Er vi blevet trætte af at lege med AI?
Jakob Olsen, general manager i IBM. Foto: Magnus Møller

Er vi blevet trætte af at lege med AI?

Af Astrid Sturlason , journalist på Børsens AI-redaktion

Jakob Jersild Olsen havde en drøm. Dog indrømmer han, at ”det ikke er noget, der får ham til at se specielt godt ud”.

Lønnen skulle være så høj, at han kunne køre rundt i store tyske biler. Kunderne skulle være verdens største virksomheder, og arbejdspladsen skulle være i udlandet langt væk fra Herning, hvor han er vokset op. Det fik ham til søge mod it-branchen.

I dag er han direktør for salgsafdelingen, technology sales, hos den multinationale tech-kæmpe IBM med 20.000 ansatte under sig. Han er dermed den højst rangerede dansker i selskabet og har sin daglige base i New York.

Der er især en tendens, der går igen, når han taler med kunder, fortæller han, da jeg møder ham på IBM’s nye danske hovedkontor i Nordhavn. De er trætte af at lege med AI og kræver nu ”return on investment”.

Det så man også i begyndelsen af august, da flere tech-aktier oplevede voldsomme kursfald. For investorerne er i stigende grad blevet bekymret for, om investeringerne i kunstig intelligens vil fortsætte med samme høje fart, og flere stiller spørgsmål til, hvornår AI reelt set får en effekt.

IBM har selv taget konsekvensen af AI-skepsissen og ændret sin salgsmodel.

Nu bruger IBM sig selv som sin egen første kunde og prøvet teknologien af internt først, så man kan dokumentere en effekt over for kunderne.

“Der er ingen grænser for, hvad AI kan bruges til, og det kommer til at blive en revolution på en eller anden måde. Men det handler om at forstå, hvordan det kan hjælpe dig,” siger Jakob Olsen.

Læs hele interviewet her.

God weekend!


Børsens redaktion anbefaler


Headhuntere: Her er tre gode råd til ledere på jobjagt

Hvordan kommer man overhovedet på radaren hos en headhunter, og hvilke kompetencer er der særlig efterspørgsel på. Til at svare på det har podcastvært Nikolaj Sommer inviteret to headhuntere i studiet i denne særudgave af Ledernes Dilemma.

Lyt med her:

Apple

Spotify


Har du ikke abonnement? Find det abonnement, der passer bedst til dig.

Jonathan Løw

Serie-iværksætter & Foredragsholder om AI og AT LYTTE HØJERE 👂 Vært på EXTRAORDINARY 👂 AI-blogger på Børsen og Finans

2md

Spændende og vigtige pointer! Det handler netop ikke om at lege med AI, men om at flytte det fra hype til hverdag NU. Jeg uddyber gerne :-) https://jonathanloew.dk/ai-guide-hverdag/ https://jonathanloew.dk/ai-top-100/

Maria Skjærven

Hjælper dig i mål med AI! AI underviser og founder af Futurescouts. CO-founder PLAII

2md

Jeg tror stadig vi skal lege med AI og rigtig rigtig mange er ikke kommet ordentligt igang endnu. Det må starte med leg og i det små. Og så er jeg helt enig i at det skal videre derfra, når man finder frem til hvad der virker. En ting er sikkert. Vi skal ikke sidde og vente på at alle AI-tools er færdige og fejlfrie, til vi går igang. Det er vigtigt at få erfaring nu, selvom det kan være udfordrende at skalere løsningerne, fordi teknologien udvikler sig hurtigt, og risici stadig er en stor faktor.

Dres Simon

Kreativ og konceptstærk

2md

Bare ikke AI begynder at lege med os...god weekend.

Mathias Bruun

Strategic Social Data Scientist · Helping companies navigate complexity

2md

Det er let som ingenting at lave PoC’er på ‘AI’-løsninger, som ser vanvittigt imponerende ud. Men det spændende er jo ikke at fremhæve, hvor løsningerne brillerer; det vigtigste er at vide, hvor og hvorfor de fejler. I overgangen fra demo til produktion kræver det langt mere omtanke, end de fleste hidtil har forestillet sig, hvis man er interesseret i at undgå at indbygge tikkende bomber i sine forretningskritiske systemer.

Nej, vi er da lige startet.

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind