Sundhedsstyrelsen s indlæg

Hurtigere hjælp og bedre støtte til familier - ny model i børne- og ungdomspsykiatrien på vej Fremover skal børn og unge kunne komme hurtigere i gang med behandling, når de har fået en henvisning til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Det sker ved at introducere en ny model, der skal sikre hurtigere og mere systematisk behandling. Modellen er et led i 10-årsplanen for psykiatrien. ”Vi har lavet en model, som bygger på en fleksibel struktur, der strækker sig fra det øjeblik, hvor barnet eller den unge får en henvisning, til vi følger op på vedkommende, når behandlingen er slut. Modellen åbner også for den mulighed, at sundhedspersonalet i højere grad kan tage udgangspunkt i den enkelte families behov og udfordringer og give ekstra støtte til de familier, der har behov for det, efter deres behandlingsforløb er afsluttet.” siger konstitueret sektionsleder Dorthe Goldschmidt. Den tidlige opstart giver mulighed for hurtigere at igangsætte behandlingsindsatser og skabe bedre sammenhæng i forløbet for den enkelte familie. Den ekstra støtte kan for eksempel bestå af samtaler, der kan hjælpe familien med at håndtere konflikter og vejlede om, hvordan man kan tackle svære følelser, søvn eller den unges symptomer. Modellen gør det samtidig muligt at følge de børn og unge, der vurderes at være i særlig risiko for at få det dårligt igen, uden at familierne skal have en ny henvisning for at få hjælp til de samme eller lignende problemstillinger. I filmen fortæller forperson i Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden og forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab, Nina Tejs Jørring om modellen, og hvilken forandring modellen vil betyde i praksis. Modellen er blevet til i samarbejde med Danske Regioner - Danish Regions, Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Dansk Psykolog Forening, Psykiatrifonden, Bedre Psykiatri og Dansk Børne- og ungdomspsykiatrisk selskab. Læs mere om den nye model her 👉 https://lnkd.in/dX2fe-zr

Dea Seidenfaden

Forperson for Dansk Psykolog Forening

9t

Det er SÅ godt, at vi nu kan sætte ind med hurtig hjælp og behandling til de børn, unge og deres familier, der træder ind i psykiatrien 🙏 Jeg er glad for, at vi får fået en stærk model, som fokuserer på nogle af de mange ting, vi kan begynde at gøre for familierne i psykiatrien, allerede inden vi kender barnet eller den unges specifikke diagnose!

Agnete Klint Holbak

Forældrementor i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Ekstern underviser på Skolen for Recovery. Coaching i organisationer

12t

Tak, tak. Det er årtiers gode nyhed. Respekt til alle jer der har bant vejen. Der er fortvivlende kolossalt behov for at skabe tilbud med afsæt i hele familien, der tumler ind i Børne og Ungdomspsykiatrien. Det er en stejl læringsrute, hvor hver en omvej koster af de kræfter, der burde bruges til at vokse og holde sammen. Det vil give mening for alle.

Se flere kommentarer

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind