Rigshospitalet s indlæg

Den måler kun få millimeter, men dens bid kan give ubehag, sygdom og i værste fald være farligt og med langvarige mén for mennesker. For flåter, der findes i naturen, bærer på sygdomme, og dem skal et nyt professorat på Rigshospitalet og Københavns Universitet bidrage til at opdage og finde behandling mod. Den nye professor er overlæge i Afdeling for Infektionssygdomme Anne-Mette Lebech, som siden 2017 har stået i spidsen for Enhed for flåtoverførte infektioner på Rigshospitalet. - Flere og flere får flåtoverførte sygdomme, både globalt og i Danmark. På grund af klimaforandringerne spreder flåterne sig, også her i Danmark, og det bekymrer mange og påvirker deres livskvalitet, når de færdes i naturen. Det er vigtigt at opdage og behandle flåtoverførte bakterier og virus så tidligt som muligt, og derfor forsker vi både i nye og enklere metoder til at stille diagnoser og i, hvordan det går de patienter, som har været smittet, fortæller Anne-Mette Lebech. Blandt andet leder hun og kollegaerne efter nye måder at opdage og følge borrelia i nervesystemet på. I dag sker det med en rygmarvsprøve, hvilket gør det svært for de praktiserende læger at stille diagnosen og er en ulempe for patienterne, særligt for børn. - I modsætning til mange andre infektioner, hvor vi kan følge effekten af en antibiotikabehandling i blodprøver, har vi ikke den mulighed hos patienter med Borreliose. Derfor afprøver vi nye måder som DNA, proteinprofiler og skanninger for at se, om vi kan opdage og følge sygdommen på en ny og bedre måde. Jo tidligere, vi kan sætte patienterne i behandling, des mindre risiko er der for, at de får langvarige følger som ansigtslammelse og smerter, siger Anne-Mette Lebech.

Intensivafdelinger verden over skal måske til at gentænke, hvordan de gennemfører blodtransfusioner hos patienter med svær akut hjerneskade som følge af traume eller spontan hjerneblødning. Professor Kirsten Møller er en del af en international forskergruppe fra intensivafdelinger i Europa, Sydamerika og Asien. I TRAIN-studiet viser de, at disse patienter med svær akut hjerneskade muligvis bør have blodtransfusion ved en højere blodprocent end hidtil antaget. Studiet er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA. Studiet har potentiale til at ændre den nuværende praksis på intensivafdelinger og kan få betydning for behandlingen af danske patienter. Kirsten Møller fra Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling på Rigshospitalet og Københavns Universitet siger. - Vores resultater viser, at patienterne formentlig skal have en højere blodprocent, end det har været praksis til nu, når vi udfører blodtransfusioner. Den højere blodprocent vil ikke betyde, at flere overlever, men at de, der overlever, får mindre svære handikap og dermed bedre chancer for at klare sig selv.  Kirsten Møller forklarer, at cirka halvdelen af alle patienter med svær akut hjerneskade udvikler blodmangel, men at ikke alle får blodtransfusion. Hidtil har man anbefalet at vente med transfusion, til blodprocenten svarede til den laveste værdi i TRAIN-studiet – som også er den blodprocent, man anbefaler til de fleste andre intensivpatienter. I studiet blev 850 intensivpatienter med blodmangel efter akut hjerneskade inddelt i to grupper, hvoraf den ene gruppe allerede modtog blod ved en relativt høj blodprocent, mens den anden først fik blod ved en lavere blodprocent. Resultaterne viste, at patienterne, der fik blod ved den lavere blodprocent, havde en 16% højere risiko for et dårligt outcome – defineret som enten at dø eller overleve med svære handikap – sammenlignet med dem, der modtog blod ved den højere blodprocent. Efter seks måneder havde 73% af patienterne i gruppen med den lave blodprocent oplevet et dårligt outcome, mens det gjaldt 63% af patienterne i gruppen med den højere blodprocent. Studiet fandt dog ingen forskel i dødeligheden mellem de to grupper. Kirsten Møller understreger, at en eventuel ændring af klinisk praksis i Danmark og resten af verden kræver en grundig gennemgang af resultaterne og sammenligning med andre, lignende studier. 

Stor bevilling til migræneforskning. Rigshospitalet og Messoud Ashina får 60 mio. kr. af Danmarks Grundforskningsfond til at oprette og drive Center for Discoveries in Migraine. Det nye center vil gennem grundforskning arbejde for at afdække de mekanismer, der udløser og afslutter migræneanfald. Et af målene for det nye center er at udvikle ny sygdomsspecifik medicin indenfor de næste 10 år. Det er godt nyt for de mere end 800.000 danskere, som lider af hjernesygdommen migræne, fortæller Messoud Ashina, professor og overlæge, samt leder for det nye center. - Migræne er en af de sygdomme, der påvirker flest mennesker hver dag på verdensplan. Med Center for Discoveries in Migraine får vi ekstra muskler til at rykke på forskning i migræne, så vi får en bedre forståelse af sygdommen og bedre behandlinger. På den måde kommer vi op på et niveau, så Danmark også i fremtiden fortsætter med at være en globalt ledende spiller indenfor migræneforskning, siger Messoud Ashina. En af metoderne til at opnå det er internationale forskningssamarbejder, og der er det nye center godt på vej: - Vi har allerede indgået officielle samarbejdsaftaler for centret med topforskere fra Harvard University i USA, Leiden University i Holland og Københavns Universitet. Vores ambition er at skabe et verdensførende forskningsmiljø, fortæller Messoud Ashina. Center for Discoveries in Migraine bliver fysisk forankret på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme under Neurocentret på Rigshospitalet. I første omgang er der tildelt 60 mio. kr. til fordeling over seks år, med mulighed for forlængelse med 40 mio. kr. til fordeling over yderligere fire år. Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, som er oprettet af Folketinget til at styrke dansk grundforskning.

Lægemidler mod depression har ikke kun en positiv effekt på menneskers humør, men også på hjernens evne til for eksempel at huske, viser nyt studie, som psykolog Vibeke Høyrup Dam er førsteforfatter på. Studiet fra Rigshospitalet og Københavns Universitet viser, at visse typer antidepressiv medicin kan forbedre kognitive evner hos patienter med moderat til svær depression. Forskerne undersøgte virkningen af SSRI-lægemidlet escitalopram, som blandt anvendes mod depression, på hjernen og patienternes kognitive funktioner over en periode på 12 uger. I studiet deltog 90 patienter, som alle gennemgik hjerneundersøgelser samt kognitive og humørmæssige vurderinger før og efter en otte ugers behandling med SSRI. Resultaterne viste, at patienter efter behandlingsperioden oplevede næsten 10 procent reduktion i den såkaldte 5HT4-receptor, der er en af de hjernereceptorsystemer, som SSRI-præparatet påvirker. Et interessant fund var, at de patienter, som havde mindst ændring i 5HT4-receptoren, oplevede den største forbedring i hukommelsestestene, særligt evnen til at huske ord. Vibeke Dam fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, forklarer: - Vores arbejde knytter forbedringen i kognitiv funktion til den specifikke 5HT4-receptor. Direkte stimulering af serotonin 4-receptoren kan derfor være et vigtigt mål at overveje i optimeringen af antidepressiv behandling, siger Vibeke Dam. Tidligere forskning har vist, at patienter med ubehandlet svær depression samt raske personer med en familiehistorie af depression har færre af disse receptorer end raske personer uden depression. Dette kan måske forklare, hvorfor mennesker med depression ofte har problemer med hukommelsen. Studiet er publiceret i tidsskriftet Biological Psychiatry og understreger behovet for yderligere forskning for at afklare antidepressivas virkningsmekanismer og potentielt forbedre præcisionen i psykiatrisk behandling.

Som første nordiske øjenlæge nogensinde modtager afdelingslæge Yousif Subhi den prestigefyldte fagpris Ophthalmologica Award Lecture. Prisen uddeles af EURETINA, som er verdens største sammenslutning af nethindespecialister. Yousif Subhi fra Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet er udpeget som årets unge europæiske øjenlæge for sit imponerende arbejde inden for forskning i nethindesygdomme, især aldersrelateret makuladegeneration (AMD) og årehindelækage/stressøje også kaldet for central serøs chorioretinopati (CSC). Prisen anerkender hans omfattende forskning i evidensbaseret behandling af nethindesygdomme, der med metaanalyser fremmer patientfokuserede løsninger. Som en del af æren holdt Yousif Subhi en af hovedforelæsningerne ved konferencen den 21. september i Barcelona. Hans oplæg, 'Things That Matter: An Evidence-Based Approach to AMD and CSC', gav forskere og øjenlæger fra hele verden indblik i, hvordan klinisk og metaanalytisk forskning kan tage udgangspunkt i patienternes spørgsmål og optimere diagnostik, behandling og information til patienter med AMD og CSC. - Nethindesygdomme nedsætter syn og livskvalitet. Patienterne har lange og hyppige besøg. En evidensbaseret tilgang til de hyppige nethindesygdomme hjælper os med at designe forløb, der giver patienterne det bedst mulige syn, færrest mulige besøg og fremmer deres mestring af et liv med nethindesygdom, forklarer Yousif Subhi.

H.M. Dronning Mary var til stede, da en udstilling om Rigshospitalets kommende hospital for børn, unge, gravide og deres familier åbnede i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide, der er opkaldt efter Dronningen, går nye veje for at skabe plads til patienterne og deres familier, så de kan leve livet – også når de syge. - Når børn og unge bliver syge, bliver hele familiens liv ofte sat på pause og hverdagen kommer til at handle om sygdom og praktik. Med Mary Elizabeths Hospital bygger vi et børnehospital baseret på højt specialiseret behandling designet efter familiernes behov for tryghed og mulighed for leg og udvikling, udtaler regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), der tog imod Dronningen i Industriens Hus. Udstillingen giver et unikt, interaktivt indblik i, hvordan Mary Elizabeths Hospital kan bidrage til udviklingen af behandlingen af børn, unge og gravide til gavn for den enkelte patient, familien og det samlede sundhedsvæsen. I udstillingen følges bl.a. en drengs forløb fra han bliver indkaldt, til indlæggelsen og til han er hjemme igen. Udstillingen viser også, hvordan ny teknologi kan hjælpe børn hurtigere og bedre gennem skanninger. Udstillingen om Mary Elizabeths Hospital er gjort muligt med støtte fra Børneriget Fonden/Foundation for Mary Elizabeth's Hospital, der blev etableret i 2020 for at sikre fremtidige partnerskaber og løbende støtte til udviklingen af Mary Elizabeths Hospital. Danish Industry har stillet lokaler til rådighed for udstillingen. Når Mary Elizabeths Hospital efter planen åbner i 2026, har den 60.000 m2 store bygning dagligt plads til 900 indlagte og ambulante patienter og deres familier. Bygningen bliver samtidig dagligt arbejdsplads for henved 1.200 læger, sygeplejersker, jordemødre, portører og andet personale. På Mary Elizabeths Hospital er det specialisterne, der kommer til patienten – ikke omvendt. Mary Elizabeths Hospital opføres i unikt partnerskab med Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirk's Fond med et samlet budget på 3 mia. kroner, hvoraf Ole Kirk’s Fond bidrager med knap en tredjedel. Udstillingen, der er gratis, er åben frem til slutningen af december og kan opleves af alle interesserede – både besøgende hos Dansk Industri og forbipasserende på gaden. Udstillingen vil også være åben i forbindelse med Kulturnatten. Foto: Thomas Sjørup.

For de fleste patienter med migræne er det specielt fire lægemidler, der er særligt effektive mod migrænesmerter. Det konkluderer William Karlsson og en international forskergruppe, som har kortlagt effekten af 17 forskellige lægemidler mod migræne. I studiet finder forskerne, at fire såkaldte triptan-behandlinger giver den bedste lindring af migrænesmerter. Resultaterne er netop udgivet i det ansete videnskabelige tidsskrift British Medical Journal Studiet er den største sammenlignende undersøgelse af migrænemidlers effekt. Resultaterne er baseret på data fra 137 studier, hvor forskere har undersøgt effekten af udvalgte pillebaserede migræne-behandlinger, enten ved at sammenligne med andre behandlinger eller placebo. Helt konkret sammenlignede forskerne, hvor godt den enkelte behandling smertedækkede indenfor henholdsvis 2 og 24 timer. Der blev også kigget på bivirkninger som kvalme, svimmelhed og træthed. Fire triptaner viste sig mest effektive til at gøre patienter smertefri indenfor to timer: Eletriptan, rizatriptan, sumatriptan og zolmitriptan. For smertefrihed i op til 24 timer klarede eletriptan og ibuprofen sig bedst. Ibuprofen-resultaterne bør dog tages med forbehold, da det er primært skyldes et enkelt studie med en atypisk lav placeboeffekt. Det forklarer William K. Karlsson, som er læge og ph.d.studerende fra Dansk Hovedpinecenter og hovedforfatter på den videnskabelige artikel om studiet. - Vi har længe vidst, at de fleste med migræne har god effekt af triptaner. Udfordringen er at finde den rigtige triptan – altså den der virker og giver patienten færrest mulige og helst ingen bivirkninger. Vi håber, at vores forskning bidrager til mere opmærksomhed om triptaner og at flere patienter får gavn af behandlingen, siger han. Ifølge William K. Karlsson er et af studiets store fordele, at det giver et samlet samlet overblik over lægemidlernes effekt og bivirkninger: - Det gør, at vi får et helt andet grundlag for at tilbyde patienterne den mest effektive behandling. Især med hensyn til triptaner kan vi nu anbefale, at fire specifikke typer afprøves, og vi kan angive den optimale rækkefølge, de bør afprøves i. Det overblik havde vi ikke forud for det her studie og det betyder også, at der allerede nu arbejdes på at tilpasse retningslinjer for lægemidler mod migræne rundt om i verden, så de afspejler vores fund, siger han. 

En stor fælles indsats i Danmark skal forbedre opsporingen og behandlingen af børn og voksne med arvelig forhøjet kolesterol. Til næste Grand Round torsdag d. 26. september kl. 08.00-08.50 fortæller fagfolk om de seneste års forøgede fokus på at identificere de tusindvis af danskere, som lever med udiagnosticeret familiær hyperkolesterolæmi (FH) og om mulighederne for at reducere risikoen for alvorlige hjertekarsygdomme markant med en tidlig, forebyggende behandling. Oplægsholderne på dagen er professor Anne Tybjærg Hansen og afdelingslæge Stefan Stender fra Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet. De bliver flankeret af den hollandske professor Albert Wiegman fra Amsterdam University Medical Center. Han er international anerkendt for sit succesfulde arbejde med at opspore og behandle hollandske børn og familier med arveligt forhøjet kolesterol. Grand Round-arrangementet kan følges live online. Alternativt kan man møde op fysisk i Auditorium 1 og 2 på Rigshospitalet, Blegdamsvej, eller i Auditorium A på Rigshospitalet i Glostrup. BEMÆRK at dørene ind til Auditorie 1 lukkes kl. 07.58 af hensyn til livestreamingen og oplægsholderne. Op mod 30.000 danskere vurderes at have svært forhøjet kolesterolindhold i blodet som følge af en arvelig defekt. På dagen vil oplægsholderne give en status på behandlingsmulighederne i dag, udviklingen i diagnostikken af sygdommen og komme med bud på, hvordan man bedst finder og hjælper børn med FH. Afslutningsvis vil der være en paneldiskussion ledet af overlæge Emil Daniel Bartels fra Afdeling for Klinisk Biokemi, hvor et panel af fagfolk diskuterer strategier for, hvordan man skal finde de 90% udiagnosticerede danske patienter med FH – gennem for eksempel digitalisereret screening og kaskadescreening af familiemedlemmer. Se videooptagelser, præsentationer og programmer for alle Grand Rounds på https://lnkd.in/e5VvdW9i

Rigshospitalet har med opbakning fra internationale eksperter i skimmelsvamp og kræft besluttet, at sårbare patienter bliver i deres nuværende rammer af hensyn til patientsikkerheden. Det betyder, at sårbare patienter i Afsnit for Børn og Unge med Kræft- og Blodsygdomme ikke skal flyttes fra nuværende rammer trods fund af skimmelsvamp, hvoraf en undertype stammer fra Rigshospitalets bygninger. Det er konklusionen efter, at Rigshospitalet har indhentet international ekspertrådgivning hen over sommeren. Anbefalingen er klar; nemlig at det er sikrest for patienterne på nuværende tidspunkt at blive i afdelingen, der har nogle af verdens bedste behandlingsresultater på området. Denne placering blev også vurderet som det bedste i forhold til patientsikkerheden i den risikoanalyse for børneområdet, som Rigshospitalets egne eksperter udarbejdede i juni. Her var konklusionen, at risikoen for patienterne ved at foretage en midlertidig flytning ville være betydeligt større end ved at blive. Dette hænger sammen med, at afdelingen er optimeret til at håndtere alle de alvorligt syge patienters behov, og at en flytning kræver omfattende træning af personalet i blandt andet akutte arbejdsgange for at være sikker. Hele afdelingen flytter om få år til den nybyggede fløj, Mary Elizabeths Hospital. - Det kan lyde paradoksalt, men det er stadig trygt at være på Rigshospitalet – også for de patienter, som er mest udsatte for at få infektioner med skimmelsvamp. Vores behandlingsresultater for børn og voksne med kræft i blodet er på højeste internationale niveau, siger Jannick Brennum, der er vicedirektør på Rigshospitalet. Der er på baggrund af blandt andet input fra udenlandske rådgivere lagt detaljerede planer for yderligere reduktion af niveauet af skimmelsporer. Samtidig vil der ske hyppigere målinger for at følge udviklingen, og i samarbejde med danske eksperter igangsættes en styrket indsats for at opspore og fjerne kilden.   - Vi gør løbende, hvad vi kan for at minimere risikoen for alle infektioner, herunder skimmelsvamp. Supplerende er der blandt andet købt nye luftrensere, ændret i rengøringen og arbejdet med renoveringstiltag, siger Jannick Brennum. Skulle udviklingen kræve det, vil en midlertidig flytning stadig kunne komme på tale, inden afdelingen om få år flytter permanent ind i MARYs. Jannick Brennum understreger, at der ikke kan fastsættes en simpel grænse for, hvornår det er påkrævet. Uanset hvor vellykket indsatsen er, fastslår han, at forekomst af skimmelsvamp ikke helt kan undgås: - Patienter med stærkt undertrykt immunforsvar har en øget risiko for at få skimmelsvampeinfektioner, og der findes svampesporer i lavt niveau i alle miljøer, også på hospitaler. Derfor er forebyggelse af skimmelsvamp en fast del af behandlingen af disse patienter alle steder, siger Jannick Brennum. Du kan se Rigshospitalets spørgsmål/svar om skimmel her https://lnkd.in/d2Kce7xg

Karin Wadt er ny professor i klinisk genetik med fokus på sjældne kræftsygdomme. Hun har i sin karriere forsket i personlig medicin og vil i sit professorat fortsætte med at undersøge de genetiske årsager til, at børn og voksne udvikler kræft.   - Har man arveligt betinget kræft, er det vigtigt at få identificeret, så patienten har mulighed for at tage beslutninger om behandling på et oplyst grundlag. For nogle arveligt betinget kræftsygdomme kan der være tale om en særlig behandling, som passer til den genetiske variation, og det er det, vi kalder personlig medicin. Er man arveligt disponeret for nogle typer kræft viser undersøgelser, at man har en højere risiko for at udvikle en ny kræft, efter man er kræftfri, og for disse patienter er det vigtigt, at de bliver tilbudt forebyggelse, som kan være operation, medicinsk behandling eller regelmæssige skanninger, siger Karin Wadt, som er overlæge i Afdeling for Genetik på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. At vi i dag kan identificere øget risiko for at udvikle kræft er et resultat af, at vi bliver dygtigere til at identificere varianter i gener, som medfører en kræftrisiko.  - For 25 år siden kunne vi undersøge familierne for to sygdomsfremkaldende gener. I dag foretager vi rutinemæssigt undersøgelse af 46 gener hos henviste patienter. Tidligere anbefalede man kvinder at få fjernet deres æggestokke, hvis der var forekomst af bryst- og æggestokkræft i familien. Men nu ved vi, at der ofte ikke er grund til at raske kvinder få fjernet æggestokkene, hvis de ikke har sygdomsdisponerende genvarianter. Jeg har tit set, at det giver ro i maven at få at vide, at man ikke er arveligt disponeret for de kræftdiagnoser, der ellers er udbredt i ens familie, fortæller Karin Wadt.  Som et led i sin forskning har Karin Wadt en central rolle i det nyoprettede Voksen Center for Sjældne Sygdomme. Karin Wadt afholder tiltrædelsesforelæsning fredag den 13. september kl. 14.00 på Rigshospitalet, Blegdamsvej Auditorium 2. Læs mere om hendes professorat og forskning her: https://lnkd.in/dpfA2T-Z