Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

Offentlige myndigheder

København V, Danmark 12.935 følgere

Om os

Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi arbejder med at skabe de bedste rammer for vækst i fødevareerhvervene og samtidig sikre en forsvarlig forvaltning af naturen. Vi understøtter Danmarks position som verdens tredjestørste fødevareklynge. Det gør vi ved at: - skabe rammerne for, at danske landmænd bedst muligt kan arbejde i og med naturen - understøtte udviklingen af en fremtidsorienteret fødevaresektor i balance med natur og miljø - bidrage til udviklingen af attraktive levevilkår i landdistriktsområder. Landbrugsstyrelsen har afdelinger over hele landet. Hver dag er vi i kontakt med landmænd og en bred kreds af virksomheder, organisationer, forskere og myndigheder inden for fødevareområdet. Her kan du læse mere om, hvordan Landbrugsstyrelsen behandler data og anvender sociale medier: https://lbst.dk/persondatapolitik/anvendelse-af-sociale-medier/

Websted
http://www.lbst.dk
Branche
Offentlige myndigheder
Virksomhedsstørrelse
1.001 – 5.000 medarbejdere
Hovedkvarter
København V, Danmark
Type
Statslig myndighed
Grundlagt
2011

Beliggenheder

  • Primær

    Nyropsgade 30

    København V, Danmark 1780, DK

    Se ruten
  • Augustenborg Slot 3

    Augustenborg, Danmark 6440, DK

    Se ruten
  • Pioner Allé 9

    Tønder, Danmark 6270, DK

    Se ruten
  • Agerhatten 5F

    Odense SØ, Danmark 5220, DK

    Se ruten
  • Frejasvej 1

    Ringsted, Danmark 4100, DK

    Se ruten
  • Eltangvej 230, 1. sal

    Kolding, Danmark 6000, DK

    Se ruten
  • Lollandsvej 4

    Herning, Danmark 7400, DK

    Se ruten
  • Haraldsvej 60D, 2. sal

    Randers SØ, Danmark 8960, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Landbrugsstyrelsen

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Landbrugsstyrelsen, grafik

    12.935 følgere

    𝐕𝐢𝐥 𝐝𝐮 𝐯æ𝐫𝐞 𝐦𝐞𝐝 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐠ø𝐫𝐞 𝐥𝐚𝐧𝐝𝐛𝐫𝐮𝐠𝐞𝐭 𝐠𝐫ø𝐧𝐧𝐞𝐫𝐞? 💧 Måske er det dig, der sammen med Lea og andre gode kolleger skal bidrage til nogle af de vigtigste opgaver i den Grønne Treparts mål om omstilling af landbruget? Du får en spændende og meningsfuld hverdag, hvor udtagning af lavbund og etablering af minivådområder vil fylde en del på dit skrivebord ✅ Du kommer med andre ord til at arbejde helt tæt på nogle af de indsatser, der har en afgørende betydning for at nedbringe landbrugets udledning af klimagasser. Se hele jobopslaget her 👉 https://lnkd.in/dzSuPBRT Send også gerne opslaget videre, hvis det lyder spændende, for én du kender 📧 Landbrugsstyrelsen - #vigørlandbrugetgrønnere 💚

  • Se organisationssiden for Landbrugsstyrelsen, grafik

    12.935 følgere

    𝐓𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐝𝐮 𝐥𝐚𝐧𝐝𝐛𝐫𝐮𝐠𝐬𝐤? 🤔 Ligesom mange andre erhverv har landbruget en lang række fagtermer, som ikke altid er helt lette at afkode. Det kan være en hjælp, at få fagfolkene til at forklare med mere almindelige ord, hvad det hele handler om – for hvad er f.eks. pleje af græs, ekstensiv drift og forberedelse til afgræsning? Det har vi sat Sarah og Charlotte til at forklare 👇 ❓ 𝐊𝐚𝐧 𝐈 𝐟𝐨𝐫𝐭æ𝐥𝐥𝐞 𝐥𝐢𝐝𝐭 𝐨𝐦 𝐝𝐞 𝐧𝐚𝐭𝐮𝐫𝐩𝐥𝐞𝐣𝐞-𝐨𝐫𝐝𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫, 𝐈 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝? 💬 ”Pleje af græs- og naturarealer er en ordning, der støtter de landbrugere, som vælger at pleje deres lysåbne naturarealer med græsning eller ”slæt”. Slæt betyder, at græs og urter høstes, så næringsstoffer på den måde fjernes 🌿 Lysåben natur er landskaber uden tæt skovdække, og her er biodiversiteten afhængig af, at der sker en kontinuerlig og ekstensiv - altså det modsatte af intensiv - forvaltning. Græsning er det bedste virkemiddel til det, og husdyrene spiller en afgørende rolle som naturplejere, fordi der er stor mangel på naturlige græssere i den danske natur – hjortevildtet kan slet ikke følge med,” forklarer Sarah 🦌🦌 💬 ”Men tit er områderne så tilgroede, at det er nødvendigt at rydde dem, inden det overhovedet er muligt at sætte dyr ud at græsse 🐎 Dyrene skal også have f.eks. drikkekar, der skal sættes hegn op og i det hele taget gøres klar, før afgræsningen kan gå i gang ✅ Det giver vi også tilskud til med den ordning, der hedder rydning og forberedelse til afgræsning,” uddyber Charlotte. De to naturpleje-ordninger hænger altså tæt sammen, og der er derfor et naturligt samarbejde mellem Sarah, Charlotte og de andre kolleger, der arbejder med ordningerne: 💬 ”Det er de samme plejekrævende naturarealer, vores arbejde er fokuseret på, og vi opnår den største og bedste effekt, når ordningerne understøtter hinanden,” fortæller Sarah, og Charlotte uddyber: ”Vi bruger hinanden til at sikre sammenhæng mellem ordningerne. Det er svært at afgræsse arealer, der er groet tæt til eller ikke er indhegnet. Vi gør os umage med at sikre, at der på den måde er synergi mellem ordningerne.” Vi håber, at du fik en lidt klarere forståelse af, hvordan de to naturpleje-ordninger fungerer - ellers er du altid velkommen til at stille spørgsmål 👇 Landbrugsstyrelsen - #vigørlandbrugetgrønnere 🌱

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Landbrugsstyrelsen, grafik

    12.935 følgere

    𝐍𝐲 𝐦𝐮𝐥𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐭 𝐠𝐢𝐯𝐞 𝐧𝐚𝐭𝐮𝐫𝐞𝐧 𝐦𝐞𝐫𝐞 𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬 🦋 💧 Vores dugfriske ordning, permanent ekstensivering, er åbnet 💚 Med den kan du få tilskud til at give naturen mere plads ved at tage landbrugsarealer varigt ud af driften. Det kan eksempelvis være våde arealer eller arealer, der er svære at dyrke. 💡 Når du stopper med at dyrke arealet, reducerer det udledningen af kvælstof og CO2 – til gavn for både klima, miljø og natur 🌱🐝🌿 Du kan søge om tilskud frem til 31. oktober 🎃 Læs mere ➡ https://lnkd.in/dYDREnYw ' Landbrugsstyrelsen - #vigørlandbrugetgrønnere 🌿

  • Se organisationssiden for Landbrugsstyrelsen, grafik

    12.935 følgere

    Mød os på Klimafolkemødet 🌱👋🗨 Vi er i fuld sving med at gøre bod nr. 14 klar til besøg og debat 🗣 Landbruget spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og udtagning af landbrugsjorder er måske det allervigtigste virkemiddel, vi har til at reducere udledning af drivhusgasser og kvælstof fra landbrugsjorden. Hør hvordan dét fungerer – vi er her hele torsdag og fredag sammen med @KL, Assens Kommune, Varde Kommune, Limfjordsrådet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, SEGES Innovation, Landbrug & Fødevarer og Aarhus Universitet. Vi håber, at vi ses – f.eks. når Lea Bro Nielsen fra Landbrugsstyrelsen sammen med Gunilla Dahlkild Ørbech fra KL giver et kig ind i maskinrummet hos taskforcen for udtagnings- og kvælstofindsatsen. 📅 Det sker torsdag kl. 12.30 i bod nr. 14. Landbrugsstyrelsen 🌱 #vigørlandbrugetgrønnere

  • Se organisationssiden for Landbrugsstyrelsen, grafik

    12.935 følgere

    Top 3: De mest dyrkede kål i 2024 🥦 🥦 I Danmark dyrkes der kål på et areal, der svarer til 2823 fodboldbaner ⚽ Blandt de forskellige typer kål, der dyrkes herhjemme er blomkål den mest dyrkede kål på de danske marker, skarpt efterfulgt af broccoli på andenpladsen og spidskål på tredjepladsen. Hvilken kål er din favorit? Du kan se den fulde opgørelse over afgrøder, der er dyrker i Danmark i 2024 her  👉 https://lnkd.in/dn7NVwTT

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Landbrugsstyrelsen, grafik

    12.935 følgere

    Besøg fra Nigeria: Myndighedssamarbejde i kæden fra jord til bord 👩🌾💚👨🌾 💬 ”Samarbejde på tværs af myndigheder er vigtigt både for fødevaresikkerheden, for os som styrelse, men også for danske landbrugere og virksomheder. Samarbejdet medvirker til en ensartet tilgang til kontrol, samkøring af kontroller, når det er relevant, og sikring af at reglerne på de forskellige myndigheders områder samstemmes og ikke er i modstrid med hinanden.” Det var nogle af pointerne, da Eva Rosenørn, teamleder i Jordbrugskontrol, holdt oplæg for en delegation fra Nigeria. Fødevarestyrelsen har denne uge besøg af delegationen fra Nigeria som del af et relativt nyt sektorsamarbejde. Formålet med det strategiske sektorsamarbejde er, at Fødevarestyrelsen skal hjælpe de centrale fødevaremyndigheder i Nigeria med at effektivisere og forenkle deres kontrol af bl.a. fødevarer og dyresundhed, herunder brugen af antibiotika og veterinærmedicin 🥔🐔🌽🌱 Som en del af sektorsamarbejdet skal Fødevarestyrelsen inspirere til samarbejde om og koordinering af kontrol mellem myndigheder. I den forbindelse var vi i Landbrugsstyrelsen inviteret til at bidrage med et oplæg, hvor Eva Rosenørn fortalte om, hvordan vi i Danmark samarbejder om fødevarekontrollen på tværs af myndigheder for at sikre fødevaresikkerheden fra jord til bord 🌱➡🥗 Oplægget nåede både omkring Landbrugsstyrelsens kontrolaktiviteter i primær erhvervet, Fødevarestyrelsens kontrol og dele af Miljøstyrelsens kontroller, som har betydning for fødevaresikkerheden 👩🌾👨⚕️ Fødevarekontrol er et af de områder, hvor vi i Danmark har meget høje standarder og et højt kompetenceniveau 🔝 I oplægget lagde vi blandt andet vægt på at fortælle om principperne i den fælles kontrolstrategi, hvor vi har et tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen, lige fra vi uddanner vores kontrollører til gennemførsel af kontrollerne og til slut med en ensartet afrapportering og sanktionering. Alt sammen for at sikre at fødevaresikkerheden er i top, så forbrugere kan nyde danske råvarer med en god smag i munden 🌱🐔🥔💚 Landbrugsstyrelsen 🌱 #vigørlandbrugetgrønnere 📸 Delegationen fra Nigeria sammen med projektlederne fra Fødevarestyrelsen og Eva Rosenørn.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Landbrugsstyrelsen, grafik

    12.935 følgere

    Plantefonden giver tilsagn for 122 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer 🥕 🥣 Går du og drømmer om mere plantemad på dit lokale pizzeria, flere grønne hverdagsklassikere hjemme ved middagsbordet eller måske bedre muligheder for en plantebaseret snack efter din træning? Så er der godt nyt! 🌱 Plantefonden har nemlig skruet op for blusset og uddeler i år 122,6 millioner kroner til i alt 35 projekter, der skal styrke den plantebaserede fødevaresektor. De 35 projekter skal fremme både udbud og efterspørgsel såvel som styrke selve sektoren for plantebasererede fødevarer, og det er ifølge Plantefondens forperson Marie-Louise Boisen Lendal nødvendigt for at sektoren kan udbygges bedst muligt: ”Hvis vi skal spise mere plantebaseret, kræver det et stærkt, bredt udvalg af plantebaserede fødevarer, men også at vi rent faktisk tilvælger de plantebaserede produkter, når vi handler ind. Udbuddet og efterspørgslen på plantebaseret mad har en gensidigt forstærkende effekt, og vi er derfor bedst tjent med at fremme begge dele” fortæller forperson Marie-Louise Boisen Lendal, og fortsætter: ”Sektoren for plantebaseret fødevarer er i rivende udvikling, og det betyder, at der løbende kommer flere aktører på banen. De mange aktører kan drage fordel af hinandens viden, og tværgående samarbejder vil kunne accelerere sektorens fremdrift. Vi har derfor også haft fokus på at støtte projekter, som styrker og fremmer sektoren som helhed”. Den stærke udvikling inden for sektoren og interessen for Plantefonden kunne tydeligt mærkes i årets tilsagnsrunde, hvor bestyrelsen, modtog over 100 projektansøgninger 👀 Plantefonden åbner for nye ansøgninger 14. februar 2025. Se mere om hvordan du søger projekttilskud på Plantefondens hjemmeside, hvor du også kan læse meget mere om årets 35 nye projekter. Se link i kommentarspor 🙌

