Sundhedsstyrelsen

Faggrupper i somatikken bliver klædt bedre på til mødet med patienter med psykisk lidelse Mange sundhedsprofessionelle på de somatiske afdelinger bliver udfordret, når de skal behandle patienter med psykiske lidelser. De mangler viden og kompetencer til mødet, og usikkerheden kan føre til afmagt og en stigmatiserende tilgang til disse patienter. I dag præsenterer vi evalueringen af indsatsen afstigmatisering i somatikken. Indsatsen bestod af undervisning af ni forskellige somatiske afdelinger på Rigshospitalet i efteråret 2024. Undervisningen blev faciliteret af en psykiatrisk sygeplejerske og en ambassadør fra EN AF OS, som er tidligere patient. ”Formålet er at forebygge stigmatisering og diskrimination, så patienterne bliver mødt og behandlet med samme kvalitet og rettidighed som alle andre patienter,” siger projektleder Louise Hornbøll. Evalueringen viser bl.a., at 70 % af de faggrupper, der deltog i undervisningen, oplever at undervisningen i høj grad eller meget høj grad har givet dem brugbar viden om patienter med psykiske lidelser. Samtidig peger evalueringen på, at indsatsen har et stort potentiale for at mindske stigmatisering af patienter med psykisk lidelse: - Undervisningen bringer nye og vigtige kompetencer på banen. Det drejer sig bl.a. om at møde patienterne med en åben og nysgerrig tilgang, at tage sig tid til at undre sig og spørge åbent i stedet for at antage, at man som sundhedsprofessionel på forhånd ved, hvad der er på spil, og dermed hvad der er bedst for patienten. - Mødet med EN AF OS-ambassadører (personer med egne erfaringer) gør et stort indtryk, og giver vigtig indsigt og åbner for refleksion over egne fordomme og adfærd. - Undervisningen klæder fagpersonerne på til at hjælpe patienterne bedst muligt ved bl.a. at møde og forstå patienterne som hele mennesker og ikke kun som diagnoser. En af deltagerne fra undervisningen siger bl.a.: ”Jeg kunne rigtig godt have brugt en time mere. Det kunne være interessant at få undervisning igen. Det er ikke noget, hvor man bare skal sige ”been there, done that”. Jeg synes personligt, det er enormt interessant at høre historierne ”fra den anden side af”. Patienternes side af det, det synes jeg generelt, vi hører alt for lidt om,” siger en sygeplejerske i rapporten. EN AF OS i Sundhedsstyrelsen står bag evalueringen i samarbejde med PsykInfo, Region Hovedstadens Psykiatri. Indsatsen er et landsdækkende tilbud, som udbydes af EN AF OS i de regionale PsykInfoer, https://lnkd.in/drpFF5Aj og initiativet er et vigtigt skridt på vejen til afstigmatisering af patienter med psykiske lidelser. Du kan finde evalueringen her: https://lnkd.in/drzykBMQ

Stor tilslutning til Sundhedsstyrelsens webinar om amning I går deltog mere end 700 sundhedsprofessionelle i Sundhedsstyrelsens webinar om, hvordan vi bedst beskytter, fremmer og støtter amning – med fokus på barrierer og potentialer. Dagen bød blandt andet på et spændende oplæg fra Niras, der på baggrund af samtaler med forældre gav et indblik i udfordringer og potentialer ved amning, samt i, hvordan et ammelandskab kan se ud. Sundhedsstyrelsen delte erfaringer om, hvilke indsatser i kommunerne der understøtter amning, og WHO satte amning i en europæisk kontekst. Derudover blev den nye hjemmeside Den Første Tid lanceret – en platform til nye og kommende forældre, der søger viden og støtte til amning. ”Vi er meget glade for den store tilslutning til webinaret, det viser, at der er bred faglig opbakning til at styrke indsatsen for amning. En af de vigtige pointer fra webinaret er, at forældre har viden om amning, men de mangler praktisk, tilgængelig og ensartet støtte, især når der er udfordringer, og det kan initiativer som Den Første Tid være med til at give”, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Charlotte Kira Kimby. Tre vigtige budskaber stod særligt klart: ◾ Forældre har viden om de gavnlige virkninger ved amning og ønsker at amme, men de mangler praktisk, troværdig og kompetent støtte til at udføre amningen – også når der er problemer.   ◾ Amning er en færdighed, der skal læres og en kulturel prioritering, som kræver opbakning og anerkendelse. ◾ Evidensbaseret og ensartet viden via hjemmesiden Den Første Tid, forventes at gøre en forskel for forældre – også i et ulighedsperspektiv. 𝐃𝐞𝐫𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐧𝐛𝐞𝐟𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐚𝐦𝐧𝐢𝐧𝐠 Amning er vigtig for både kvinders og børns sundhed, og amning har dokumenteret betydning for folkesundheden. Sundhedsstyrelsen følger Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger om amning i barnets første leveår. Webinaret blev optaget og vil snart være tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside med undertekster 👉 https://lnkd.in/dcM7M64N

Ny undersøgelse af danskernes rygevaner Knap en tredjedel af danskerne mellem 15-29 år bruger mindst ét nikotinprodukt, viser Sundhedsstyrelsens nye undersøgelse af danskernes rygevaner. Flere bruger produkter med nikotin som e-cigaretter og vapes. Udviklingen er bekymrende og understreger, at det er vigtigt fortsat at have fokus på at forebygge ryge- og nikotinstart. ”Nikotin er skadeligt og afhængighedsskabende, og at 32 % af unge imellem 15-29 år bruger mindst ét nikotinprodukt bekymrer. Selv om vi ser et mindre fald i andelen, der ryger, så er det negativt, at en større andel af børn og unge begynder at bruge e-cigaretter og vapes, som indeholder nikotin og er stærkt afhængighedsskabende,” understreger Maja Bæksgaard Jørgensen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen. Der er 800.000 personer i Danmark, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, hvilket svarer til 17 % af befolkningen. Der er de seneste par år sket et mindre fald i andelen, der ryger, men der er stadig 23 % af befolkningen, der anvender mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt (fx cigaretter, e-cigaretter, nikotinposer), og blandt de 15-29-årige er det hele 32 %. For at understøtte ryge- og nikotinstop har Sundhedsstyrelsen - som led i aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol fra 2023 - i 2024 udmøntet en pulje på 58,5 mio. kr. til 17 projekter i 38 kommuner, der skal udvikle og afprøve tilbud om ryge- og nikotinstop målrettet unge mennesker. Maja Bæksgaard Jørgensen fremhæver, at det samtidigt er vigtigt at forebygge ryge- og nikotinstart, og at der allerede er flere og nye initiativer i gang på området. Som et led i forebyggelsesindsatserne sender Sundhedsstyrelsen i foråret en materialepakke ud til lokal forebyggelse af tobaks- og nikotinforbrug. Materialepakken vil blandt andet indeholde en værktøjskasse til fagpersoner og en guide til forældre om at tage snakken med sit barn om nikotin. Læs undersøgelsen her 👉 https://lnkd.in/dHU9JAUh

Et sundhedsvæsen i forandring – men sundhed er bedst, når vi samarbejder Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne, mere sammenhængende og bedre rustet til fremtidens behov? Det spørgsmål er kernen i arbejdet med den kommende nationale sundhedsplan, som Sundhedsstyrelsen netop er gået i gang med at tegne de første skitser til. Målet er klart: 👉 Vi skal styrke det nære sundhedsvæsen, så flere kan få hjælp tæt på hjemmet 👉 Vi skal sikre en bedre fordeling af sundhedspersonale og ressourcer på tværs af landet I Sundhedsstyrelsen er vi klar over, at den bedste og mest bæredygtige vej til det, der bliver Danmarks nye sundhedslandskab, går gennem dialog og samarbejde. Derfor var Jonas Egebart i dag til stede på KL’s Sundhedskonference 2025 for at lytte, lære og dele vores foreløbige tanker. Arbejdet er kun lige begyndt, og de næste to år kommer Sundhedsstyrelsen til at inddrage en lang række aktører for at kunne sætte en fælles strategisk retning for fremtidens sundhedsvæsen. 📷: Sisse Marie Welling

Ældreminister på besøg hos enheden for ældre og demens Det er Ældreministeriet, der har ressortansvaret for ældreområdet i Sundhedsstyrelsen, og det betyder bl.a., at vi spiller en nøglerolle i arbejdet med implementeringen af den nye ældrereform. Derfor gik der heller ikke længe, før der var godt gang i snakken om det gode hverdagsliv, trivsel, læring og ledelse, da ældreminister Mette Kierkgaard i går besøgte vores faglige enhed for ældre og demens. På besøget fortalte medarbejderne ministeren om en række konkrete indsatser, der skal understøtte ældrereformen, og de delte deres viden og tanker om alt fra helhedspleje og faste teams til demensområdet, tilsyn og det gode samarbejde med pårørende. Ministeren startede dagen på terrassen med Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart, hvor styrelsens indsatser på ældreområdet blev sat i sammenhæng med andre af styrelsens opgaver fx udvikling af sygeplejen, ny folkesundhedslov og nye måder at arbejde sammen med fx civilsamfundet. Vi ser frem til et fortsat tæt samarbejde om at give ældre i hele landet den pleje og omsorg, de har brug for.

Demensrejseholdet fylder 10 år🎈 Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold har siden 2015 styrket plejen og omsorgen for mennesker med demens. Indtil videre har rejseholdet gennemført 162 læringsforløb. Rejseholdet arbejder der, hvor der er brug for dem. Sammen med ledelsen og medarbejderne i den enkelte plejeenhed dykker rejseholdets konsulenter ned i konkrete eksempler og oplevelser fra hverdagen. Det er med til at skabe lokal forankring af metoder og redskaber, så det bliver lettere at få øje på – og handle på - den enkelte plejehjemsbeboers ønsker og behov. Evalueringer af Demensrejseholdet peger på, at forløb med Demensrejseholdet bl.a.: 👉 Bidrager til en hverdag med mere meningsfuldt indhold for borgerne 👉 Øger arbejdsglæden og den faglige selvtillid hos medarbejderne 👉 Har medvirket til, at forbruget af antipsykotika er faldet under og efter forløb Demensrejseholdet har også lagt fundamentet for mange af Sundhedsstyrelsens aktiviteter og indsatser på ældreområdet fx Værdighedsrejseholdet, Sundhedsstyrelsens demenshåndbøger og Sundhedsstyrelsens refleksionskort. Stort tillykke til vores Demensrejsehold og til de mange medarbejdere og borgere, der hver dag har glæde af deres redskaber og metoder. Vi ser frem til nye forløb i fremtiden, hvor Rejseholdet rykker ud for at understøtte implementering af ældrereformen og forebygge omsorgstræthed og forråelse.❤️ Læs mere om Demensrejseholdet her: https://lnkd.in/dKBdWVst

Hurtigere hjælp og bedre støtte til familier - ny model i børne- og ungdomspsykiatrien på vej Fremover skal børn og unge kunne komme hurtigere i gang med behandling, når de har fået en henvisning til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Det sker ved at introducere en ny model, der skal sikre hurtigere og mere systematisk behandling. Modellen er et led i 10-årsplanen for psykiatrien. ”Vi har lavet en model, som bygger på en fleksibel struktur, der strækker sig fra det øjeblik, hvor barnet eller den unge får en henvisning, til vi følger op på vedkommende, når behandlingen er slut. Modellen åbner også for den mulighed, at sundhedspersonalet i højere grad kan tage udgangspunkt i den enkelte families behov og udfordringer og give ekstra støtte til de familier, der har behov for det, efter deres behandlingsforløb er afsluttet.” siger konstitueret sektionsleder Dorthe Goldschmidt. Den tidlige opstart giver mulighed for hurtigere at igangsætte behandlingsindsatser og skabe bedre sammenhæng i forløbet for den enkelte familie. Den ekstra støtte kan for eksempel bestå af samtaler, der kan hjælpe familien med at håndtere konflikter og vejlede om, hvordan man kan tackle svære følelser, søvn eller den unges symptomer. Modellen gør det samtidig muligt at følge de børn og unge, der vurderes at være i særlig risiko for at få det dårligt igen, uden at familierne skal have en ny henvisning for at få hjælp til de samme eller lignende problemstillinger. I filmen fortæller forperson i Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden og forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab, Nina Tejs Jørring om modellen, og hvilken forandring modellen vil betyde i praksis. Modellen er blevet til i samarbejde med Danske Regioner - Danish Regions, Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Dansk Psykolog Forening, Psykiatrifonden, Bedre Psykiatri og Dansk Børne- og ungdomspsykiatrisk selskab. Læs mere om den nye model her 👉 https://lnkd.in/dX2fe-zr

55-74-årige drikker mest – og selv små overskridelser af anbefalingerne kan have store konsekvenser Mere end hver fjerde person over 55 år drikker ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil (2021) mere end 10 genstande om ugen. Samtidig viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse, at 8 ud af 10 ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger om højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag. Mange tror fejlagtigt, at alkohol kun har konsekvenser, hvis forbruget er stort, eller man har drukket i mange år. Men selv et lille overforbrug kan øge risikoen for alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald. I den nye pjece ’Er dit alkoholforbrug 10-4?’ fra Sundhedsstyrelsen kan du se den nyeste viden om alkoholens effekter på fx søvn og sædkvalitet. Her er også en række konkrete råd til at ændre alkoholvaner og fordelene ved selv små justeringer af forbruget. Samtidig lancerer Sundhedsstyrelsen en opdateret vejledning for fagpersoner, der møder borgere og patienter i dagligdagen. Den indeholder en guide til, hvordan du kan indgå en dialog om alkohol på en åben og lyttende måde. Det handler ikke om at løfte pegefingre, men om at oplyse om anbefalinger og risici ved alkoholforbrug – og ikke mindst metoder til at ændre alkoholvaner. Alkohol er en del af den danske kultur, men vi kan og skal reflektere over vores vaner – uanset alder. Se pjecerne ’Er dine alkoholvaner 10-4?’ og ’Er dine borgeres alkoholforbrug 10-4?’ under udgivelser på sst.dk 👉 https://lnkd.in/d8vgmwS3

Forskellige lande – fælles udfordringer i sundhedsvæsenet Sundhedsrepræsentanter fra hele Europa mødtes i sidste uge for at drøfte, hvordan vi kan styrke vores sundheds- og uddannelsessystemer i Europa. Mødet hed Joint Meeting of Chief Medical, Chief Dental and Chief Nurse Officers og blev afholdt i Warszawa, og Sundhedsstyrelsen var repræsenteret med sektionsleder i Uddannelse, Julie Bork. Mødet gav mulighed for værdifulde diskussioner med repræsentanter fra World Health Organization, Europa-Kommissionen og kolleger fra hele Europa om fælles løsninger, der kan styrke rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af sundhedspersonale. ”Det var rigtig interessant at opleve, hvordan lande med vidt forskellige sundhedssystemer kæmper med mange af de samme udfordringer. Det gælder blandt andet rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale, uddannelsens rolle i et bæredygtigt sundhedsvæsen og behovet for at tilpasse løsninger til nationale forhold. Jeg var særligt glad for, at arrangørerne havde valgt at fokusere halvdelen af dagsordenen til udfordringer med rekruttering og tilknytning af sygeplejersker,” siger Julie. Mødet havde særligt fokus på: 👉 Fremtidens behov for sygeplejersker og deres rolle i sundhedsvæsenet 👉 Mangel på sundhedspersonale – en fælles udfordring på tværs af grænser 👉 Hvordan uddannelsessystemet kan imødekomme arbejdsmarkedets krav Det er tydeligt, at vi står stærkere, når vi deler viden og løsninger på tværs af landegrænser, og det var åbenlyst, at samarbejde er vejen frem.

Ny analyse fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency) viser generelt god balance i både kvinders og mænds repræsentation i klinisk forskning Den første del af analysen gennemgår systematisk den tidligere evidens af kønsrepræsentation i klinisk forskning. Her er den overordnede konklusion, at der generelt er en tilstrækkelig kønsrepræsentation i klinisk forskning sammenlignet med kønsfordelingen i sygdomspopulationen på en række sygdomme. Der er dog en vis underrepræsentation af kvinder i klinisk forskning inden for hjerte- og kredsløbsområdet samt enkelte kræftsygdomme. Desuden er der en underrepræsentation af mænd i klinisk forskning om fx migræne og spiseforstyrrelser samt kirurgisk behandling og livsstilsinterventioner til behandling af svær overvægt. ”Vores mål var at skabe et overblik over, hvordan kvinder og mænd er repræsenteret i klinisk forskning, der handler om behandling af sygdomme, der rammer både mænd og kvinder. Vi kan se, at det overordnet ser fint ud i forhold til kønsrepræsentationen.” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Maria Ahrenfeldt. Lægemiddelstyrelsen har været primær i forhold til den del af analysen, der omfatter gennemgang af kliniske forsøg til godkendelse af lægemidler. Her er konklusionen klar: ”Analysen viser, at for de kliniske forsøg, der ligger til grund for lægemiddelgodkendelser i EU de seneste syv år, gælder det, at kønsrepræsentationen afspejler sygdomspopulationerne,” siger enhedschef i Lægemiddelstyrelsens Dataanalysecenter Claus Møldrup. Læs mere om analysen her: https://lnkd.in/djMccat2