Der skal nogle særlige leder-tricks til, når man skal onboarde alle sine ansatte på én gang - OG det helst skal gå godt. Den disciplin har Sandra Mia Pedersen for nylig stået midt i. 📝 For inden den helt nye vuggestue i Ådalen slog dørene op for børn og forældre, havde hun syv arbejdsdage til at ryste alle de ansatte sammen. Hendes taktik blev en meget struktureret proces med faste tidsplaner og helt klare rammer, fortæller hun. 💬 - Det er jo mit ansvar, at vi blev klar og nåede alting inden åbningen, og derfor har onboardingen været planlagt meget detaljeret med tidsplaner for alt lige fra førstehjælpskurser og introduktion til it, frokostpauser og tid til at bare pakke ud og lade alle indtryk lande. På den måde kunne pædagogerne tydeligt se, at vi nok skulle nå det hele, og derfor lægges deres fokus på at blive tætte som medarbejdergruppe, siger dagtilbudsleder Sandra Mia Pedersen. Medarbejderne er også enige i, at når man ved, præcis hvad man skal og hvornår, så føler man sig både taget godt imod og sænker skuldrene lidt ekstra: - Det signalerede klart, at her er der styr på tingene og gør, at der ikke er nogle ufærdige hængepartier. Så jeg vil klart anbefale den meget strukturerede måde at tage imod nye medarbejdere. Vi føler i hvert fald en tryghed, der smitter af på hele atmosfæren i huset, lyder det fra en af de fire nye pædagoger, Stine Hausner. Stort tillykke til Ådalens Børnehus med den nye vuggestue og velkommen til de fire nye pædagoger 😀👏 #onboarding #nyemedarbejdere #velkommentil
Stort tillykke Sandra og godt arbejde! Det er en enormt lækker vuggestue i har fået lavet og personalet er som altid professionelle, kompetente, imødekommende og empatiske. Skønt sted for børnene!
Det tror jeg altså, der er mange, som kan lære af - at tydelige strukturer skaber en ro. Både når man er barn og voksen. Tillykke til Ådalen med de nye rammer og den gode opstart!
Direktør Børn og Skole, Arbejdsmarked og Borgerservice, Social og Familie
1mdEn stærk leder med et stærkt hold og JA det skaber en skøn atmosfære 🙌🏼