Landbrug & Fødevarer

For 22-årige Christine Frost går natur, dyrevelfærd og godt landmandskab hånd i hånd. Hun er netop kåret som Årets Øko-elev. Til dagligt er hun elev på Kalø Økologisk Landbrugsskole, og i praktik på gården Hvanstrup, der har omkring 100 køer.  Christine drømmer om at få sit eget lille landbrug med plads til både dyr og planter, og så har hun et ønske om at bidrage til forskning i forhold til nye eller alternative dyrkningsformer. Stort tillykke med prisen, Christine. Vi glæder os til at følge med.

Klar til at finde dit perfekte kartoffelmatch? 🥔 I Danmark har vi mange dygtige kartoffelavlere, som dyrker hundredvis af kartoffelsorter. Der er nogle for enhver smag. Runde, aflange, gule, røde, store og små. Hver sort har sit eget unikke udseende, navn og egenskaber. Nogle er gode til mos, mens andre giver sprøde pomfritter - ofte kan du faktisk læse på posen, hvad kartoflerne er særligt velegnede til, og på den måde finde det perfekte match. * Når du skal finde Ballerina, Royal, Rousseau og deres slægtninge, er de uden skørt, hår og krone - de er selvfølgelig vækket til live ved hjælp af AI

Hvor hurtigt kan man lave et vådområde? På få måneder er det lykkedes godsejer Peter Cederfeld at omlægge tre hektar af sin landbrugsjord til et vådområde. Til gavn for klimaet, biodiversiteten og havmiljøet. Den hurtige omlægning er mulig, fordi man i Assens Kommune har lavet en ny "fast track"-model. Hør mere om modellen i videoen.

Det startede med, at Anders synes det kunne være sjovt med en aktiv weekendbeskæftigelse. Nu er det blevet til et hav af græskar, der pynter på tværs af Landbrug & Fødevarers kontorer. Anders arbejder til dagligt som studentermedhjælper i L&F, mens han studerer jordbrugsøkonomi på kandidaten. Han fik idéen med græskarrene fra en ven, der selv dyrker græskar – om end i meget større skala. Og så var der ikke langt fra tanke til handling for Anders, der kontaktede en anden ven, der driver et landbrug lidt udenfor Sorø. Han fik lov til at leje en del af hans mark, og så var det bare i gang: Fra håndsåning af hvert græskarfrø (over 2000 stk.!), til høst, klargøring af leverancen og endda levering. Anders har selv stået for hele processen med kyndig vejledning fra vennerne. Og nu spreder græskarrene glæde på tværs af kontorerne, hvor medarbejderne har mulighed for at tage dem med hjem til efterårsferien 🎃

Der er mange fordele ved rapsen.   En af dem er plantens mulighed for at indgå som vigtig komponent i forskellige produkter, vi kender fra hverdagen. Fra proteinkilde i foder - og snart også i fødevarer - til brændstof.

Du kender måske ikke kvinden på billedet her, men du kender med garanti den ost, der er opkaldt efter hende: Havarti.   Vi skal helt tilbage til år 1848. For det er her, kvinden på billedet, Hanne, gifter sig med Hans Nielsen fra Havarthigaarden.    På gården producerer ægteparret mælk, som de afsætter til en anden mejerist. Men da kontrakten udløber i 1853, begynder Hanne selv at købe mælken af sin mand for at lave den til smør og ost.     I årene, der følger, rejser Hanne rundt i Europa for at samle inspiration til fremstillingen af ost. Sammen udvider ægteparret gården, opfører nye bygninger og indretter kælderen med mejeriproduktionen i fokus.     Hanne begynder samtidig at tage elever ind og uddanne mejerister fra Havarthigaarden.     Arbejdet baner blandt andet vej for flere kvindelige mejerister, og det bliver anset som særligt fint at være uddannet fra gården.     Det går godt for Hanne, hendes oste bliver præmieret, og hun bliver kendt som Danmarks førende gårdmejerist.     I 1875 får hun endda titlen som ’Kongelig Hofleverandeurinde af Mejeriprodukter’, ligesom hun får lov til at kalde en af sine egenudviklede oste for Chr. IX Ost.   Men da Hanne dør i starten af 1900-tallet, har hun faktisk aldrig fremstillet en Havartiost. Ostetypen bliver nemlig første gang produceret i Danmark i 1921 under et helt andet navn.   I 1952, 100 år efter Hanne Nielsen begyndte at producere oste, får hun opkaldt en ost efter sig. Til ære for sit store pionerarbejde inden for ostekunsten. 

Hvordan får man 85.335 mennesker til at hoppe i gummistøvlerne og bruge deres søndag på landet med traktorer, grise, køer og halmballer?    En del af svaret er vores seje Åbent Landbrug-team, Simone, Jan og Sofie.    Sammen med årets 58 fantastiske værter, har de i månedsvis knoklet for at blive klar til den store dag. Og det kræver sit at holde det store, forkromede overblik over alt - lige fra onboarding af værter til at producere materialer og ikke mindst at få en masse gæster ud på gårdene.      Alt arbejdet er det hele værd, når der tikker meldinger som disse ind fra gæsterne, fortæller teamet.    ”Fantastisk dag fyldt med gode oplevelser.”  ”Mange hjælpsomme frivillige.”  ”Tusind tak for en kanon dag, det er guld værd!”  ”Super professionelt arrangement.”    Åbent Landbrug afholdes hvert år den tredje søndag i september. Næste år bliver ekstra speciel, når arrangementet kan fejre 30 års jubilæum.

Den tredje søndag i september er altid en festdag i dansk landbrug. Og i år er ingen undtagelse, når Åbent Landbrug igen løber af stablen. 58 værter står klar til at åbne dørene for nysgerrige danskere, der kan komme helt tæt på både dyr, maskiner, planter og meget mere. Det kræver en del arbejde at gøre klar til de mange gæster - se bare her, hvor to af værterne, Stursbøl Østergaard og Kibsgaard, forbereder den store dag 🚜

Siden Jonas var helt lille, har han vidst, at han ville være landmand.   For den 32-årige selvstændige griseproducent er det særligt det sociale og arbejdet med andre mennesker, der giver arbejdsglæde. Vi flytter os i fællesskab, som han siger. Som ung landmand er det vigtigt for Jonas Ellitsgaard Jensen at bruge sin stemme. Derfor har han både været aktiv i LandboUngdom og er nu engageret i den lokale landboforening. ”Jeg oplever, at politikerne inde på Christiansborg er mere villige til at lytte, når min generation viser, at vi har lyst til at bidrage og finde løsninger på de udfordringer, landbruget står overfor.” Synes du Jonas ser bekendt ud? Så er det muligvis, fordi han i øjeblikket er på jagt efter kærligheden som medvirkende i TV2’s program Landmand søger kærlighed. Foto: AgriNord/LandboNord

Er vi danskere så gode til at få grønt på tallerkenen, som vi måske går og tror? Noget tyder på, at det halter lidt med at få alle med ombord på "Team Grøntsager"... 🥕 Faktisk er det kun halvdelen af danskerne, der spiser grøntsager dagligt. Det viser en ny analyse, som Voxmeter har foretaget for Landbrug & Fødevarer. I L&F vil vi gerne inspirere flere til at få mere grønt på middagsbordet. Med Den Nationale Grøntuge, som foregår i denne uge, håber vi og en lang række partnere på, at endnu flere danskere får øjnene op for de mange gode grøntsager, som vores fødevareproducenter laver.