Ny Carlsberg Glyptotek

Selvom Glyptoteket måske er mest kendt som Nordens førende antikmuseum, så har museet også en imponerende samling af danske værker fra 1700-tallet frem til første del af 1900-tallet. Blandt kendte klassikere som Eckersberg, Købke, Krøyer, Lundbye og Rørbye optræder også Elisabeth Jerichau Baumann, der allerede i sin samtid var en markant skikkelse. Hun var ikke bare internationalt orienteret, berejst og kvindesagsforkæmper. Men også målrettet i sin kunstneriske karriere og insisteren på individets frihed. Jerichau Baumann malede mange portrætter af bl.a. kunstnere, kongelige og politikere. Hovedværket ”Moder Danmark” hænger i Glyptotekets samling sammen med flere af hendes andre værker, og nu også et ganske særligt et, museet netop har fået testamenteret. Gaven til samlingen er et portræt af kunstnerens egen datter, den unge Sophie Dagmar Elisabeth, kaldet ”Sofy” (1859-1944). I 1878 blev Sophie som 19-årig gift med hofjægermester Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou (1849-1919), som ejede herregården Rathlousdal ved Odder. Og da portrættet blev malet i 1879, havde hun netop fået adelstitlen hofjægermesterinde. Portrættet viser den unge, nygifte Sophie. Hun bærer et særligt smykke, der minder om den type beduinsmykker, som ses på flere af Elisabeth Jerichau Baumanns orientalistiske portrætter af kvinder, som hun malede med inspiration fra sine rejser til Ægypten, Grækenland og Tyrkiet. Sophies svagt rødmende ansigt, hendes fløjlsbløde, røde kjole, det smørgyldne hår og markante guldhalssmykke skaber tilsammen en særlig sanselighed og farvemæssig korrespondance, der er kendetegnende for Elisabeth Jerichau Baumanns malerier. Ægteparret von Holstein-Rathlou vakte opsigt i deres samtid. I 1878 anlagde de en dyrepark i herregårdsskoven med en spektakulær bjørnegrotte. Og i 1899 købte de øen Hesselø i Kattekat. Her udsatte de eksotiske dyr og fik opført en sommervilla, hvor de og deres syv børn, øvrig familie og venner tilbragte somrene. Portrættet af Sophie Dagmar Elisabeth von Holstein-Rathlou er en væsentlig tilføjelse til Glyptotekets samling, der bidrager til viden om både Elisabeth Jerichau-Baumanns kunstneriske virke og biografiske fortælling.

Er du begejstret for skandinaviske billedhuggere fra omkring år 1900? Mere specifikt Kai Nielsen (1882–1924) og Gustav Vigeland (1869–1943). For så er det nu, du skal reservere 24.-25. april til et seminar i Oslo, der netop har fokus på de to interessante herrer. ”Forbindelser i periferien. Skandinavisk skulptur rundt 1900” hedder seminaret, der belyser og udfordrer temaer som skandinavisk modernisme, materialitet og krop, køn og identitet inden for skulpturhistorien. Seminariet arrangeres i forbindelse med udstillingen "Kai Nielsen – Født av hverdagen", som vises på Vigelandmuseet frem til 18. maj. Udstillingen bygger videre på det forskningsprojekt om Kai Nielsen, som blev præsenteret i parallelle udstillinger på Glyptoteket og Faaborg Museum frem til 6. januar.  Seminaret er arrangeret af Faaborg Museum, Ny Carlsberg Glyptotek, Vigelandmuseet, Fondet for dansk-norsk samarbeid / Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde og modtager støtte fra Ny Carlsbergfondet. Se programmet her, hvor der også står, hvordan man bestiller billetter: https://lnkd.in/dwu7yXvT Kreditering: Vigelandmuseet/ Vegard Kleven

Efter næsten to års dialog, forskning og konstruktivt diplomatisk samarbejde kan vi nu sætte punktum for en større repatrieringssag med Tyrkiet. Det antikke bronzeportræt af kejser Septimius Severus er ankommet til det arkæologiske museum, Antalya i Tyrkiet og lige netop overdraget officielt til Tyrkiet i forbindelse med et arrangement, som Det tyrkiske kultur- og turismeministerium holdt på det arkæologiske museum i Antalya. Glyptotekets direktør, Gertrud Hvidberg-Hansen, kunstfaglig chef, Julie Lejsgaard Christensen og seniorforsker Cecilie Brøns er rejst til Tyrkiet for at deltage sammen med blandt andre Tyrkiets kultur- og turismeminister, Mehmet Nuri Ersoy, og Danmarks ambassadør i Tyrkiet, Ole Toft. Sidstnævnte holdt ligeledes taler til arrangementet. ”Det har været en vigtig og kompleks sag, men jeg er meget tilfreds med både sagsforløbet og resultatet, som tager afsæt i en solid faglig indsats. Vi har haft et godt og respektfuldt samarbejde med den tyrkiske ambassadør, Hakan Tekin og ambassadens team. Vi oplever en stor imødekommenhed, hvilket også manifesterer sig i det spændende turprogram og ønsker om samarbejde,” siger Gertrud Hvidberg-Hansen. Museets udsendte er inviteret på studietur arrangeret af Det tyrkiske kultur- og turistministerium, Den tyrkiske ambassade i Danmark og Den danske ambassade i Tyrkiet. Turen startede i Ankara med et besøg på Det Arkæologiske Museum for Anatolske Civilisationer ledsaget af Ole Toft. Dagene byder på et spændende program af ekskursioner i det sydvestlige Tyrkiet til museerne i Antalya og Burdur samt til arkæologiske fundsteder i Boubon, Perge, Kibyra og Sagalassos. Foruden det antikke bronzeportræt, som er udleveret efter Tyrkiets anmodning, gælder den officielle overdragelse også de 48 antikke arkitektoniske terrakottaer, som Glyptoteket selv har taget initiativ til at udlevere efter en gennemgang af genstandens erhvervelseshistorik. Sagen handler både om kulturarv og om retmæssigt ejerskab til genstande med en tvivlsom proveniens, men også om at kunne samarbejde på tværs af de enkelte lande inden for de gældende juridiske og etiske rammer. ”Som dansk ambassadør i Tyrkiet er jeg glad for, at disse vigtige kulturgenstande nu kan vende hjem til Tyrkiet. Det er samtidig positivt, at det sker på baggrund af et konstruktivt og gensidigt respektfuldt samarbejde mellem tyrkiske og danske myndigheder og Glyptoteket,” siger Danmarks ambassadør i Tyrkiet, Ole Toft.   Læs mere om overleveringen: https://lnkd.in/daJia6bW

I kejserens fodspor 🦶 Glyptoteket sendte i februar et antikt bronzeportræt af den romerske kejser Septimius Severus tilbage til Tyrkiet. Tilbageleveringen var første skridt på vej mod afslutningen af et længere forløb og samarbejde med Tyrkiet. Nu har museet sendt tre sprællevende medarbejdere i kejserens fodspor og de har besøgt den kejserhelligdom i Boubon i det sydvestlige Tyrkiet, hvor portrættet oprindeligt indgik i en skulpturgruppe. Boubon er et helt fantastisk sted. I dag overdrages det antikke bronzeportræt ved en ceremoni på det arkæologiske museum i Antalya med deltagelse af den tyrkiske minister for kultur og turisme og den danske ambassadør i Tyrkiet. 📸 1. Senior forskningsinspektør Cecilie Brøns (tv), Museumsdirektør Gertrud Hvidberg-Hansen (midt) og Kunstfaglig chef Julie Lejsgaard Christensen (th) i Kejserhelligdommen i Boubon. 2. Sokkel med græsk skrift, der omtaler Septimius Severus. 3. Fodspor i i statuebasen, der bar portrætstatuen af kejser Septimius Severus. 4. Museets begejstrede arkæologer inspicerer helligdommen.

Ny Carlsbergfondets årlige legatoverrækkelse fandt sted i aftes på Glyptoteket. Stort tillykke til de fem prismodtagere, der fik overrakt priserne i Festsalen 👏

Glyptoteket søger omvisere (studenterjob) 📣   Studerer du ægyptologi, klassisk arkæologi eller andre beslægtede fag? Vi søger omvisere til den ægyptiske samling og antiksamlingen. Du skal holde af den mundtlige formidling og brænde for at fortælle om dit stofområde med udgangspunkt i Glyptotekets samling.   Som omviser bliver du en del af et engageret omviserteam sammensat af studerende fra fortrinsvis klassisk arkæologi, ægyptologi og kunsthistorie, og du får de bedste betingelser for at sætte din faglighed i spil på en levende og engageret måde til glæde for et mangfoldigt publikum. 🔗Læs mere her: https://lnkd.in/gQdPynR 📍Ansøgningsfrist: søndag den 6. april.

Egentlig var vores arkæolog Cecilie Brøns på jagt efter noget med farver. Men i sin søgen begyndte hun at finde tekster om tekstiler, smykker og endda beskrivelser af parfume og duft. Tidligere har andre forskere kort nævnt muligheden for at antikke kultstatuer kunne få parfume på. Man kender til brugen af parfumer til menneskekroppen i antikken. Men ingen havde rigtig undersøgt det ordentligt, før Cecilie blev nysgerrig på fænomenet. Nu viser nærmere studier af skriftlige kilder, at også skulpturerne kunne dufte. Og især rosenparfume skulle have været utroligt populært. ”Det er fantastisk, når man som forsker opdager noget nyt, der bringer os tættere på fortidens mennesker. Hvordan var det at leve i oldtidens Grækenland eller Rom? Her kan netop sanserne bidrage med noget helt unikt, da det er en umiddelbar måde at ”komme i kontakt” med fortiden. Netop duft har stor indflydelse på menneskers adfærd, sociale interaktion og kan i høj grad påvirke oplevelsen af skulpturer,” forklarer Cecilie Brøns, der er seniorforsker og museumsinspektør i Antiksamlingen på Glyptoteket. Så som den første har Cecilie fundet ud af, at der er evidens for at de antikke skulpturer ikke bare var malede i alskens farver, iklædt tørklæder og smykker, men også duftede. Det har hun skrevet en artikel om, som netop er udkommet i Oxford Journal of Archaeology, der er et af de allerstørste og mest prestigiøse tidsskrifter, hvori man som arkæolog kan få publiceret sin forskning. Cecilie har længe været i gang med forskningsprojektet "Sensing the Ancient World: the invisible dimensions of ancient art" støttet af Carlsberg Foundation, hvor hun har undersøgt den sanselige oplevelse af antik skulptur. Og det er altså det studie, der har ledt den unge forsker på sporet af noget ingen før rigtig har tænkt over - at antikkens statuer duftede. Så når du besøger Glyptoteket næste gang og ser de smukke, hvide marmorskulpturer, skal du lukke dine øjne og forestille dig duften af rosenparfume. Artiklen finder du her (desværre bag betalingsmur): https://lnkd.in/dYxYPrnh

Så du ”Danmarks næste klassiker” på DR - Danmarks Radio i går? Dagens opgave var at skabe et højbord til Glyptotekets mange forskellige arrangementer. Og det kom der fem fine og meget forskellige funktionelle borde ud af. Dommerne var begejstrede og gav designerne rosende ord med på vejen, men særligt et af højbordene vakte deres opmærksomhed: ”Vinderbordet var det, der levede bedst op til programmets funktionelle og æstetiske kriterier til et højbord, der kan bruges f.eks. til receptioner på museet, men også være nemt at pakke væk og fylde mindst muligt, når det ikke er i brug. Detaljerne er der kælet for. Særligt i de bærende dele af træ. Og så er der brugt materialer, som passer godt ind på Glyptoteket, hvor der altid har været fokus på at anvende naturmaterialer i høj kvalitet og i smukt udført håndværk,” siger Gertrud Hvidberg-Hansen, direktør på Glyptoteket og meddommer i udsendelsen. Den stolte vinder af dagens dyst, designer Kasper Friis Kjeldgaard, var heller ikke i tvivl om, at det havde været en spændende udfordring: "Glyptoteket var en drømme-lokation for mig. Et unikt sted med en spændende arkitektur som projektet skulle spille sammen med. Samtidig har det længe været min ambition at arbejde i dansk granit. Det vanskelige var imidlertid at skabe et projekt, hvor det smukke og sanselige var i højsædet, samtidig med at en række komplekse funktionelle krav skulle indfries. Vægtningen imellem det funktionelle og det smukke blev den svære linedans i det her projekt, og jeg er glad for resultatet."

Hvis du følger "Danmarks næste klassiker” eller bare er nysgerrig på ny dansk design, så er der ekstra god grund til at se med på DR - Danmarks Radio i aften kl. 20, hvor vært Mette Bluhme Rieck sætter de fem designtalenter Sophus Bang, Saskia Hübner, Kasper Friis Kjeldgaard, Amanda Lilholt og Anne Linde i stævne på Glyptoteket. I denne sæson er ”Klassikeren” nemlig rykket ud i virkeligheden og tager os med til kendte danske vartegn. Blandt søjler og skulpturer i museets antikke rammer har dommerne Kasper Salto og Pil Bredahl inviteret direktør Gertrud Hvidberg-Hansen til både at være meddommer og stille designerne den opgave, der er udsendelsens omdrejningspunkt. Glæd dig til at se, hvad det er for et udfordrende møbel, designerne kaster sig over i aften eller allerede nu på DR TV. Se med her: https://lnkd.in/dD5uPcCi

I sommer var Glyptoteket så heldig at få besøg af instruktørerne Ditte Hansen og Louise Mieritz. De var lige startet på optagelserne til filmatiseringen af Tine Høegs roman, SULT og havde tildelt museet en vigtig rolle med skelsættende scener mellem filmens to hovedpersoner spillet af Rosalinde Mynster og Joachim Fjelstrup. Holdet, der rykkede ind i Vinterhaven den sommerdag i juni, bestod af ikke mindre end 66 personer. Et filmhold på 36 personer inklusiv skuespillere og 30 statister. Optagelserne foregik over 10 ½ time for at producere de 3 ½ minutters film, der nu er blevet en del af en varm og bevægende fortælling om forfatteren Mia, kærligheden til den enlige far Emil og deres lykke, der bliver sat på prøve i jagten på at få børn… SULT er produceret af Jenny Mattesen og Jonas Allen for Miso Film. Glæd jer til at se den på Netflix fra i dag.