Danmarks CO2-emissionerer svarer til ca. 0,1 procent af verdens samlede udledninger 🌍 Derfor er det en hjørnesten i den globale klimaindsats at samarbejde med nogle af verdens største udledere som eksempelvis Brasilien, Indien og USA🤝 Danske erfaringer skal være med til at sætte skub i den globale grønne energiomstilling, bidrage til at reducere globale emissioner og skabe rammer for grøn vækst. Med ministerrokaden i august kom området for global klimapolitik hjem til klima-, energi- og forsyningsministeren. Derfor er det nu Lars Aagaard, der står ved roret, når danske myndigheder deler viden og erfaringer om alt fra udbygning af havvind til integration af vedvarende energi og langsigtet energiplanlægning med 24 partnerlande, der til sammen udleder 70 procent af verdens CO2🔋 Opgaven er stor, og han løser den ikke alene. Med på dæk er bl.a. Energistyrelsen, Energinet og dedikerede energirådgivere på Udenrigsministeriets ambassader rundt i verden. Bl.a. derfor besøgte Lars Aagaard i sidste uge Center for Global Rådgivning i Energistyrelsen for at udstikke kursen for arbejdet. Der er særligt tre ting i kikkerten: 🟢Når danske myndigheder bringer grønne erfaringer og løsninger ud i verden, skal det i udgangspunktet også åbne døre for danske virksomheder. 🟢Danmark skal bruge sin stærke grønne stemme til at skubbe på for højere ambitioner og mere konkret handling i partnerlandene. 🟢Kapacitetsopbygning og transparente rammevilkår skal gøre det mere trygt at investere i den globale grønne omstilling. Da kursen var blevet fremlagt, gav besøget også anledning til en spørgerunde og lidt motiverende ord med på vejen 🗣️: ”Den glæde og det engagement, jeg har oplevet hos jer, uanset hvor I verden jeg har været, det er smittende. I vil noget med jeres gerning, I er ambitiøse, og I klør på. Det er den energi, der forandrer verden,” lød det fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. Læs mere om det globale energisamarbejde her 👇 https://lnkd.in/e2FfAmJ
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Offentlige myndigheder
København K, Hovedstaden 24.406 følgere
Vi arbejder nationalt og internationalt for effektive og stabile løsninger indenfor klima-, energi- og forsyning.
Om os
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder for en høj forsyningssikkerhed inden for energi, vand, affald og teleydelser til danskerne - i dag og i fremtiden. Ministeriet arbejder med den nationale og internationale klimaindsats. Vi sørger for geologiske undersøgelser af Danmarks og Grønlands råstoffer og for digitale kortlægninger af vores geografiske infrastruktur. Vi forsker i meteorologi, og vores viden om vejr, hav og klima hjælper danskerne med at beskytte sig selv og vores samfund mod ekstremt vejr og fremtidens klimaforandringer. Det handler om ansvarlig vækst og optimalt udbytte af vores fælles samfundsværdier Ministeriet består ud over departementet af: • Energistyrelsen • Geodatastyrelsen • Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering • Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)I • De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) • Energinet • Forsyningstilsynet • Klimarådet.
- Websted
-
http://www.kefm.dk
Eksternt link til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
- Branche
- Offentlige myndigheder
- Virksomhedsstørrelse
- 1.001 – 5.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København K, Hovedstaden
- Type
- Statslig myndighed
- Grundlagt
- 2007
- Specialer
- klimaforandringer, energy, climate change, politics, energy efficiency, utilities, undergrunden, energi, geodata, forsyning og klima
Beliggenheder
-
Primær
Holmens Kanal 20
København K, Hovedstaden 1060, DK
Medarbejdere hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Opdateringer
-
Nu udgør vedvarende energi over 82 procent af vores elforsyning Det er ikke alle tal, der er kedelige - og slet ikke når der er tale om grønne tal, der går den rigtige vej. Så bliv endelig hængende, selv om du ikke er tal-fan 😊 Energistyrelsen er netop kommet med den årlige energistatistik, som blandt andet viser, at forbruget af vedvarende energi steget med tre procent. Det skyldes især en stor stigning på 35 pct. i vores forbrug af solenergi, men også forbruget af biogas, omgivelsesvarme, brænde og vindenergi har været med til at hive tallet op. Og så viser tallene, at 82,1 procent af vores elforsyning kom fra vedvarende energi. Der er mange flere spændende grønne tal i statistikken, hvor man blandt andet også kan læse, at forbruget af kul faldt med 36 pct. i 2023. Det tal har aldrig været lavere i energistatistikkens 50 årige historie 💪 Dyk ned i flere grønne tal - og læs mere hos Danish Energy Agency: https://lnkd.in/dydpvcQG
-
Claus, Søren og Maj Britt er med til at sende nogle af verdens største vindmøller ud på havet fra Odense Havn. De har alle tre arbejdet på det gamle skibsværft Lindø på Fyn, hvor de var med til at bygge containerskibe for Mærsk. Nu bidrager de til den grønne omstilling med deres arbejde på havnen, der siden skibsværftet lukkede i 2012 har forvandlet sig til én af Europas førende produktionshavne inden for havvind. De tre var også med til at kick-starte Nordsømødet fra storskærm i går på Odense Havn. Her var ministre og hovedaktører fra Nordsøens lande samlet med Lars Aagaard i spidsen for at sikre, at Nordsøens potentiale for grøn energi bliver indfriet, så Europas konkurrenceevne og grønne førertrøje, fortsat kan sikres. Du kan læse om Odense-anbefalingerne her, som Nordsølandenes ministre blev enige om til ministermødet #NSEC: https://lnkd.in/dxdujst5 Odense Port Vestas CS WIND Offshore Dansk Metal #dknsec
-
Odense-anbefalingerne er på plads 📒 Om ikke så lang tid sætter den nye EU-Kommission sig i stolene. Og det kan den nu gøre med en række konkrete anbefalinger i hånden, som klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i sin egenskab som formand for Nordsøsamarbejdet i dag har overrakt. Anbefalingerne skal sikre, at Nordsøens potentiale for vedvarende energi bliver udnyttet fuldt ud. De skal komme ikke bare Nordsølandene, men hele Europa til gavn og lægge et fundament for, at Europa ikke halter bagud i det grønne, globale kapløb. I anbefalingerne opfordrer ministrene den nye EU-Kommission til bl.a. at fokusere på at styrke finansiering, øge gennemsigtigheden og forenklingen: 👉Fordele og omkostninger ved hybridprojekter og større infrastrukturprojekter skal fordeles bedre, så regningen ikke kun ender hos enkelte lande. 👉Større klarhed for værdikæden, herunder om hele Europas udbud og tidshorisonter for projekter, energi- og brintefterspørgsel og havnefaciliteter. 👉Godkendelsesprocesser for vedvarende energiprojekter skal strømlines, så de ikke forsinker processen unødigt. Du kan læse meget mere om anbefalingerne her: https://lnkd.in/dwir4Tpy P.S.: Anbefalingerne har i øvrigt fået navnet Odense-anbefalingerne. Ikke kun som reference til Odense Havn, der danner de geografiske rammer for ministermødet, men fordi havnen er et godt eksempel på en arbejdsplads, som har gennemgået en succesfuld omstilling fra tidligere skibsværft til at have skabt masser af grønne arbejdspladser inden for produktion af vindmøller.
-
Døren til nyt milliardudbud er nu åbnet! I dag er der blevet trykket på knappen for det nye udbud af puljen for CO2-fangst og lagring, der forventes at levere reduktioner svarende til 2,3 mio. ton i 2030. CO2-fangst og lagring - eller CCS - er en af de vigtige redskaber i klimaarbejdet. Ifølge FN’s Klimapanel, IPCC, er det simpelthen ikke muligt at nå klimamålene uden også at fjerne CO2 fra atmosfæren - hvilket er det, man gør med CO2-fangst og lagring. Det nye udbud er kun det tredje af sin slags i danmarkshistorien. Sidste års vinder var Ørsted, der i dag er i fuld gang med at bygge fangstanlæg. Læs mere om det nye udbud her 👇 https://lnkd.in/dNVHQqDk
-
Hvad er pyrolyse? Lars Aagaard, Jacob Jensen og Jeppe Bruus har i dag præsenteret regeringens arbejdsprogram for pyrolyse. Det betyder, at arbejdet med at undersøge og bygge rammer for teknologien i Danmark nu sættes i gang. Præsentationen skete ved indvielsen af Stiesdal SkyClean's pyrolyseanlæg i Vrå. Pyrolyse er som sådan ikke ukendt i Danmark, men det er en ny måde, det nu skal udvikles på, så det kan bidrage med CO2-reduktioner i landbruget. Det foregår ved at omdanne materiale som halm til noget, der hedder biokul. I processen binder kulstoffet sig til det biokul, som så kan spredes på marker og skabe en form for CO2-lager. Sådan en udvikling af teknologien kræver, at der er nogle rammer for teknologien, som hviler på både miljø- og landbrugsundersøgelser. Læs mere om arbejdsprogrammet her 👇 https://lnkd.in/dabeNsNc
-
FOLKENE BAG – Klimaprogram 2024 💬”Det har været en meget anderledes måde at arbejde på. Det har været vildt. Og indrømmet, der har været mange lange dage her til sidst. Med faktatjek, krydstjek og dobbelttjek,” siger Sophie Pagh. Hvert år, inden kalenderbladet skifter til oktober, har regeringen en bunden opgave, der skal udføres. Den skal offentliggøre sin redegørelse for Danmarks vej mod klimamålene. Og dét er en opgave, der kræver samarbejde. Der bliver knoklet og koordineret på tværs af kontorer, titler og ministerier. Der bliver skrevet, der bliver regnet efter, og der bliver skrevet om. Til slut ender det ud i et Klimaprogram. I år har Klimaministeriets Sophie Pagh stået i midten af det hele som koordinator. I mere end seks måneder har Klimaprogrammet været en stor del af hendes arbejdsliv, hvor hun har haft ansvaret for at indsamle input, koordinere, faktatjekke og, ikke mindst, at eksekvere. 💬 ”Hold da op, hvor har jeg mange søde og dygtige kollegaer. Det er det indtryk, jeg står tilbage med. Både i Klimaministeriet og på tværs af ministerier. Derfor er det så fedt, at stå på den anden side og fejre det sammen,” siger Sophie. Vi siger tak for indsatsen! Hvis du har lyst til at læse mere om Klimaprogram 2024 – eller dykke ned i de 216 sider - kan du finde et link i kommentarfeltet.
-
Hvordan ser den grønne fremtid ud i Danmark? Hvor mange elbiler er på gaden? Hvor stor er andelen af grøn strøm i stikkontakten? Og hvor meget ny skov skal rejses? Klimaprogram 2024 er ude og viser vejen frem mod et grønnere Danmark. Læs mere her: 📄 ⬇ https://lnkd.in/dhpUmFNP
-
Praktikanter søges til departementet 🙋♂️ 🙋♀️ Brænder du for klima- og energipolitik? Er du nysgerrig på Europas rolle i verden? Og har du lyst til at prøve kræfter med arbejdet i et centralt placeret ministerium? Så kan du blive en af vores praktikanter i center for international klima og energi. Læse mere og søg her: http://surl.li/qmsqou #praktikantsøges #praktikplads
-
Fra klimamål til klimahandling: Regeringen tegner vejen til indfrielsen af Danmarks 2030-mål om en 70-procents reduktion i Klimaprogram 2024. Programmet er regeringens årlige redegørelse for, hvordan klimamålene skal indfries. I Klimaprogram 2024 viser regeringen, at de konkrete beslutninger på tværs af sektorer er på plads Nu skal de mange politiske aftaler føres ud i livet, så reduktionerne kan blive til virkelighed. Læs mere her⬇️ https://lnkd.in/dhpUmFNP