Sygehus Lillebælts coverbillede
Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt

Hospitaler og sundhedspleje

Vi er altid på udkig efter dygtige kolleger, der sammen med os vil give patienterne den allerbedste behandling

Om os

SYGEHUS LILLEBÆLT- Patienternes Sygehus Fælles for os er, at vi sætter patienten først, og vi vil gerne gå forrest og gøre det bedre i dag end i går. Det er en forudsætning for, at vi kan realisere vores ambition om at være Patienternes Sygehus. Hos er det dygtige frontledere og medarbejdere, der leverer resultater, forbedringer og excellent forskning, så alle de patienter og pårørende, der kommer til os, går herfra med følelsen af, at vi har hjulpet dem med det, som betyder noget for dem. Sygehus Lillebælt danner rammen om tre skarpe profiler KOLDING SYGEHUS er topmoderne Akutsygehus. Ekspertise - hele døgnet VEJLE SYGEHUS er Kræft- og specialsygehus i de store folkesygdomme RYGCENTER SYDDANMARK er en indgang for alle rygpatienter Kontakt: Sygehus.Lillebaelt@rsyd.dk Karriere i Sygehus Lillebælt?

Websted
http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm226097
Branche
Hospitaler og sundhedspleje
Virksomhedsstørrelse
1.001 – 5.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Kolding, Vejle, Middelfart
Type
Statslig myndighed
Grundlagt
2009
Specialer
Patientsikkert sygehus, Center for Fælles beslutningstagning, Patientinddragelse, Center Sygehus Lillebælt Syddansk Universitet, Syddansk Colorectal Cancer Center, Patient og pårørenderåd, Partnerskab Virginia Mason Institute I Designskolen Kolding og Leder- og talentprogrammer

Beliggenheder

  • Primær

    Beriderbakken 4, 7100 Vejle

    Sygehusvej 24, 6000 Kolding

    Kolding, Vejle, Middelfart, DK

    Se ruten
  • Sygehusvej 1

    Kolding, 6000, DK

    Se ruten
  • Østre Hougsvej 55

    Middelfart, 5500, DK

    Se ruten
  • Se ruten

Medarbejdere hos Sygehus Lillebælt

Opdateringer

  • Camilla Borup Mikkelsen og Ditte Sofie Aaglund Nielsen er til daglig social- og sundhedsassistenter i Sterilcentralen på Vejle Sygehus. I forbindelse med årsmødet hos Dansk Selskab for Infektionsforebyggelse DSIF, fik de tildelt et rejselegat på 20.000 kr., som skal bruges på en uddannelsestur hos en samarbejdsvirksomhed i Tyskland til efteråret. Her skal de tilegne sig masser af ekstra og dybdegående viden om mange af de redskaber, der bliver brugt i det daglige. - Vi blev lidt overraskede, for der var mange om buddet. Men vi må jo have gjort os nogle gode tanker, siden vi er blevet valgt. Og vi glæder os meget til at komme af sted, blive klogere og tage viden med hjem, som vi kan dele med vores kollegaer, siger Camilla Borup Mikkelsen og Ditte Sofie Aaglund Nielsen.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Sygehus Lillebælt har afviklet endnu en vellykket pitch-dag, hvor iværksættere og mindre virksomheder præsenterede deres bud på gode, innovative løsninger, der kan gøre en forskel i sundhedsvæsenet 🏥 🙂 👉 Pitch-dagen foregik på Kolding Sygehus og blev afviklet i samarbejde med 'Hands-On Mikrofonden'. Tre forskellige iværksættere præsenterede denne gang spændende løsninger, der kan være med til at styrke sundhedsvæsenet inden for forebyggelse og sundhed. Og de præsenterede deres idéer over for et panel af specialister i sundhedsinnovation. Panelet bestod af læger, ledere og patientrepræsentanter fra Sygehus Lillebælt, praktiserende læger og private venture-specialister. Hver iværksætter havde godt en halv time til at præsentere idéen og få konstruktiv feedback på, hvordan den kan blive videreudviklet - til gavn for alle. #innovation #sygehuslillebælt #sundhed

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Vær sikker på en plads til Det Nationale Rygsymposium 2025 – meld dig til i dag via linket i kommentarsporet. Vi ser frem til en enormt spændende dag for alle sundhedsprofessionelle der har fokus på rygproblematikker. Symposiet byder på inspirerende oplæg, ny viden og mulighed for vidensdeling på tværs af faggrupper. Sammen skaber vi en bedre fremtid for alle, der lever med rygsmerter.

    Dette indhold er ikke tilgængeligt her

    Få adgang til dette indhold og meget mere i LinkedIn-appen

  • Han drømte om at flyve F-16-fly. Frederik Pors Klinting var da også godt i gang med at uddanne sig til pilot i Forsvaret. Men én dumpet eksamen - der ikke helt gik efter de skarpe, præcise forskrifter - betød, at han måtte opgive drømmen. Halvandet årti senere er han læge og ved at uddanne sig til akutmediciner på Akutafdelingen på Kolding Sygehus. For da Frederik Pors Klinting måtte opgive uddannelsen til pilot og siden forlod et andet job i Forsvaret som leder og officer, forfulgte han i stedet drømmen om at blive læge. I 2016 begyndte han på medicinstudiet, og her otte år senere er det akutmedicinen, der er omdrejningspunktet for Frederik Pors Klintings arbejdsliv. Og arbejdet i Akutafdelingen har netop mange lighedspunkter med jobbet i Forsvaret – begge steder skal man kunne træffe hurtige, vigtige beslutninger i ofte tilspidsede situationer, og der er en stærk korpsånd og et godt fællesskab. Der er mange veje til et job på Sygehus Lillebælt. For Frederik Pors Klinting gik vejen fra Flyvevåbnet til Akutafdelingen. #MinVejTilSygehusLillebælt CV: 2007: Værnepligtig, Flyvevåbnet, Flyvestation Karup 2008: Sergent, Udd.befalingsmand, Flyvevåbnets Førings- og operationsstøtteskole 2009: Pilotelev ved Flyveskolen, Flyvestation Karup 2010: Officerskadet på Hærens Officersskole 2013: Premierløjtnant ved Garderhusarregimentet, Opklaringsbataljonen (III/GHR) 2016 Medicinuddannelsen, Syddansk Universitet, Odense 2022: Klinisk Basisuddannelse, Abdominalkirurgisk Afd., OUH Svendborg 2022: Almen Praksis, Lægerne i Nr. Lyndelse, Fyn 2023: Introduktionsstilling Akutmedicin, Akutafdelingen, Sygehus Lillebælt, Kolding 2024: Hoveduddannelse, Akutmedicin, Odense/Kolding-forløb

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Personalet på Sygehus Lillebælt får meget flotte roser med fra patienterne i den årlige undersøgelse af patienttilfredsheden, der i dag er blevet offentliggjort 🙂 Tallene bygger på svar fra 31.000 patienter, der det seneste år har været til behandling eller undersøgelse på Sygehus Lillebælt. Hele 95 procent svarer, at personalet i høj eller meget høj grad er ’venligt og imødekommende’. Og 9 ud af 10 fortæller samtidig, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med deres indlæggelse eller besøg på sygehuset 🏥 Undersøgelsen viser selvfølgelig også, at der er områder, hvor vi kan blive endnu bedre. I billedserien 👇 har vi samlet nogle af de kommentarer, som patienter har skrevet om deres oplevelser her på sygehuset. LÆS MERE: https://lnkd.in/dQUB3hAp

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 4
  • Er du en strategisk og fagligt velfunderet speciallæge, og er du drevet af at udvikle behandling og patientforløb til gavn for patienterne? Evner du at lede og lykkes igennem andre, og kan du styrke det gode samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere? Vi søger en visionær og helhedsorienteret cheflæge, der i samarbejde med chefsygeplejersken kan lede og udvikle en ambitiøs og veldrevet afdeling. Læs her mere om jobbet som cheflæge på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt. LINK: https://lnkd.in/dYf9eV83

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • I en ny stor undersøgelse påviser en gruppe forskere, at der er en sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer som indkomst og uddannelsesniveau og risikoen for at udvikle en række øjensygdomme 👀 👓 Én af de forskere er professor Torben Bjerregaard Larsen fra Sygehus Lillebælt, der sammen med kollegaer fra universitetshospitalerne i Aalborg og Aarhus netop har offentliggjort studiet, der er blevet publiceret i det velansete ’Journal of Epidemiology & Community Health” - et specialtidsskrift under ’British Medical Journal’. Forskningsprojektet bygger på et studie af over én million danskere på 60 år og derover, og det viser, at risikoen for grå stær er markant højere blandt personer med lavere uddannelse og lavere indkomst. Det kan ifølge forskerne blandt andet skyldes livsstilsfaktorer som rygning, et højere alkoholforbrug og hårdere fysisk arbejde. På baggrund af studiet anbefaler forskerne, at sundhedsvæsenet fremover styrker screenings- og oplysningsindsatserne for denne gruppe. Omvendt viser studiet også, at personer med en højere indkomst og uddannelse har en øget risiko for at blive diagnosticeret med glaukom – også kaldet ’grøn stær’. Forskernes tese er, at den gruppe har en større bevidsthed om sygdommen, hvilket gør, at de oftere bliver tjekket for sygdommen – og dermed i højere grad diagnosticeret for den end andre grupper. 👇 Læs her hele studiet i ’Journal of Epidemiology & Community Health’ 👇 https://lnkd.in/dB4jFcD8

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Lederdagen 2025 er skudt i gang. I dag er over 100 ledere fra Sygehus Lillebælt samlet til Lederdagen 2025 i VINGSTED aktivt hotel & konferencecenter. En dag fyldt med spændende oplæg og en masse netværk på tværs. Et af de emner, som fylder en del, er arbejdet med Sundhedsstrukturreformen. Derfor var der blandt andet oplæg fra Psykiatrien, Middelfart Kommune og almen praksis. 2025 bliver utvivlsomt et år med mange store og vigtige beslutninger, som kommer til at forme fremtidens sundhedsvæsen. Derfor går en del af eftermiddagen også med at se ud i fremtiden og tale om, hvordan vi ser fremtidens Sygehus Lillebælt.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Med et håndtryk fra Dronning Mary og EliteForsk Rejselegat i hånden skal Johanne Dam Lyhne nu til Sydney i Australien for at indsamle en masse viden om implementering.   Overrækkelsen foregik i Den Sorte Diamant i København med masser af både smil og klapsalver og en forventnings glæde om det forestående forskerophold.   - Når man overlever kræft, er man måske nok fri for sin sygdom, men man kan have alle mulige andre senfølger og behov, som man skal have hjælp til at håndtere. Herunder de psyko-onkologiske problemstillinger, som jeg har fokuseret på. I Australien er de længere fremme end os på det område. De har lavet nogle spændende studier om, hvordan man kan implementere den her holistiske tankegang i klinikken, og det er en kæmpe mulighed for mig at lære direkte af dem. Den viden vil jeg tage med hjem, så jeg kan bidrage til lignende implementeringsprocesser i Danmark, siger Johanne Dam Lyhne.   Johanne er til daglig tilknyttet Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, men fra slut august til midt december vil hun være at finde i Sydney.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Hoveduddannelseslæge fra Onkologisk Afdeling, Margrethe Bang Henriksen, forsvarede i går sin PhD med titlen ’The clinical potential of artificial Intelligence in early detection of lung cancer’. Projektet handler om tidlig opsporing af lungekræft ved hjælp af kunstig intelligens, og om hvordan kliniske data kan bruges til at udvælge hvilke patienter, der skal screenes for lungekræft. Margrethe har samarbejdet med data-scientists fra Syddansk Universitet - University of Southern Denmark og Maastricht University og sammen udviklet modeller baseret på kunstig intelligens, der kan forudsige risikoen for lungekræft hos den enkelte patient. Margrethe fortsætter sin forskningskarriere som postdoc på Onkologisk Afdeling, hvor hun skal arbejde videre med risikomodeller og forebyggelse af sygdom i EU-projektet #PreventNCD

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider