Vi fejrer vores dygtige kvalitetsleder Svend Ejler Nielsen, der netop er fyldt 70 år 🎂 Siden han blev uddannet levnedsmiddelkandidat i 1983, har han arbejdet med alt fra kvalitet og teknik til indkøb og produktudvikling – men han har ingen planer om at sætte farten ned. Udover hans arbejde som kvalitetsleder, er han nemlig også i fuld gang med uddannelsen 'Grundlæggende ledelse' via Agra Academy. Som han selv siger: "Jeg synes generelt, at Agra og Stryhns Gruppen er gode til at prioritere uddannelse af medarbejderne. Jeg har altid været nysgerrig efter ny viden, og det er vigtigt at holde sig opdateret – både for min egen skyld og for mit teams udvikling. Stryhns Gruppen er en virksomhed som hele tiden gerne vil udvikle sig og give os, der arbejder der, mulighed for at gøre det samme. Jeg har også friheden til at brede mig indenfor forskellige fagligheder som f.eks. teknik og indkøb.” Det sociale spiller også en stor rolle for Svend Ejler, der også fremhæver sine gode kolleger som en kæmpe driver for arbejdsglæden. Men det er ikke kun på jobbet, at Svend Ejler har fart på. Fritiden bliver brugt på folkedans, både irsk og dansk, sammen med sin hustru. De senere år er havkajakroning ved Kalundborg Fjord også kommet på programmet! Medarbejderne er vores vigtigste ingrediens, og vi er heldige at have en kollega som Svend Ejler, der med sin passion og engagement både inspirerer og bidrager til vores udvikling. Tak for dit gode humør og din store indsats, Svend Ejler! 🌟 #arbejdsglæde #nemmereogbedrehverdag #udvikling
Stryhns Gruppen
Produktion af føde- og drikkevarer
Vi hjælper danskerne til en nemmere og bedre hverdag!
Om os
Stryhns Gruppen er et moderne mærkevarehus, der står for den nutidige hverdagsmad – med rødder i den danske madkultur. Fortællingen om Stryhns Gruppen tager sin begyndelse i 1941, hvor Henry Stryhn tog springet fra salgschauffør i Kødbyen til et liv som selvstændig iværksætter og entreprenør. Bevæbnet med sit handelstalent, en jernvilje og en varecykel der kunne lastes med 350 kg. leverpostej, fik han opdyrket en driftig forretning, der gjorde navnet Stryhns til indbegrebet af god leverpostej. Meget er sket siden Henry Stryhn begav sig afsted på budcyklen med leverpostej til de københavnske slagtere, men samme gejst og initiativrigdom løber i vores DNA og kendetegner os fortsat, både som samlet virksomhed såvel som på de enkelte brands. Vi producerer og markedsfører mærkerne Stryhn’s leverpostej, Graasten salater, remoulader og dressinger, Langelænder pølser, K-Salat, Jensens Køkken saucer og dressinger og Royal leverpostej. Alle mærker har en lang tradition for høj ensartet kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort os til en del af danskernes hverdag. Siden 2008 har Stryhns Gruppen været en del af den familieejede norske fødevarekoncern Agra. Agra har en årlig omsætning på mere end 3 mia. kroner om året.
