Region Hovedstaden

’Vi kan mærke, at I har det godt sammen’ På Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital har patienttilfredsheden blandt børnefamilier løftet sig på baggrund af flere initiativer. Det har udløst Årets højdespringer til Region Hovedstadens Patienttilfredshedspris. De seneste år har der været særligt fokus er kompetencerne hos personalet, specielt hos de kolleger fra ambulatorierne som deltager i weekendarbejdet i sengeafsnit og i børne- og ungemodtagelsen. Den tryghed, som det giver at føle sig godt klædt på til opgaven, giver et overskud, som patienter og familier kan mærke. At føle sig inddraget, godt informeret og at blive lyttet til, betyder meget for familierne, som i stigende grad giver god feedback til afdelingen om, at de føler sig trygge. Afdelingen har i 2024 også deltaget i projekt Mental Sundhed, hvor fokus på medarbejdernes trivsel har givet en styrket fællesskabsfølelse og arbejdsglæde, som patienter og familier kan fornemme. ”Der er forældre der siger til personalet; ”Vi kan mærke, at I har det godt sammen”, fortæller cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen og fortsætter: ”Her prioriterer vi samarbejde og gensidig faglig respekt og forståelse meget højt, tværfaglighed har høj prioritet i alle hjørner af afdelingen, og vi er lykkedes med at styrke arbejdsfællesskabet og kompetencerne hos personalet”. ”Afdelingen har faktisk haft et års tid uden væsentlige vakancer og rekrutteringsproblemer. Der betyder, at vi har en konsolideret faglighed hos plejepersonalet – og det giver et virkelig godt ståsted ift. kommunikationen med patienterne”, understreger chefsygeplejerske Pernille Jensen. 

Stort tillykke til vores dygtige ledere og medarbejdere fra projekt ’Digital Hudkræftdiagnostik’ som i går vandt hele to priser - Sammenhængsprisen og Publikumsprisen på Dansk IT’s årlige konference for offentlig digitalisering: ’OffDig’ med appen Dermloop 🎊🏅🎊🏅🎊 I dag kan der gå tre måneder – for nogle patienter helt op til 10 måneder - før en mistænkelig plet på huden kan blive undersøgt, fordi ventetiderne hos hudlægerne er meget lange. Den ventetid kan nu kortes ned til blot én dag med Dermloop, som gør de praktiserende læger i stand til at få mistænkelige hudlæsioner vurderet af specialister med det samme. ”Vi lykkes med mange ting samtidig her. Vi leverer en væsentlig forbedret oplevelse for patienterne. Vi bruger digitalisering til at skabe bedre sammenhæng mellem aktører i sundhedsvæsenet, og så sparer vi penge i den store samfundskasse. Det er digitalisering, når det er bedst og klogest,” siger direktør for IT og Medicoteknologi i Region Hovedstaden, Mette Harbo. Projektet ledes af Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), Region Hovedstaden og IT-løsningen leveres af virksomheden Melatech, som Niels Kvorning Ternov, læge på Herlev og Gentofte Hospital, står bag. Det er Danske Regioner - Danish Regions, KL og regeringen, der har besluttet at digital hudkræftdiagnostik skal udbredes med et budget på 37 mio. kr. i ryggen. ”Vi kan spare patienter i hele landet for mange bekymringer med Dermloop. Samtidig fører det til færre unødvendige undersøgelser og indgreb og hudlægerne kan bruge tiden på de patienter, der har behovet. Så at vinde en pris for det, er et kæmpe skulderklap,” siger Niels Kvorning. Dermloop er et eksempel på en løsning, der er udviklet af en læge til læger og derfor er målrettet de kliniske behov og arbejdsgange. Læs mere om projektet og den videre udbredelse i pressemeddelelsen på Region Hovedstadens hjemmeside 🔗 https://bit.ly/4iIk06d

Giv en kæmpe hånd 👏 til vinderne af Region Hovedstadens Patienttilfredshedspris 2025 🎉 🎉 🎉 Hvert år uddeler vi patienttilfredshedspriserne: Årets højdespringer 🚀og Årets længdespringer 📏 I år går prisen som årets længdespringer til Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet  og årets højdespringer går til Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital. 🏆 Årets længdespringer hædrer en afdeling, der har ligget stabilt højt i den samlede patienttilfredshed over længere tid – og som har en strategi om at bevare den høje patienttilfredshed eller har konkrete arbejdsgange, der sikrer et vedvarende fokus på at holde patienttilfredsheden oppe. 🏆 Årets højdespringer hædrer en afdeling, der arbejder målrettet på at forbedre patienttilfredsheden. En højdespringer er ikke nødvendigvis den afdeling med de bedste resultater i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) på tværs af regionens afdelinger, men det er en afdeling, som har arbejdet målrettet og haft succes med at forbedre resultaterne. Prisen er givet på baggrund af afdelingernes kontinuerlige arbejde med patienttilfredshed og deres fokus på at skabe en kultur, der har patienters behov for øje. Patienttilfredshedsprisen blev uddelt tidligere i dag til dette års læringsseminar for patientinddragelse, som afholdes af Center for Patientinddragelse. Stort tillykke til vinderne 🙌💐🎊

Kan fleksibel vagtplanlægning og fødsler gå hånd i hånd? Det mener de godt, at det kan på barselsgangen på Nordsjællands Hospital. Her er der 35 sygeplejersker, som passer på nyfødte babyer og nybagte mødre, som er indlagt på hospitalet. Flere af sygeplejerskerne har været på afdelingen i mange år, der er generelt høj trivsel og ikke et særlig højt sygefravær. Det fortæller oversygeplejerske på barselsgangen Marlene Eline Bendixen. ”Vi har ikke rekrutteringsproblemer på barselsgangen. Der er en høj faglighed, og sygeplejerskerne bliver her ofte i mange år, til trods for at de fleste arbejder i treholdsskift.” En del af forklaringen er ifølge Marlene Eline Bendixen, at sygeplejerskerne har stor indflydelse på deres vagtplan. Barselsafsnittet er nemlig en af flere afdelinger i Region Hovedstaden, som arbejder med fleksibel vagtplanlægning. Sygeplejerskerne på barselsgangen har deres egen facebookgruppe, hvor de kan kommunikere indbyrdes og f.eks. gå sammen i par og tage weekendvagter, der varer 12 timer i stedet for otte. Sygeplejerskerne sender deres individuelle ønsker ind til afdelingens vagtplanlægger, der forsøger at imødekomme dem, når vagtplanen skal skræddersyes. De har fire til fem veto-dage på en vagtplan, hvor de er garanteret ikke at skulle arbejde. Det er alt i alt et stort og tidskrævende arbejde, fortæller Marlene Eline Bendixen. ”Det kan godt være, at vi har lavet en plan, men så kommer livet nogle gange i vejen. Det er min holdning, at alt kan løses, og jeg strækker mig rigtig langt for at finde løsninger. Omvendt oplever jeg også, at sygeplejerskerne udviser stor fleksibilitet og byder ind, når jeg en gang imellem beder om hjælp til at få vagtplanen til at hænge sammen.” Spørger man oversygeplejersken, hvad det kræver at tilbyde mere fleksible rammer, er svaret en utrolig struktureret tilgang til planlægning. Det kræver også, at man som leder prioriterer den tid og de ressourcer, som det tager at gå i dialog med medarbejderne. Derudover er omdrejningspunktet det samme som i resten af sundhedsvæsenet: ”Vi har rigtig fleksible rammer, men udgangspunktet er, at det skal fungere for patienterne.” 

15% af alle børn og unge får en psykiatrisk diagnose inden de fylder 18 år. Det er en udvikling, vi ikke kan ignorere. Derfor samarbejder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) og 27 kommuner i Region Hovedstaden om at gøre en reel forskel for børn og unge i psykisk mistrivsel. Partnerskabet kaldes STIME, som står for Styrket Tværsektoriel Indsats for Børn og Unges Mentale Trivsel. STIME hjælper børn og unge, inden problemerne vokser sig store. Gennem behandlingsforløb og i nogle tilfælde støtte i skolemiljøet får de og deres familier den hjælp, de har brug for, uden at skulle igennem psykiatrien. Katrine Bærentzen, enhedsleder i BUC, og Malene Hein Damgaard, chefpsykolog i Frederiksberg Kommune, deler formandskabet i Region Hovedstadens partnerskab STIME. De to forpersoner er ikke i tvivl om, at når region og kommuner tager et fælles ansvar og samarbejder og bruger det bedste fra begge verdener til at løse store samfundsudfordringer, så når begge sektorer længere og lykkes i højere grad med at hjælpe borgerne, end de ville have kunnet gøre hver for sig. Katrine fortæller: “𝘕ø𝘨𝘭𝘦𝘯 𝘵𝘪𝘭 𝘚𝘛𝘐𝘔𝘌’𝘴 𝘴𝘶𝘤𝘤𝘦𝘴 𝘦𝘳 𝘢𝘵 𝘱𝘴𝘺𝘬𝘪𝘢𝘵𝘳𝘪𝘦𝘯 𝘰𝘨 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘶𝘯𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘩𝘢𝘳 𝘧𝘶𝘯𝘥𝘦𝘵 𝘴𝘢𝘮𝘮𝘦𝘯 𝘪 𝘦𝘵 𝘧æ𝘭𝘭𝘦𝘴 𝘢𝘯𝘴𝘷𝘢𝘳 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘩𝘫æ𝘭𝘱𝘦 𝘣ø𝘳𝘯 𝘰𝘨 𝘶𝘯𝘨𝘦 𝘵𝘪𝘭 𝘣𝘦𝘥𝘳𝘦 𝘮𝘦𝘯𝘵𝘢𝘭 𝘴𝘶𝘯𝘥𝘩𝘦𝘥. 𝘝𝘪 𝘣𝘳𝘶𝘨𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘵 𝘣𝘦𝘥𝘴𝘵𝘦 𝘧𝘳𝘢 𝘣𝘦𝘨𝘨𝘦 𝘷𝘦𝘳𝘥𝘦𝘯𝘦𝘳 𝘵𝘪𝘭 𝘢𝘵 𝘴𝘬𝘢𝘣𝘦 𝘦𝘯 𝘦𝘧𝘧𝘦𝘬𝘵𝘪𝘷 𝘰𝘨 𝘴𝘢𝘮𝘮𝘦𝘯𝘩æ𝘯𝘨𝘦𝘯𝘥𝘦 𝘪𝘯𝘥𝘴𝘢𝘵𝘴, 𝘥𝘦𝘳 𝘨𝘳𝘪𝘣𝘦𝘳 𝘮𝘪𝘯𝘥𝘴𝘵 𝘮𝘶𝘭𝘪𝘨𝘵 𝘪𝘯𝘥 𝘪 𝘣ø𝘳𝘯𝘦𝘯𝘦𝘴, 𝘥𝘦 𝘶𝘯𝘨𝘦𝘴 𝘰𝘨 𝘥𝘦𝘳𝘦𝘴 𝘧𝘢𝘮𝘪𝘭𝘪𝘦𝘴 𝘩𝘷𝘦𝘳𝘥𝘢𝘨.” Et succesfuldt tværsektorielt samarbejde bygger på tillid, respekt og åbenhed. Vejen derhen er ikke nødvendigvis uden forhindringer, men det er i høj grad umagen værd og fortjener en 𝐡𝐢𝐠𝐡 𝐟𝐢𝐯𝐞, lyder det fra Malene: ”𝘝𝘪 𝘩𝘢𝘳 𝘪 𝘚𝘛𝘐𝘔𝘌 𝘴𝘬𝘢𝘣𝘵 𝘦𝘯 𝘧æ𝘭𝘭𝘦𝘴 𝘰𝘳𝘨𝘢𝘯𝘪𝘴𝘦𝘳𝘪𝘯𝘨 𝘰𝘨 𝘶𝘥𝘷𝘪𝘬𝘭𝘦𝘵 𝘦𝘵 𝘧æ𝘭𝘭𝘦𝘴 𝘴𝘱𝘳𝘰𝘨 𝘧𝘰𝘳 𝘥𝘦𝘯 𝘰𝘱𝘨𝘢𝘷𝘦, 𝘷𝘪 𝘩𝘷𝘦𝘳 𝘪𝘴æ𝘳 𝘩𝘢𝘳 𝘢𝘯𝘴𝘷𝘢𝘳 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘭ø𝘴𝘦. 𝘋𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘪𝘯𝘨𝘦𝘯 𝘩𝘦𝘮𝘮𝘦𝘭𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥, 𝘢𝘵 𝘥𝘦𝘵 𝘩𝘢𝘳 𝘬𝘰𝘴𝘵𝘦𝘵 𝘰𝘴 𝘢𝘭𝘭𝘦 𝘣å𝘥𝘦 𝘵𝘪𝘥, 𝘴𝘷𝘦𝘥 𝘰𝘨 𝘵å𝘳𝘦𝘳, 𝘮𝘦𝘯 𝘶𝘥𝘦𝘯 𝘥𝘦𝘯𝘯𝘦 𝘪𝘯𝘷𝘦𝘴𝘵𝘦𝘳𝘪𝘯𝘨 𝘷𝘪𝘭𝘭𝘦 𝘷𝘪 𝘪 𝘥𝘢𝘨 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘴𝘵å 𝘮𝘦𝘥 𝘦𝘯 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘶𝘯𝘢𝘭 𝘪𝘯𝘥𝘴𝘢𝘵𝘴, 𝘥𝘦𝘳 𝘩𝘢𝘳 𝘷𝘪𝘴𝘵 𝘴𝘪𝘨 𝘢𝘵 𝘷æ𝘳𝘦 𝘦𝘯 𝘳𝘪𝘨𝘵𝘪𝘨 𝘨𝘰𝘥 𝘮å𝘥𝘦 𝘢𝘵 𝘩𝘫æ𝘭𝘱𝘦 𝘣ø𝘳𝘯𝘦𝘯𝘦 𝘰𝘨 𝘥𝘦 𝘶𝘯𝘨𝘦 𝘱å.” Op mod 4.000 børn og unge i Region Hovedstaden har indtil videre fået hjælp via STIME. Evalueringen viser, at hovedparten af de familier og unge, der har gennemført et forløb, er meget tilfredse med den hjælp, de har fået, og vil anbefale det til andre. STIME har været i gang Region Sjælland siden 2023 og bliver også et kommunalt tilbud i landets øvrige regioner i løbet af 2025. Find link til Katrine Bærentzens artikel om STIME i kommentarfeltet⬇️

Vi hylder alle kvinder i sundhedsvæsnet ❤️ Giv vores kvindelige kolleger et kæmpe like 👍 i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag! I Region Hovedstaden er 75% af medarbejderne kvinder 👩⚕️Og vi har 63% kvindelige chefer 👩💼 Vi har mange kvindelige forskere – fx læge og ph.d. Karen Ruben Husby fra Herlev og Gentofte Hospital 🏥. Hun forsker i nogle af de oversete sygdomme, som ofte rammer kvinder, og som sjældent får særlig meget opmærksomhed, nemlig fødselsskader – særligt underlivsprolaps og urininkontinens 🤰Karen har netop modtaget Valborg og Edith Larsens Æreslegat 2025 🏆 På det højeste niveau regionen er der også fokus på kvinder og kvindesygdomme. Vores politikere har netop fået 5 anbefalinger udarbejdet af Opgaveudvalget om Kvindesygdomme. Nu skal politikerne omsætte det til konkret handling: • Prioritering af forskning i kvindesygdomme 🔬 • Bedre vidensdeling og samarbejde blandt sundhedsfagligt personale 🤝 • Oplysningstiltag for den generelle befolkning 📢 • Individuelt tilpassede behandlingsforløb 🩺 • Lettilgængelig information og viden om kvindesygdomme 📚

Jordemoder to go i hørebøfferne🎧 At være jordemoder handler ikke kun om fødsler. Det handler også rigtig meget om patientkommunikation, om forberedelsen, og om de spørgsmål, som opstår længe før den store dag. Som et supplement til de eksisterende tilbud, som gravide og medforældre får tilbudt på Region Hovedstadens fem fødesteder, findes nu også podcasten To Streger, hvor jordemødrene Eline Alsløw Anthis og June Graagaard