  • Se organisationssiden for Landbrugsstyrelsen, grafik

    12.935 følgere

    Nyt projekt under GUDP - Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram vil levere "holdbar løsning" på problem med populær drikkevare ♻ 🍓 Danskerne elsker økologiske, alkoholfrie drikkevarer, men produkterne har svært ved at slå igennem i supermarkederne. Kort holdbarhed og manglede stabilitet afholder nemlig producenterne fra at investere i store kvantiteter. STABLEDRINK er derfor gået forrest i kampen mod kort holdbarhed og manglende stabilitet. Løsningen, projektet arbejder på, er at anvende sidestrømme fra den økologiske fødevareproduktion til at fremstille pektin: ”Pektin bruges typisk som stivelsesmiddel i marmelade, men vi mener, at pektin også indeholder stabiliserende egenskaber, som kan være til gavn for alkoholfri, økologiske drikkevarer” fortæller projektleder Bekzod Khakimov, lektor ved Department of Food Science, University of Copenhagen. Hvis du er interesseret i, hvordan sidestrømme kan bruges til at skabe mindre madspild, kan du læse mere om det via linket i kommentarsporet 🍋

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Landbrugsstyrelsen, grafik

    12.935 følgere

    🎉 I dag fejrer vi lanceringen af Landbrugsstyrelsens nye hjemmeside! 🍰 Som bruger vil du fra i dag møde et nyt og bedre lbst.dk. Du vil f.eks. opleve, at der er kommet et nyt grafisk design og en ny struktur på hjemmesiden, som skal gøre det lettere at finde rundt. Vi har også optimeret indholdet, så det bliver lettere at finde via søgefunktionen på siden. Brugernes behov har været centrale i vores udvikling af den nye hjemmeside. Vi har nærstuderet brugertrafikken og brugerundersøgelser for at få indblik i, hvordan I bruger siden, og hvilket indhold det skal være lettest at komme til. Det fik os til at tænke hjemmesidens struktur helt forfra 🔁 Derfor har vi også inddraget Landbrugsstyrelsens brugerpanel. ”Det nye lbst.dk er resultatet af en længere proces, hvor hele organisationen har kastet mange kræfter i at sørge for, at den nye hjemmeside giver en bedre brugeroplevelse og bedre understøtter Landbrugsstyrelsens myndighedsopgaver end i dag. Målet er at gøre hjemmesiden logisk og intuitiv, så brugerne får nemmere adgang til viden og værktøjer”, siger vicedirektør Anna de Klauman. Besøg det nye lbst.dk her 👉 www.lbst.dk

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Landbrugsstyrelsen, grafik

    12.935 følgere

    Forsynet med badebolde og kuffertbælter har vores medarbejdere fra Planter & Biosikkerhed talt med rejsende i Københavns Lufthavn 🏐 🧳 ✈️ Igennem den seneste tid har vi i Landbrugsstyrelsen kørt kampagnen #PlantHealht4Life sammen med European Food Safety Authority (EFSA). Kampagnen sætter fokus på plantesundhed, og hvordan vi alle sammen spiller en rolle i ikke at indføre kritiske plantesygdomme og -skadegørere fra udlandet. ”For mange virker det jo harmløst at tage f.eks. en friskplukket appelsin med hjem fra Tyrkiet eller læggeløg til de smukke siamesiske tulipaner med hjem fra Thailand – men det er det bare ikke. Det kan få store konsekvenser for vores planteproduktion og den danske natur”, siger Kristine Riskær, enhedschef i Planter & Biosikkerhed. Få mere nyttig viden på www.plantesundhed.dk 🌱   Hvis du ikke har mødt vores plantefolk endnu, har du chancen igen i morgen, hvor de står klar igen ude i Københavns lufthavn med store smil og flere kuffertbælter og badebolde til din rejse 🌞🌞⛱️   𝗣𝗹𝗮𝗻𝘁𝗛𝗲𝗮𝗹𝘁𝗵𝟰𝗟𝗶𝗳𝗲 #PlantHealth4Life er en flerårig kampagne, der er udviklet på anmodning af EU-Kommissionen. Danmark er et af 22 deltagende lande. Derfor zoomer vi i Landbrugsstyrelsen jævnligt ind på emnet plantesundhed, og hvordan vi hver især kan bidrage til at sikre planternes trivsel. Læs mere 👉 https://lnkd.in/d5PeYQ8e   #plantesundhed #Vigørlandbrugetgrønnere

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider