HVORDAN SKAL EN FÆLLES NORDISK RAMME FOR PATIENTSIKKERHED SE UD? Det blev i denne uge drøftet, da Nordic Network for Patient Safety mødtes hos os i Styrelsen for Patientsikkerhed. Netværket består af repræsentanter fra nordiske myndigheder, der arbejder med patientsikkerhed. I øjeblikket er netværket støttet af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd til at udvikle en fælles nordisk ramme for patientsikkerhed, som blandt andet kan understøtte uddannelse, læring og kompetenceudvikling for sundhedspersoner i alle de nordiske lande. Resultatet af arbejdet vil blive offentliggjort indenfor de kommende måneder. Da sundhedsvæsenerne i de nordiske lande har mange lighedstræk, blev netværket også brugt til at få delt erfaringer og indsatser, som kan styrke patientsikkerheden i de enkelte lande. Et stort tak for besøget til vores nordiske kolleger. Finnish Centre for Client and Patient Safety - Asiakas- ja potilasturvallisuuskeskus Embætti Landlæknis The National Board of Health and Welfare (Socialstyrelsen) Helsedirektoratet #PatientSafety #Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Offentlige myndigheder
Kobenhavn S, Capital Region 42.394 følgere
Vi arbejder for et trygt sundhedsvæsen
Om os
Styrelsen for Patientsikkerheds vision er et trygt sundhedsvæsen. Det skal være trygt at være i sundhedsvæsenet – både for patienter og sundhedspersoner. Vi udsteder bl.a. autorisationer til sundhedsvæsenets 19 forskellige faggrupper og sikrer, at de opfylder de kvalitetskrav, som vi i Danmark stiller til vores sundhedspersoner. Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner. Vi yder sundhedsfaglig og sundhedsjuridisk rådgivning til sundhedsvæsenets aktører. Vi rådgiver kommuner, regioner og andre myndigheder i bl.a. miljøsager. Vi foretager retslægelige ligsyn sammen med landets politikredse. Vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet og meget mere. Vi er ca. 330 medarbejdere og har herudover tilknyttet en række sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Kolding, Randers og på Færøerne.
- Websted
-
https://www.stps.dk
Eksternt link til Styrelsen for Patientsikkerhed
- Branche
- Offentlige myndigheder
- Virksomhedsstørrelse
- 201-500 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Kobenhavn S, Capital Region
- Type
- Statslig myndighed
- Grundlagt
- 2015
- Specialer
- Sundhed, Patientsikkerhed, Sundhedsberedskab, Autorisation, Tilsyn, Læring og EU-sygesikring
Beliggenheder
Medarbejdere hos Styrelsen for Patientsikkerhed
-
Elisabeth J. Kjøller
Jurist, specialkonsulent - Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) / Danish Patient Safety Authority - EU Health Insurance
-
Kaj Kramer Molbech Pedersen
Personaleleder | Driftsleder | Projektleder
-
Caecilie Böck Buhmann
-
Nina Jagd Andersen
Projektrådgiver, chefkonsulent hos Styrelsen for Patientsikkerhed
Opdateringer
-
HÆNGER SCREENING OG OVERDIAGNOSTIK SAMMEN? I dag er screening oftest en fast del af et patientforløb og vejen til en diagnose. På vores temadag om diagnosesikkerhed diskuterede Christoffer Bjerre Haase, M.D., PhD, og Rasmus Gregersen blandt andet overdiagnostik i sammenhæng med brug af screening. Christoffer Bjerre Haase, der er læge, ph.d. og associeret forsker Københavns Universitet - University of Copenhagen, gav også et oplæg om overdiagnostik og de skadelige følger, det kan give for patienter. Rasmus Gregersen, læge og ph.d.-studerende Akutafdelingen Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, fortalte i sit oplæg om risiko for oversete sygdomme, når akutte patienter hjemsendes uden diagnostisk afklaring. Du har nu mulighed for at gense oplæggene og spørgerunderne fra temadagen. Du finder link til dagen i kommentarfeltet. Temadagen blev afholdt i anledningen af World Patient Safety Day, hvor World Health Organization havde udpeget diagnosesikkerhed som årets emne. #Diagnosesikkerhed #WorldPatientSafetyDay #WPSD24
-
TÆNKER DU DE PÅRØRENDE IND I ARBEJDET MED EN DIAGNOSE? Det er ikke bare den syge, der er berørt, når en patient står uden en diagnose eller lige har fået en diagnose. Ifølge Tina (Tine Emilie) Bred er det netop i disse situationer, at man som pårørende har brug for at blive set og støttet. Tine er mor til Clara, som har den sjældne diagnose Noonan syndrom. På vores temadag fortalte hun rørende om datterens vej til diagnosen. Du har mulighed for at gense Tines beretning og blive opdateret med den nyeste viden inden for diagnosesikkerhed med oplæg fra temadagen her: stps.dk/diagnosesikkerhed Temadagen blev afholdt i anledningen af World Patient Safety Day, hvor World Health Organization havde udpeget diagnosesikkerhed som årets emne. #Diagnosesikkerhed #WorldPatientSafetyDay #WPSD24
-
ER DER EN BEDRE VEJ TIL EN DIAGNOSE? Vejen til en diagnose begynder allerede ved det første møde med patienten, pointerede Perle Darsø, overlæge og regional risikomanager Region Hovedstaden, på vores temadag om diagnosesikkerhed. Udover at drøfte udfordringer i den diagnostiske proces og mulige løsninger i spørgepanelet med Charlotte Frendved, læge og kommunikationskonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Muhammad Sabbah, læge og ph.d., holdte Perle og Charlotte Frendvad oplægget ’Veje til bedre diagnoser’. Du har nu mulighed for at gense både oplæg og spørgerunder fra temadagen, der klæder dig som sundhedsperson på med den nyeste viden inden for diagnosesikkerhed. Du finder det hele her: stps.dk/diagnosesikkerhed: stps.dk/diagnosesikkerhed Temadagen blev afholdt i anledningen af World Patient Safety Day, hvor World Health Organization havde udpeget diagnosesikkerhed som årets emne. #Diagnosesikkerhed #WorldPatientSafetyDay #WPSD24
-
KAN FEJLDIAGNOSER REDUCERES? Hvis fejldiagnoser skal minimeres, handler det ifølge Muhammad Sabbah, læge og ph.d., blandt andet om at arbejde med de kognitive bias, som kan opstå i den indledende diagnostiske proces. Det fortalte Muhammad mere om i sit oplæg ’Diagnostisk tænkning - udfordringer, kognitive bias og metoder til at reducere fejldiagnoser’ på vores temadag om diagnosesikkerhed. Muhammad deltog også i spørgepanelet sammen med Perle Darsø, overlæge og regional risikomanager Region Hovedstaden, og Charlotte Frendved, læge og kommunikationskonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvor der blev diskuteret udfordringer i den diagnostiske proces og mulige løsninger. Du har nu mulighed for at blive klogere på den nyeste viden inden for diagnosesikkerhed fra temadagen. Du finder link til dagen i kommentarfeltet. Temadagen blev afholdt i anledningen af World Patient Safety Day, hvor World Health Organization havde udpeget diagnosesikkerhed som årets emne. #Diagnosesikkerhed #WorldPatientSafetyDay #WPSD24
-
SE ELLER GENSE TEMADAG OM DIAGNOSESIKKERHED Så du med, da vi holdte vores online temadag om diagnosesikkerhed? Nu har du muligheden for at se eller gense de mange inspirerende oplæg og blive klogere på den nyeste viden inden for diagnosesikkerhed. Blandt oplægsholderne kan du møde Morten Sodemann, der fortæller om sit arbejde med ulighed i diagnoser. Morten er professor i global sundhed og indvandrermedicin og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. Du kan også høre Maria Dahm, Senior Research Fellow at the Institute for Communication in Health Care The Australian National University give et overblik over den diagnostiske proces og fremhæver kritiske kommunikationsrisikopunkter for klinikere og patienter. Find alle oplæggene og optagelserne fra temadagen lige her https://lnkd.in/e25j38SJ #Diagnosesikkerhed #WorldPatientSafetyDay #WPSD24
-
NYE REGLER SKAL FREMADRETTET SIKRE HØJE STANDARDER FOR BL.A. BLOD, VÆV OG CELLER Lige nu arbejder vi på at implementere nye EU-regler – kaldet SoHO-forordningen – som skal sørge for høj kvalitet og patientsikkerhed ved brug af menneskelige substanser som blod, væv og celler fra mennesker. SoHO står for Substances of Human Origin, og det dækker blandt andet over blod, væv og celler, der bruges til transplantation, transfusion og fertilitetsbehandling. SoHO-forordningen er en del af EU's indsats for at forbedre patientsikkerheden og at harmonisere reglerne om menneskelige substanser på tværs af medlemslandene. Forordningens formål er at sikre, at menneskelige substanser bliver indsamlet og håndteret sikkert, så man mindsker risikoen for infektioner og andre komplikationer for både donorer og modtagere og for børn født efter assisteret reproduktion. ”Som noget nyt bliver anvendelsesområdet med SoHO-forordningen udvidet til bl.a. også at gælde modermælk og tarm-mikrobiom, hvor tarm-mikrobiom overføres fra en rask person til en patient,” siger sektionsleder Mai-Britt Bonde. De nye regler skal styrke den nuværende lovgivning på området og give mere fleksibilitet, så reglerne fremadrettet kan tilpasses den nyeste viden og teknologi. I den nye forordning bliver donorbeskyttelse nu et særskilt krav, ligesom reglerne understøtter forsyningssikkerheden af bl.a. blod, væv og celler. "Det er en stor og kompliceret opgave, som kræver tæt samarbejde mellem jurister og sundhedseksperter. Vi arbejder tæt sammen for at finde de bedste løsninger til at sikre den nødvendige patientsikkerhed og retssikkerhed for både borgere, hospitaler og virksomheder,” siger Mai-Britt Bonde. #Patientsikkerhed #Sundhed #Fertilitetsbehandling #Lovgivning #EU
-
KLAR TIL EN DAG MED FULD FOKUS PÅ DIAGNOSESIKKERHED Så er vi i gang med temadag om diagnosesikkerhed i anledningen af, at det i dag er World Patient Safety Day. Vores direktør Anette Lykke Petri byder velkommen, og Malene Bjørum, konst. enhedschef, tager dig godt igennem dagen. Første oplæg giver dig et indblik i kritiske kommunikationsrisikopunkter for klinikere og patienter, og hvordan de kan forbedres i den diagnostiske proces ved Maria Dahm Senior Research Fellow at the Institute for Communication in Health Care (ICH) at The Australian National University. Kommende oplæg opdaterer dig med den nyeste viden inden for den diagnostiske proces og kommer rundt om både overdiagnostisk og ulighed i diagnostik. Charlotte Frendved Perle Darsø, Muhammad Sabbah Rasmus Gregersen Christoffer Bjerre Haase, M.D., PhD, Tina (Tine Emilie) Bred Morten Sodemann Anders Jørgensen Se programmet og følg med her https://lnkd.in/eS_PRSDG #Diagnosesikkerhed #WorldPatientSafetyDay #WPSD24
-
FRA PATIENT TIL FORKÆMPER FOR PATIENTSIKKERHED 24-årige Adam Nybo, der læser jura på Københavns Universitet, er en af vores dygtige studerende. Adam arbejder hver dag for patientsikkerheden som bachelorfuldmægtig i Styrelsen for Patientsikkerhed. ”Siden jeg var helt lille, har jeg i kraft af mit handicap været tæt knyttet til sundhedsvæsnet, og som patient har jeg en forståelse for andre patienters ståsted,” siger Adam Nybo, der som 13 måneder gammel fik nervesygdommen transversel myelitis, der lammede ham fra halsen og ned. Langsomt fik han funktionsniveauet tilbage, først i meget begrænset omfang, og sygdommen har betydet, at Adam Nybo i dag har begrænset førlighed i benene. ”Min far var fysioterapeut, og han pressede mig fra starten til at have meget fokus på genoptræning, fordi han vidste, hvad det krævede at få funktionsdygtigheden tilbage,” siger Adam Nybo. Faren døde af kræft for fem år siden, men hans dedikation til genoptræningen har haft en varig effekt på Adam Nybo, som i dag lever et aktivt liv, hvor han blandt andet dyrker skisport på eliteniveau, og han repræsenterede Danmark ved De Paralympiske Lege i 2022. Adam Nybos personlige kendskab til sundhedsvæsnet har været afgørende for hans valg af Styrelsen for Patientsikkerhed som arbejdsplads, og han har en passion for patientsikkerhed og forvaltningsret. ”Jeg interesserer mig for offentlig ret, og jeg går meget op i, hvordan forvaltningen agerer overfor borgerne, så de kan mærke, at der sidder et menneske bag beslutningerne. Så jeg er rigtig glad for, at jeg kan kombinere min interesse for sundhedsvæsnet og forvaltningsret til at arbejde for patientsikkerheden,” siger Adam Nybo. #patientsikkerhed #sundhedsjura #sundhedsvæsen
-
BLIV KLOGERE PÅ DEN DIAGNOSTISKE UDVIKLING HOS PATIENTER I HOSPITALSPSYKIATRIEN Få et unikt indblik i analyse af forskelle og den tidsmæssige sammenhæng imellem første og efterfølgende diagnoser i hospitalspsykiatrien, når Anders Jørgensen, overlæge, klinisk forskningslektor, ph.d., Ambulatorium for affektive lidelser Psykiatrisk Center København gæster vores online temadag om diagnosesikkerhed på tirsdag d. 17. september. Hør også oplæggene ’Words of wisdom – Communicating for Diagnostic Safety’ved” Maria Dahm og ”Diagnostisk tænkning – udfordringer, kognitive bias og metoder til at reducere fejldiagnoser” ved Muhammad Sabbah, samt andre spændende oplæg inden for diagnosesikkerhed. Det sker fra kl. 9- 15 d. 17. september i anledningen af World Patient Safety Day, hvor World Health Organization har udpeget diagnosesikkerhed som årets emne. Vores temadag er gratis, og hvis ikke du kan se med hele dagen, kan du udvælge de oplæg, du gerne vil se. Tilmeld dig og se mere i linket i kommentarfeltet #Diagnosesikkerhed #WorldPatientSafetyDay #WPSD24