KURSUS: LÆR AT BRUGE GRØN MOBILITETSMODEL Er du involveret i planlægning og evaluering af infrastrukturprojekter? Så kom med til kursus i Grøn Mobilitetsmodel (GMM), der er Danmarks landsdækkende trafikmodel. Modellen spiller en afgørende rolle i at vurdere trafikale konsekvenser og samfundsøkonomisk værdi af infrastrukturprojekter. Kurset giver dig indsigt i den teoretiske baggrund for modellen og de metoder og data, som GMM anvender for at sikre præcise og relevante trafikprognoser. Du vil lære at håndtere modeldata, forstå konsekvensberegninger og se, hvordan GMM understøtter beslutningsprocesser for fremtidens grønne infrastruktur i Danmark. Kurset er ideelt for transportplanlæggere, ingeniører, økonomer og andre fagfolk, der arbejder med infrastrukturprojekter og trafikplanlægning, og som ønsker en dybere forståelse af, hvordan trafikmodeller kan bruges til at støtte bæredygtige beslutninger. Det næste kursus bliver afholdt den 20. og 21. januar 2025 i vores lokaler i København. Du kan få mere at vide og tilmelde dig ved at skrive til: gmm@vd.dk Du kan også læse mere om modellen her: www.vejdirektoratet.dk/GMM
Vejdirektoratet
Offentlige myndigheder
København V, Hovedstaden 16.885 følgere
Vi udvikler Danmarks infrastruktur – og så arbejder vi for, at mennesker og gods kan komme nemt, sikkert og grønt på vej
Om os
HVOR VIL DU GERNE HEN? I Vejdirektoratet arbejder vi på at få dig derhen, hvor du gerne vil. Nemt og sikkert - med fokus på bæredygtig udvikling. Det gør vi ved at planlægge og anlægge infrastrukturen, så du kan møde på arbejde til tiden, få friske varer hver dag og rejse på tværs af landet, når du har brug for det. Det kræver løsninger, der balancerer mobilitet, miljø og trafiksikkerhed. Løsninger vi skaber med store ambitioner, men ikke med store armbevægelser. Vi har styr på budgetterne og på fagligheden, når vi udvikler fremtidens veje, og kvaliteten er på plads, uanset om vi arbejder med biodiversitet, klimavenlig asfalt eller på nogle af Danmarks største anlægsprojekter. DET FÅR DU HOS OS Vi tilbyder mange muligheder, uanset, om du er ingeniør, biolog, jurist, økonom, IT-specialist eller noget sjette. Din faglige udvikling er afgørende for os, og derfor er vi ikke bange for at give dig et stort ansvar, fra du træder ind ad døren. Altid godt hjulpet af dine kollegaer. Vi trives, og vi udvikler os. Sammen og hver især. Vi er stolte af den faglighed, der skaber både mobilitet og buede broer – og som bidrager til et bæredygtigt samfund og et klima i balance. Fordi vi ved, at bag de enkle resultater ligger komplekse løsninger og tæt samarbejde med vores omverden. I Vejdirektoratet kommer din karriere godt på vej. Så hvor vil du gerne hen?
- Websted
-
https://www.vejdirektoratet.dk/karriere
Eksternt link til Vejdirektoratet
- Branche
- Offentlige myndigheder
- Virksomhedsstørrelse
- 501 – 1.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København V, Hovedstaden
- Type
- Statslig myndighed
- Grundlagt
- 1949
- Specialer
- Projektering og anlæg af veje, broer og andre bygværker, Fremkommelighed og trafiksikkerhed, Vedligeholdelse af veje og broer, Forskning i vejteknik, Miljø og bæredygtighed og Kommunikation og presse
Beliggenheder
Medarbejdere hos Vejdirektoratet
-
Søren Ashley Glavind
Project Management | Program Management | Digital Transformation | Agile Development | Product Development | Service Owner | #emagine
-
Leise Neel Pihl
-
Erik Skovgaard Nielsen
Rådgiver/Politisk Konsulent - Strategi og Risikostyring
-
Anders Nørskov
Ressourcedirektør, Vejdirektoratet
Opdateringer
-
MILLIONSTØTTE TIL EL-LASTBILER 🚛⚡ I sidste uge uddelte vi 73,1 millioner kroner i støtte til 32 virksomheder, der vil investere i el-lastbiler og ladestandere. Pengene er fordelt efter først-til-mølle-princippet, og der er givet tilskud til indkøb af 124 el-lastbiler og 12 ladepladser. Vi ved, at skiftet fra diesel til batteridrevne lastbiler er en stor økonomisk udfordring for mange virksomheder. Derfor er vi glade for, at vi med denne pulje kan hjælpe nogle af de virksomheder, der ønsker at gøre en forskel for klimaet. De 73,1 millioner kroner er første led i en samlet bevilling på 750 millioner kroner til grøn omstilling af transportsektoren frem mod 2030. Tak til alle, der har vist interesse og søgt puljen – og tillykke til de virksomheder, der har modtaget støtte 💡🚀 Se listen her: https://lnkd.in/dpHmzP_Q
-
TO KILOMETER STØJSKÆRM UNDERVEJS I RØDOVRE I dag tog transportminister Thomas Danielsen, erhvervsminister Morten Bødskov og borgmester i Rødovre Kommune Britt Jensen det første spadestik til en ny støjskærm langs Motorring 3 i Rødovre. Den over to kilometer lange støjskærm placeres på den østlige side af Motorring 3, hvor Motorring 3 møder Frederikssundmotorvejen. Den bliver 6 meter høj og skal afhjælpe støjgenerne for de borgere, der bor i boligområdet nær ved. "Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at lave støjreducerende tiltag. Jeg er utrolig glad for, at dette projekt er kommet op og stå. Jeg glæder mig til at tage et lille spadestik, som gør en stor forskel," siger transportminister Thomas Danielsen. Støjskærmen ventes færdig i begyndelsen af 2025.
-
MOTORSAVEN GIVER PLADS TIL NY NATUR 🪓 De gamle poppeltræer, som pryder landskabet langs de københavnske indfaldsveje og ringveje, er begyndt at udgøre en risiko for trafikken. Derfor fælder vi nu omkring 600-800 poppeltræer på Holbækmotorvejen og Motorring 3. Men det handler ikke kun om trafiksikkerhed – det handler også om biodiversitet. Poppeltræerne stammer fra Nordamerika, og de understøtter ikke den lokale fauna, som danske arter gør. Når vi fælder træerne, vil de derfor blive erstattet af hjemmehørende træer og buske, som bedre gavner vores insekter, svampe og andre arter 🦋🌳🦗 Vi sikrer altså både trafiksikkerheden og giver naturen et løft – og alt sammen med motorsaven som vores vigtigste redskab. Tak til TræEnighed og schønherr for godt samarbejde! Læs mere her: https://lnkd.in/dp2C-up5
-
NY MOTORVEJ SKAL BINDE SJÆLLAND BEDRE SAMMEN Det var transportminister Thomas Danielsen, der førte skovlen, da der tidligere i dag blev taget første spadestik til det sidste stykke af motorvejen mod Kalundborg – også kendt som 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Dermed er arbejdet med at bygge en 28 kilometer lang motorvej mellem Knabstrup og Kalundborg officielt i gang. "Med spadestikket til Kalundborgmotorvejens sidste etape markerer vi, at vest og øst på Sjælland bliver bundet bedre sammen med den fulde udbygning af Kalundborgmotorvejen. Den er vigtigt for Kalundborg og Holbæk og giver bedre muligheder for at komme til og fra området. Kalundborgmotorvejen bliver en livsnerve fra havnen i Kalundborg til resten af Sjælland og vil danne grundlag for vækst og udvikling til glæde for både borgerne og erhvervslivet,” lyder det fra transportministeren. Hen over de næste fire år skal vores entreprenører: - udvide 19 km landevej til motorvej - bygge 9 km ny motorvej - sætte 8 km støjskærm op (og 2,8 kilometer støjvold) - ombygge en rundkørsel til et lyskryds - lave en ny samkørselplads - etablere faunapassagerer til dyrene ... og det er kun en del af det, så vi får travlt 👷👏 Følg projektet her: https://lnkd.in/gjRuBXUp
-
NY KAMPAGNE: HOLD AFSTAND MED TOMMELFINGEREGLEN I dag udruller Vejdirektoratet en trafiksikkerhedskampagne, der husker trafikanterne på at holde tilstrækkelig afstand på motorvejen. Kernen i kampagnen er en ny ’tommelfingerregel’, som kan bruges til en cirkavurdering af, om afstanden til de forankørende er passende. De gængse råd er at holde to sekunders afstand eller at holde en afstand, der i meter svarer til halvdelen af ens hastighed målt i km/t. Det vil sige, at afstanden for eksempel ved 130 km/t skal være mindst 65 meter. Disse råd gælder stadig. I praksis kan det dog være svært at vurdere, når man sidder i bilen. Derfor opfordrer kampagnen til at man bruger sin tommelfinger til at se, om afstanden er tilstrækkelig. Med tommelfingerreglen kan trafikanten nemlig hurtigt finde ud af, om foden skal lettes lidt fra speederen, og om der er nok afstand til bilen foran. Tommelfingerreglen er naturligvis ikke 100 procent nøjagtig, men giver et godt fingerpeg om, hvad afstanden bør være. Læs mære på kampagnesiden her: https://lnkd.in/dBNvk-T2 Du kan se, hvordan man bruger tommelfingerreglen her:
-
IKONISK CYKELBRO VINDER ARKITEKTURPRIS En enkel, men alligevel stærk arkitektonisk gestus. Sådan lød nogle af ordene fra dommerkomitéen om cykelbroen ved Hvidkilde på Fyn, der i sidste uge blev udråbt som vinder af Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2024. I udnævnelsen blev der lagt vægt på, at broens træbeklædning og konstruktion harmonerer med landskabets naturlige linjer og fremstår som en underspillet tilføjelse til den eksisterende infrastruktur. Vi havde sendt Charlotte Damén Schultz-Nielsen til Svendborg for at modtage prisen sammen med Den fynske tegnestue Land+ Landskabsarkitekter, som har tegnet broen, og vores rådgiver fra Niras, der har stået for beregningerne. ”Det har været vigtigt at finde en løsning på cykelbroen, som tog højde for den smukke landskabelige natur, der er i området omkring Hvidkilde, fordi det betød så meget for både Hvidkilde Gods og lokalområdet. At cykelbroen nu vinder kommunens årlige arkitekturpris, er et bevis på, at det er lykkedes at finde den helt rette balance. Det er vi ret stolte af” lyder det fra Charlotte. En særlig kvalitet ved projektet er netop den følsomme tilpasning til områdets visuelle og historiske kontekst. Det røde gelænder på rækværket, der minder om det eksisterende historiske autoværn omkring Hvidkilde, bliver af dommerkomitéen kaldt for et elegant greb, der binder det nye og gamle sammen på en diskret, men effektiv måde. Den 2,5 kilometer lange cykelsti er bygget langs Fåborgvej og formålet har været at skabe en god og mere sikker cykelforbindelse mellem Ollerup og Svendborg. Cykelstien er etableret som en dobbeltrettet cykelsti, som undervejs bliver ført ud på en 200 meter lang stibro langs med Mølledæmningen i Hvidkilde Sø. Og det er altså det her stykke cykelstibro, der nu kan lade sig hylde som noget helt særligt. Der skal også lyde et tak til Munck Havne & Anlæg a/s , der er entreprenør på projektet og har stået for at bygge cykelbroen. Fotos: Robert Wengler og Vejdirektoratet
-
VI TESTER STØJ- OG VANDSUGENDE ASFALT I weekenden nåede vi en milepæl, da vi blev færdige med at lægge drænasfalt ud på Motorring 3 mellem Slotsherrensvej og Motorvejskrydset i Brøndby, som vi nu skal teste for at se, om den kan fjerne noget af trafikstøjen langs motorvejen. Drænasfalt kan reducere støjen via de hulrum, der er i asfalten. Asfalttypen adskiller sig fra traditionelle typer asfalt ved at have en åben overflade med små hulrum i, som i højere grad kan absorbere lyden fra bilernes dæk. Derudover kan regnvandet også strømme ned gennem drænasfalten og videre ud til siden, hvilket giver en bedre køreoplevelse og minimerer risikoen for akvaplaning og opsprøjt. I slutningen af 2025 laver vi en evaluering på fordele og ulemper ved at bruge drænasfalten herhjemme. Vi ved, at drænasfalt allerede bliver brugt i Holland og Tyskland for at sænke støjen på visse strækninger, så vi er spændte på om den også kan fungere på de danske veje.
-
SIKKER PASSAGE FOR ODDERE MED NY TUNNEL I NORDSJÆLLAND Vi har færdiggjort vores første odderpassage i Nordsjælland ved Nivå, som skal give odderen en sikker passage under Helsingørmotorvejen. Dette er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at få odderen tilbage i den sjællandske natur, hvor den længe har været fraværende. ”Vejene er nødvendige for, at vi mennesker kan komme rundt i landet, men de skal ikke være en hindring for, at dyrene kan gøre det samme. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvor der er behov for at skabe nye passager for eksempelvis odderne, og hvor der er behov for at forbedre de eksisterende passager,” siger Christian Bertelsen, der er specialkonsulent i vores miljøteam. Odderen har allerede genvundet fodfæste i Jylland og på Fyn, men den har haft svært ved at etablere sig på Sjælland. Vi håber, den nye passage kan medvirke til, at odderen igen kan blive en del af det sjællandske dyreliv.
-
MEDARBEJDERE SKAL KUNNE AFPRØVE DERES KARRIEREDRØMME ”Vi vil gerne være en god arbejdsplads, uanset hvilken livsfase man befinder sig i, og vi er stolte af, at vores medarbejdere har en gennemsnitlig anciennitet på ni år.” Sådan fortæller vores områdechef for Mindre Anlæg, Helle Liocouras Nielsen. Hun mener, at en del af forklaringen på succesen med at fastholde medarbejdere er, at vi i Vejdirektoratet har stort fokus på at understøtte intern mobilitet. ”Det går ikke, at man ’holder’ på folk, eller tror, at medarbejderes ønsker og ambitioner forbliver konstante i løbet af hele deres karriere. Medarbejdere skal have lov til opnå og afprøve deres karrieredrømme, og jeg vil hellere have, at mine medarbejdere gør det i en anden afdeling i Vejdirektoratet end i en anden organisation.” siger hun. Og selvom det selvfølgelig er en fordel at have erfaring fra branchen, når man søger job hos os, så har Helle også tidligere ansat både projektledere og projektassistenter, som kom fra helt andre brancher. Det vigtigste er ifølge hende, at man har stærke evner inden for projektledelse eller koordinering, at man er servicemindet, og at man har lyst til at lære nyt: ”I Vejdirektoratet siger vi, at vi er ’sammen om Vejdirektoratet’, hvilket også betyder, at vi er sammen om den viden og erfaring, vi besidder. Mange af os er eksperter inden for hver vores fag, men ingen kan eller skal vide det hele. Vi kan uden tvivl allermest sammen, når vi kan trække på hinanden – og det er også til størst gavn for anlægsprojekterne.” Har du selv en drøm om at fortsætte karrieren hos os? Så finder du vores aktuelle jobopslag her: https://lnkd.in/gY9U45E