion, der forener det gode liv med det bæredygtige liv. Reshape Waste er støttet af Industriens Fond.

DATABØVL UDELUKKER DANSKE VIRKSOMHEDER FRA DET EUROPÆISKE MARKED. 🛑 Det er efterhånden en adgangsbillet til det europæiske marked at have styr på klimadata, men ganske få små og mellemstore virksomheder i Danmark har styr på de kommende rapporteringskrav inden for bæredygtighed. Det stiller dem i en svær situation. Industriens Fond har netop givet 9,6 mio. kroner til projektet ‘Data for Sustainability', der vil gøre det markant lettere for virksomhederne at håndtere og indsamle bæredygtighedsdata. Virksomhederne, der deltager i projektet, får hjælp til at designe og teste digitale løsninger til automatisk indsamling og behandling af bæredygtighedsdata. “Projektet skal hjælpe virksomhederne med at fremtidssikre produktionen ved at levere de nødvendige data præcist og effektivt. Det tjener to formål: Dels letter det presset fra lovgivning, men det giver også danske virksomheder en konkurrencefordel på et globalt marked, hvor efterspørgslen på bæredygtig produktion og produkter kun vil vokse,” siger programansvarlig for bæredygtig produktion i Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk.

Når danske virksomheder skaber vækst, værdi og arbejdspladser, kan vi videreudvikle det samfund, som vi allesammen værdsætter. 

I 2024 uddelte Industriens Fond godt 294 mio. kroner! Hovedparten, 143 mio. kroner, gik til arbejdet med bæredygtig produktion. Derudover uddelte fonden godt 73 mio. kroner til indsatser inden for nye teknologier og cirka 63 mio. kroner til initiativer inden for internationalisering. Desuden blev knap 15 mio. kroner bevilliget til tiltag med fokus på cybersikkerhed. Et stærkt erhvervsliv er fundamentet for et stærkt Danmark, og når danske virksomheder skaber vækst, værdi og arbejdspladser, kan vi videreudvikle det samfund, som vi allesammen værdsætter. Der er derfor god grund til, at vi fortsætter med at ruste dansk erhvervsliv med ny viden, bedre kompetencer og værdifuld innovation. Behovet er stadig stort, og vi bliver derfor ved med at nytænke, videreudvikle og udvide vores hjælp til de danske virksomheder. Industriens Fonds årsberetning er netop udkommet i dag: https://lnkd.in/dsgVQP77

Langt mere plastik fra industrien skal genanvendes i fremtiden. Det er en nødvendighed, hvis dansk ehvervsliv skal være bæredygtigt. Den gode nyhed er, at alt fra cirkulationspumper, termostater til insulinpenne og Margretheskåle kan genanvendes. Det kræver blot omtanke og samarbejde. For tre år siden gik 16 store og vidt forskellige virksomheder og videnspartnere sammen i et opsigtsvækkende partnerskab – samlet om en fælles mission: at omdanne industriens plastaffald til værdifulde og fornybare ressourcer gennem samarbejde i et banebrydende partnerskab. Du inviteres hermed til konferencen ”Virksomheder driver den cirkulære omstilling”, hvor du kan høre om frugterne af de tre års strategisk samarbejde om industriel plastgenanvendelse. Vi håber nemlig, at du vil være med til at forme fremtidens cirkulære økonomi! Læs mere, og tilmeld dig på linket herunder: https://lnkd.in/ddY3rc6e

Cybersikkerhed behøver ikke at være super kompliceret, og der er mange områder, du kan sætte ind på allerede i dag. Cyberekspert Kristian Jacobsen, CPO i Seculyze, peger her på fem oplagte steder at begynde. 𝗠𝘂𝗹𝘁𝗶𝗳𝗮𝗸𝘁𝗼𝗿𝗴𝗼𝗱𝗸𝗲𝗻𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲 De fleste angreb starter med en kompromittering af en brugeridentitet, så første skridt er at arbejde med sikre adgangskoder, fx via to-faktor-godkendelse. Sørg især for at sikre profiler med adgang til de mest sårbare systemer i virksomheden. 𝗕𝗮𝗰𝗸𝘂𝗽 To-faktor-godkendelse kan desværre omgås, hvis hackerne er dygtige nok, og det er derfor vigtigt at have sikkerhedskopier af alt. Således kan du gendanne dine data, hvis et angreb lykkes. 𝗦𝗶𝗸𝗸𝗲𝗿𝗵𝗲𝗱 𝗶 𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗶𝗻𝗴𝘀𝗽𝗿𝗼𝗰𝗲𝘀𝘀𝗲𝗻 Du bliver nødt til at forholde dig til, at dine IT-udviklere ikke nødvendigvis er cybersikkerhedseksperter. Derfor skal sikkerhed tænkes ind allerede i udviklingsfasen af dine systemer – enten via en dedikeret ekspert eller et digitalt værktøj, der kan hjælpe med at finde sårbarheder i dine systemer. Man kan også betale folk for at forsøge at hacke ens systemer undervejs for at opdage sårbarheder, men det er en bekostelig affære. Og husk, at selvom det af økonomiske grunde kan være fristende at skubbe et projekt igennem, før sikkerhedstjekket er overstået, kan det vise sig at blive langt dyrere på sigt. 𝗘𝗗𝗥-𝗽𝗿𝗼𝗴𝗿𝗮𝗺𝗺𝗲𝗿 Der findes avancerede antivirusprogrammer, Endpoint Detection and Response (EDR), som overvåger og beskytter enheder mod malware og angreb. De kan opdage og fjerne mange angreb, før de finder sted og er generelt godt givet ud. 𝗔𝗱𝗴𝗮𝗻𝗴𝘀𝗽𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗲𝗴𝗶𝗲𝗿 Et sidste vigtigt princip er “færre privilegier” – altså, at ens medarbejdere kun har adgang til det, de har brug for til at udføre deres job. Hvis alle har adgang til alt, kan de også potentielt ødelægge alt.

🚀 Er du kvindelig tech-iværksætter med store ambitioner? Acceleratorprogrammet 'Danmark i førertrøjen på kvindeligt iværksætteri' er åbent for ansøgninger, og de vil gerne hjælpe dig med at tage din startup til næste niveau. 🔹 Få skærpet din forretningsstrategi 🔹 Lær at rejse kapital 🔹 Opbyg et stærkt internationalt netværk Og det bedste? Du bliver en del af et unikt fællesskab af seje, kvindelige founders, der alle har det samme mål – at skabe vækst og impact! 💡💪 Ansøgningsfristen er 17. februar 2025, så skynd dig at søge! 👉 Læs mere, og ansøg her: https://lnkd.in/dvdHPr3a