- Websted
-
http://as.stryhns.dk/stryhns-as
Eksternt link til Stryhns Gruppen
- Branche
- Produktion af føde- og drikkevarer
- Virksomhedsstørrelse
- 201-500 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Roskilde
- Type
- Privat
- Grundlagt
- 1941
- Specialer
- Leverpostej, Pølser, Pålægssalater, Remoulade, Mayonnaise, Kartoffelsalat, Dressinger, Catering, Saucer og Dagligvarehandel
Beliggenheder
Medarbejdere hos Stryhns Gruppen
Opdateringer
-
I dag er det tre år siden, vi etablerede samarbejdet med Børns Vilkår for at bidrage til at holde BørneTelefonen døgnåbent. Siden har over 185.000 børn og unge ringet ind til BørneTelefonen på alle tider af døgnet for at søge hjælp og støtte, når hverdagen er svær. ”I Stryhns Gruppen tror vi på, at en god barndom starter med en god hverdag, og vi vil gerne bidrage til, at så mange børn og unge som muligt kan få en nemmere og bedre hverdag. Derfor sætter vi stor pris på samarbejdet med Børns Vilkår, og at vi kan være med til at gøre en forskel for over 185.000 børn og unge døgnet rundt,” siger vores adm. direktør, Kristian Kornerup Jensen. Det har indtil videre været 3 spændende og rørende år i samarbejde med Børns Vilkår. Vi har løbende taget initiativer internt for at samle ind til yderligere støtte til BørneTelefonen, og vi har lanceret kampagner for at sætte fokus på, hvor børn og unge kan henvende sig anonymt for at tale med en voksen. Senest har vi lanceret en ny film med vores lille viking, Rune, som animationsfigur og ambassadør for Børns Vilkår og BørneTelefonen. Siden vi viste den nye film på TV2 og Youtube, har vi modtaget rigtig mange positive tilkendegivelser fra danskerne, som skriver til os, at de er rørte over det vigtige budskab om børn og unges mistrivsel, og hvor de kan finde hjælp. Vi ser frem til vores fortsatte partnerskab med Børns Vilkår, og arbejdet med at hjælpe børn og unge til en nemmere og bedre hverdag. #csr #socialtansvar
-
Mød en kollega, som arbejder med robotter og automatiserede systemer 🤖 Anders Koch er for nyligt startet som automatiktekniker-elev hos Stryhns Gruppen for at lære om bl.a. robotteknologi, elektricitet, elektronik, teknik og programmering. Han har valgt uddannelsen pga. de mange karrieremuligheder, den rummer, for som han selv siger: "Det bliver aldrig kedeligt, og man lærer rigtig meget forskelligt, som kan føre i mange karriereretninger. Du kan f.eks. videreuddanne dig til ingeniør eller få et godt job som bl.a. automatikfagtekniker, servicetekniker eller elektrotekniker direkte efter uddannelsen." Hos Stryhns Gruppen er Anders elev i produktionen i Gråsten, hvor han får lov til at prøve kræfter med alt fra produktionsanlæg til relæer i samarbejde med sine uddannede kolleger: ”Det er et godt sted at være. Det er nogle spændende opgaver, man får at lave, og der er stor frihed til at præge sine egne arbejdsopgaver. Og så er folk her rare og gode at arbejde sammen med,” fortæller han. Automatikteknikeruddannelsen er en erhvervsuddannelse, som består af et forløb på mellem 2,5 og 5,5 år, alt efter erhvervserfaring. Forløbet er fordelt mellem skole og praktisk læring i en virksomhed. Under uddannelsen lærer man bl.a. at opstille og indkøre anlæg, og prøver kræfter med mange fagligheder såsom elektrikerfaget, smedefaget og maskinfaget. Du er velkommen til at kontakte os via vores hjemmeside, hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan man tager en uddannelse som automatiktekniker i Stryhns Gruppen: https://lnkd.in/dDu6Uf34
-
Vi sætter vores mest populære postejer i spotlyset, og donerer 1 kr. pr. solgte postej til Røde Kors’ arbejde med at hjælpe børn i hele verden. For hver 1 krone, kan Røde Kors sikre 77 liter rent vand til børn i katastrofeområder💧 Kampagnen kører i Netto i uge 42, og pengene skal bidrage til Røde Kors’ og Klub 10’s vigtige arbejde med at hjælpe verdens børn i nød. ”Uanset om problemerne er katastrofer, sult eller mistrivsel i skolen, er det vigtigt for Stryhns Gruppen og mig personligt at gøre, hvad vi kan for at hjælpe. Det er så vigtigt at give børn den bedste start på livet, så det føles meget meningsfuldt at bidrage til at hjælpe de børn, der har allermest brug for det,” siger adm. direktør Kristian Kornerup Jensen, som er Røde Kors Klub 10 ambassadør i 2024/2025. Vi har lavet et stort parti Stryhn’s Grovhakket og Fransk Postej til en spotpris på kun 10 kr. og for hver solgte postej, donerer Stryhns Gruppen 1 kr. til Røde Kors. Emballagen er særligt mærket på forsiden med Røde Kors' logo for at skabe fokus på verdens nødstedte børn, og på indersiden af låget møder man hverdagens lille hjælper: Vores viking, Rune, hvis mission er at hjælpe børn og unge til en nemmere og bedre hverdag. Kampagnen er en del af samarbejdet med Klub 10, som løber et år fra juli 2024 til juli 2025. I perioden kommer vi til at lancere flere tiltag for at støtte op om Røde Kors og arbejdet med at hjælpe børn i nød. Vi håber, vi kan hjælpe rigtig mange børn og familier i samarbejdet med Røde Kors og Klub 10 ❤️ #rødekors #klub10 #nemmereogbedrehverdag
-
Har du smagt vores nye pålægssalat, som i en håndevending forvandler din skive rugbrød til lækkert smørrebrød? ⭐ Der er kræset ekstra for smag og sensorisk nydelse i den nye serie af Smørrebrødsjomfruens Pålægssalater, som har fokus på autentisk smag af gode råvarer og ekstra forkælelse - og så er de produceret med kærlighed af vores dygtige kolleger på vores fabrik i Gråsten 💙 Smørrebrødsjomfruens salater findes i 4 varianter, Tunmousse, Skagensalat, Hønsesalat og Krabbesalat, og er rettet mod madentusiasten, der efterspørger ekstra lækker kvalitet på deres rugbrødsmad. I hønsesalaten tilsættes bl.a. ægte kyllingefond, som fremhæver den autentiske smag af fjerkræ, mens ægte svampefond bidrager med dybde og umami-smag 👌 Du kan finde dem på hylderne i udvalgte Bilka, Føtex, Kvickly, SuperBrugsen, Meny og Spar butikker. Så blev weekenden lige lidt lækrere 😉 God weekend og velbekomme!
-
Et dybtfølt tak for modtagelsen af vores nye Stryhn’s film, som i samarbejde med Børns Vilkår, sætter fokus på Børnetelefonen ❤️ Vores mål var at skabe en film, der realistisk afspejler den svære dagligdag, som alt for mange børn kæmper med og gøre opmærksom på, at der er et sted at få hjælp. Siden vi viste den nye film på TV2 og Youtube i uge 33-35, med Stryhn’s vikingen som hverdagens lille hjælper, der viser vejen til Børnetelefonen, har vi modtaget rigtig mange positive tilkendegivelse. Det er bl.a. fra voksne, der kan genkende deres egen barndom i filmen, men dengang ikke havde et sted at henvende sig, som giver os tak for at sprede budskabet om Børnetelefonen. Og fra danskere, der føler sig rørt over filmen, og vil give os ros for at støtte det gode formål. ”Vi sætter stor pris på alle, der har givet sig tid til at skrive til os for at fortælle, at vores film har rørt dem, og at vi gør en forskel for børn og unge i Danmark. Det betyder utrolig meget for os, at vi er lykkedes med at sprede budskabet til så mange på en meningsfuld måde,” siger Stryhns Gruppens adm. direktør, Kristian Kornerup Jensen, om den store opbakning. Børnetelefonen får hvert år over 60.000 opkald fra børn og unge, der kæmper med problemer og tanker, som det er svært at tale med en voksen om. Når de ringer til Børnetelefonen, kan de vælge at forblive anonyme, og denne kontakt kan være første skridt på vejen til at få hjælp – uanset om de kæmper med alkoholiserede forældre, den svære overgang fra barn til ung voksen eller noget helt tredje. En stor cadeau til Børns Vilkår for deres vigtige arbejde, og hos Stryhns Gruppen fortsætter vi selvfølgelig med at støtte kampen for en bedre hverdag for børn og unge i Danmark 🤝 Filmen kører igen på TV2 og Youtube i ugerne 43-45, men den kan også ses lige her 😊 #nemmereogbedrehverdag
-
Sikke en fest! 🎉 I fredags stod den på Stryhns Gruppens sommerfest sammen med alle vores gode kolleger fra Graasten Salater, Delitaste ApS, Jensens Køkken, Stryhn's, Langelænder og K-Salat 🙌 Vi var flere hundrede, der havde en forrygende dag i Kragerup Gods' smukke omgivelser, hvor vi dystede på tværs af lokationer og funktioner i 4 kategorier: ⚽Menneskelig bordfodbold 🏁Spejderaktiviteten Hejs Flaget 🔥Madlavning over bål 🌳Quiz i et net blandt træerne Aftenens aktiviteter bød bl.a. på kåringen af Årets Fabrik. I år blev det Graasten Salater, der løb med sejren for: - Deres implementering af 1. fase af Gråsten Go Green projektet, som har stor betydning for mere bæredygtige og effektive produktionsprocesser - Deres fortsat høje kvalitet og leveringsservice samtidig med implementeringen af Gråsten Go Green - Generelt fabrikkens flotte daglige drift og gode arbejdsmiljø. Stort tillykke til Graasten Salater! Selvom der var masser af konkurrencegejst til stede, var fællesskabet altoverskyggende på dagen. Det er en af vores største styrker, og på sådan en dag, bliver det stærke sammenhold endnu tydeligere. Det er en fornøjelse og et privilegium at være en del af et hold, hvor der er plads til hinanden, højt til loftet, og alle løfter i fællesskab. Tak til alle for en herlig dag! I er Stryhns Gruppens vigtigste ingrediens🥳 #arbejdsglæde #nemmereogbedrehverdag
-
Sommergæster landet over er blevet forkælet med Graasten CaféMayo ☀️ Vi har været på Danmarkstour for at gøre hverdagen nemmere og bedre for de mayonnaise-glade danskere! Med vores nye CaféMayo behøver du nemlig ikke at tage på café for at få den helt rigtige mayonnaise til burger, sandwich eller fritter - den er lige til at hive ned fra supermarkedshylderne! Vi har delt Graasten CaféMayo ud hele vejen fra Nordjylland til Sjælland, hvor tusindvis af glade danskere fik en flaske med hjem. Det gav anledning til en masse gode snakke 👍 Det kom der bl.a. disse kommentarer ud af: 👍”Det er den gode mayo, I deler ud!” 👌Flere kommenterede, at det var fedt, at de kan fås på tube 😊Mange kendte godt til Graasten-brandet og nævnte, at det var deres fortrukne mærke ❤️ Junior Produktchef Søren Petersen, er meget glad for den positive modtagelse. ”Det er dejligt, at der er mange, der synes, den lever op til sit navn. Vi har haft fokus på at udvikle en mayonnaise, der har samme gode smag og høje kvalitet som på caféer. Vi har givet den en umami-smag med bl.a. dijonsennep og krydderier, som giver ekstra kant til måltidet. Vi har også arbejdet med at lave en indpakning, der gør den nem at bruge og dosere,” fortæller han. Tak for samarbejdet til RelationMedia A/S, der havde fuld fart på cyklen, vind i håret og smil på læben hele vejen igennem 🚴♂️ #markedsføring #fødevarer #nemmereogbedrehverdag
-
Hvis du gerne vil spice din grillmad op, får Graasten Grill Remoulade en anbefaling med på vejen fra kogemand, forfatter og smagstester Thomas Alcayaga 👍 Han fik sig en ordentlig skefuld Graasten Grill Remoulade, da han skulle teste den nye variant i Testkøkkenet - da han lige havde fået sundet sig lidt, kom han frem til, at den sikkert ville være rigtigt god til grillen - og til pølser. Det er vi egentlig godt tilfredse med, for remouladen, tilsat røgsmag og chili, er lavet til lige netop grillmad 🔥 Det er en limited edition denne sommer, men du kan stadig finde den i nogle af Coops, Dagrofas og Sallings butikker - prøv den før din nabo 😉 👉 https://lnkd.in/dSq2qMb7
-
Fra januar og 10 uger frem, har vi haft fornøjelsen af at have Mads Jensen som fødevareteknologi-praktikant i vores produktudviklingsafdeling i Roskilde. Mads har læst til procesteknolog sideløbende med praktikken i Stryhns Gruppen, hvorefter vi tilbød ham en stilling som studentermedhjælper. Han takkede heldigvis ja! Hverdagen i Produktudvikling består af udvikling af nye produkter eller optimering af eksisterende produkter. Som praktikant har Mads haft sin daglige gang i vores prøvekøkken i Roskilde, hvor han har arbejdet mest med udviklingen af nye, smørbare pålægsvarianter. Han har været inde over en række spændende projekter, og er gået i dybden med nogle af projekterne som studentermedhjælper efter praktikken. ”Det har været rigtig hands-on. Det har været superspændende. Også fordi den har stået på frihed under ansvar. Jeg har fået rigtig meget medbestemmelse, og haft frihed til selv at prøve nogle ting af, så længe det har givet mening selvfølgelig,” fortæller Mads om hverdagen i Stryhns Gruppen. Vi er glade for Mads’ engagement, og for hvordan han har bidraget med stor kreativitet og et friskt øje på smagssammensætninger fra sin baggrund som kok. Mads har skrevet speciale om alternative baser til mayonnaiser, baseret på arbejdet i Stryhns Gruppen. Han færdiggjorde sin uddannelse som procesteknolog med speciale i fødevareteknologi i slutningen af juni, og er fortsat ansat hos os til året ud. Stort tillykke med uddannelsen, og tak for et godt samarbejde, Mads! 😊 #praktik #uddannelse #produktudvikling #fødevareteknologi