gennemgår emner om graviditet og fødsel. ”En graviditet kan medføre mange spørgsmål, følelser og tanker, og dem åbner vi op for i podcasten, hvor gravide, partnere og nysgerrige kan finde opdateret viden - trygt og tydeligt formidlet af fagpersoner,” forklarer Eline Anthis, der i første sæson af podcasten sammen med June Graagaard får besøg af bl.a. en fysioterapeut, en psykoterapeut og en fødselslæge. Podcasten giver Eline Anthis og June Graagaard en ny mulighed for at bruge deres faglighed ved at gå i dybden med emner, som der ikke altid er den samme tid til i konsultationerne med den gravide. Derfor er de glade for at kunne invitere lytteren ind til en snak om fx hjemmefødsel eller akut kejsersnit og give den gravide muligheden for at få informationen hjemme i sofaen eller på et tidspunkt, hvor det passer bedst. ”En graviditet kan være en omvæltning - og er en stor livsbegivenhed. Det mentale aspekt i at være gravid, skal vi som sundhedsvæsen også turde tale om, da det ikke kun er den gravide krop, som forandres,” understreger Eline Anthis. Hvis du også vil lytte med, så kan du finde To Streger på Region Hovedstadens hjemmeside eller der, hvor du lytter til podcasts. 🔗http://bit.ly/4bmfqrN

8 helt nye spørgsmål skal give en mere nuanceret dialog om trivsel, når medarbejdere og ledere her i marts svarer på den halvårlige trivselsmåling, Region H har kørt siden 2017. De tidligere spørgsmål i trivselsmålingen var baseret på den bedste viden dengang. Siden har Region Hovedstaden udviklet sig som arbejdsplads, fx med mere vægt på medmenneskelig ledelse. Vi har også fået bedre viden om, hvad der skaber høj trivsel – både fra forskning og gennem analyser af vores seneste arbejdspladsvurdering. På den baggrund har det regionale MED-udvalg (RMU) valgt 8 helt nye spørgsmål. Håbet er, at de nye spørgsmål bringer god energi og mere dybde til dialogen om, hvad der giver arbejdsglæde. De nye spørgsmål lægger også op til en bredere dialog om, hvordan vi har det som fællesskab. Trivsel er nemlig ikke kun en individuel ting – det er i høj grad også noget, der handler om den kultur og det fællesskab, vi er en del af. Klik dig igennem de 8 spørgsmål og læs, hvorfor vi spørger, som vi gør.

Her bestemmer sygeplejerskerne i høj grad selv, hvornår de vil arbejde Mathilde Rosmarin Jensen er sygeplejerske på barselsafsnittet på Nordsjællands Hospital i Hillerød og holder meget af fleksibiliteten ved sit job. På afdelingen har sygeplejerskerne nemlig høj medbestemmelse i vagtplanlægningen. ”Vi lægger selv vores vagtplan. Det er ikke sikkert, at den endelige vagtplan bliver 100% som den, vi har lagt, men vi har indflydelse på vagtplanen og har fire til fem veto-dage på en vagtplan, hvor vi er garanteret ikke at skulle arbejde”, siger hun. Flere afdelinger på hospitalerne i Region Hovedstaden arbejder med fleksibel vagtplanlægning. Barselsafsnittet er en af dem, og på afdelingen har det i mange år været kutyme, at sygeplejerskerne har en del indflydelse på vagtplanen. Mathilde Rosmarin Jensen er på afdelingen i 35 timer om ugen. Hun oplever, at fleksibiliteten giver en alsidig hverdag med tid til fordybelse i de enkelte arbejdsopgaver. Den gør det muligt at få familielivet til at hænge sammen og er alt afgørende for, at hun bliver indenfor sit fag uden at køre sur i det. ”Weekenderne er noget af det, som er sårbart i sygeplejefaget, fordi vi tit er på arbejde, når andre har fri. Derfor er fleksibiliteten alfa og omega. Hvis ikke vi havde den, så tror jeg ikke, jeg ville holde til sådan et vagttungt speciale, som barselsgangen er,” siger hun. Mathilde og de øvrige sygeplejersker på afdelingen har i snit weekendvagter hver anden eller tredje weekend. De passer i gennemsnit tre familier ad gangen, så der er noget at se til, fordi sygeplejerskerne både tager sig af en baby og den nybagte mor. Derudover har afdelingen også en hotline til de nybagte forældre og et ambulatorie, hvor mødre eller de nyfødte babyer kan få en tid, hvis der opstår behov, lige efter familien er blevet udskrevet. ”Det er en akutafdeling. Man ved aldrig, hvor mange der kommer til at være, hvornår de kommer, eller hvad de eventuelt fejler.”

Hvordan sikrer man, at patienter føler sig hørt og bliver en aktiv del af deres egen behandling? På Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet har sygeplejerske Elisabeth Voss og psykolog Rikke Sørensen arbejdet med nye måder at strukturere patientsamtalen på: "Vores patienter har ofte været igennem lange forløb og mange behandlinger. Når vi giver dem bedre mulighed for at reflektere over deres egen situation, bliver de mere afklarede og kan selv pege på, hvad der er vigtigst for dem," siger Elisabeth, mens Rikke uddyber: "Vi er i gang med at indføre en systematisk tilgang, hvor patienten forbereder sig til samtalen med de sundhedsprofessionelle gennem refleksionsspørgsmål. Det gør det nemmere for vores tværfaglige personale hurtigt at forstå, hvad der giver mening for den enkelte." Metoden, kendt som Guidet Egen Beslutning (GEB), hjælper patienterne med at forberede sig til konsultationerne gennem en række tankevækkende spørgsmål, som f.eks. kan være: 💬 Noget, som er vigtigt for mig lige nu, er 💬 Det værste ved at være syg/min situation er … 💬 Trods min sygdom/situation kan jeg … 💬 Det, jeg ønsker mig, allermest er … 💬 Gode øjeblikke oplever jeg, når … Spørgsmålene hjælper patienterne til at blive klar over, hvad der er vigtigt for dem – og til at få fortalt de sundhedsprofessionelle om, hvad der fylder.   Når patienten udtrykker sine behov eller bekymringer, giver det de sundhedsprofessionelle mulighed for at lave mere personlige og effektive behandlingsplaner, samtidigt med at patienternes egne erfaringer til at løse problemer inddrages: "Vi ser en stor fordel i at bruge metoden i flere faser  – både i starten, hvor patienten har brug for at skabe overblik, og senere, når vi skal justere eller afslutte et forløb," slutter Elisabeth Voss. Hvis du vil lære at bruge GEB-metoden til at inddrage patienter, kan du læse mere her: https://lnkd.in/dRHK7QWt