Skjulte emissioner fra "midlertidige konstruktioner" på landets byggepladser
Søren Jensen
Hos Søren Jensen går vi forrest og skaber ingeniørkunst, der gør en positiv forskel.
v/ Anders Brønden, Fagleder og markedsansvarlig for LCA hos Søren Jensen og Sigrid Lin Grønlund Lapsin, praktikant hos Søren Jensen
I forbindelse med den kommende revision af bygningsreglementets LCA-metode vil der pr. 1/7-2025 blive stillet krav til dokumentation for klimapåvirkningen for byggeprocessen og får sin egen særskilte grænseværdi på 1,5 kg CO₂e/m²/år. Byggeprocessen klimapåvirkning omfatter transport til byggepladsen og selve opførslen, f.eks. klimapåvirkning fra byggeaffald og spild. Jævnfør udkastet til den reviderede BR-metode skal man kun opgøre klimapåvirkning bortkørt byggeaffald, men det virker til at midlertidige konstruktioner, f.eks. indfatningsvægge til byggegruber, ikke skal medregnes i første omgang. Indfatningsvægge bortkøres ikke altid, og især dybe indfatningsvægge i beton og/eller stål efterlades ofte i jorden, da de er vanskelige at fjerne igen.
Denne artikel belyser klimapåvirkningen fra indfatningsvægge for fire forskellige projekter med henblik på at skabe fokus på klimapåvirkningen fra de midlertidige indfatningsvægge. I projekterne er der anvendt stålspuns og sekantpælevægge (beton) til etablering af byggegruberne. Indfatningsvægge udgør et stort materialeforbrug og en betragtelig klimapåvirkning sammenlignet med, ikke kun den øvrige byggeproces, men også med den samlede klimapåvirkning for et byggeri.
I de fire projekter udgør indfatningsvæggene en klimapåvirkning mellem 0,8-1,6 kg CO₂e/m²/år. Dette overstiger klimapåvirkningen fra al øvrig bortkørt byggeaffald og svarer alene til mellem ca. 55% til 105% af den samlede kommende grænseværdi for den samlede byggeproces, hvis de ikke trækkes op og genbruges. Klimapåvirkningen for stålspunsvægge kan dokumenteres lavere hvis der vælges producent med høj andel af genbrugsstål.
Der er således et stort potentiale for reduktion af byggeriets klimapåvirkning i at medtage indfatningsvægge i fremtidig grænseværdi for byggeprocessen for at give incitament til typer af indfatningsvægge, der kan genbruges i stor udstrækning.
Krav til byggeprocessens klimapåvirkning
Den 24. september 2024 udsendte Social og Boligstyrelsen et udkast af ændring af bygningsreglementets §§297-298 til høring[1]. Her findes de første detaljerede beskrivelser (eksl. vejledning) til hvordan bygherrer skal dokumentere klimapåvirkningen fra byggeprocessen. Jævnfør udkastet skal blandt andet behandling af bortkørt byggeaffald og energiforbrug (diesel, fjernvarme, el) indgå i dokumentationen af klimapåvirkningen for A5 Opførelse, montering. Nybyggeri, der ansøger om byggetilladelse efter 1/7-2025, skal dokumentere og overholde en klimapåvirkning fra dele af byggeprocessen på maksimalt 1,5 kg CO₂e/m²/år.
De nye regler tager tilsyneladende ikke fat i klimapåvirkningen fra et af de potentielt største enkeltbidrag, nemlig materialeforbrug (og dermed klimapåvirkning) fra indfatningsvægge til byggegruber. Indfatningsvægge er ofte en midlertidig konstruktion, som muliggør udgravning af en byggegrube op mod eksisterende veje og bygninger. Indfatningsvæggene kan enten helt, delvist eller ikke indgå som del af det endelige bygværk. Det er ofte ikke muligt at fjerne og genbruge indfatningsvæggenes materialer igen, hvorfor disse materialer må være at betragte som blivende byggeaffald på grunden. Især støbte indfatningsvægge som sekantpælevægge og slidsevægge er tæt på umulige at genanvende og genbruge.
Denne artikel beskriver typiske typer af indfatningsvægge anvendt i Danmark og illustrerer et niveau for klimapåvirkningen fra indfatningsvægge på fire projekter som Søren Jensen Engineering har projekteret. Bygningerne er kendetegnede ved at være have min. ét kælderniveau og er bygget tæt op af eksisterende infrastruktur og bygninger som krævede etablering af en dyb byggegrube. Alle projekterne er myndighedsbehandlet uden krav til klimapåvirkningen for bygningen eller byggeprocessen.
Typer af indfatningsvægge
Indfatningsvægge etableres ofte alene for at kunne udgrave en byggegrube for et byggeri op imod eksisterende bygninger og/eller infrastruktur. Alternativet er at udgrave byggegruben med anlæg (skrå sider), som kan gøres uden brug af indfatningsvægge. Udgravning med anlæg er pladskrævende og kan ofte ikke lade sig gøre for projekter med omkringliggende veje og/eller bygninger. Et principsnit for en byggegrube med indfatningsvægge er vist i Figur 1. Man kan typisk reducere materialeforbruget for indfatningsvægge ved at etablere ét eller flere niveauer for forankring i den bagvedliggende jord. Dette afføder også et materialeforbrug, som dog ofte er mindre end hvis ikke forankringen blev etableret.
I Danmark udføres indfatningsvægge som oftest som enten slidsevægge, sekantpælevægge, stålspunsvægge eller Københavnervægge. Principsnit gennem de fire typer af indfatningsvægge er vist i Figur 2. Ved dybe udgravninger anvendes især slidsevægge og sekantpælevægge; stålspunsvægge ved middeldybe udgravninger og københavnervægge ved lavere udgravninger. Slidsevægge og sekantpælevægge, udføres som armerede betonkonstruktioner og efterlades altid i jorden da de i praktisk er tæt på umulige at fjerne igen. Selv hvis de blev fjernet vil de ikke kunne genbruges men genanvendes som vejfyld eller lignende. Stålspunsvægge er præfabrikerede stålprofiler, som bankes eller vibreres i jorden. Stålspunsprofiler kan trækkes op af jorden igen, hvis de ikke står for tæt på bygningens fundamenter, men efterlades ofte i jorden i overvejende grad. Københavnervægge udføres ved at banke stålprofiler i jorden. Imellem stålprofilerne anvendes stålplader til at holde jorden mod at skride. Stålprofiler og stålplader i københavnvervægge kan i de fleste tilfælde trækkes op igen med henblik på direkte genbrug.
Klimapåvirkning fra byggeprocessen
Vurdering af klimapåvirkningen for Byggeprocessen afgrænses jf. den europæiske standard EN 15978 til livscyklusmodulerne A4 Transport til Byggeplads og A5 Opførelse, montering. I dette notat ses alene på dele af klimapåvirkningen ifm. opførelsen. Systemafgrænsningen for A5 Opførelse, montering er gengivet i Figur 3. Materialer for byggegruber, der efterlades i jorden og ikke indgår i det færdige byggeri, må betragtes som spild og kan omfattes af enten pkt. 5 eller pkt. 11. Indgår indfatningsvæggen i det færdige byggeri skal den tilhørende klimapåvirkning være omfattet af livscyklusfaserne for produktion og efter-endt-levetid (A1-A3 og C3-C4). Der ses i denne artikel bort fra klimapåvirkning fra transporten af indfatningsvæggenes materialer til byggepladsen.
Jævnfør høringsudkastet til revisionen af BR §297, skal ’kun affaldsbehandling af byggeaffald i forbindelse med selve bygningen’ indgå i beregningen af byggeprocessens klimapåvirkning. Det er uklart, hvad dette betyder uden de mere detaljerede vejledninger til bygningsreglementet er udarbejdet. Baggrundsmaterialet for fastlæggelse af kravet er imidlertid BUILD rapporten Ressourceforbrug på byggepladsen[2], hvor byggeaffald er beskrevet som bortkørt byggeaffald. Nøgletal fra rapportens resultater er gengivet i Tabel 1. Af tabellen ses det bortkørte affald at udgøre mellem 0,4-1,0 kg CO₂e/m²/år med en medianværdi på ca. 0,5 kg CO₂e/m²/år. Dette efterlader det indtryk at klimapåvirkningen fra byggeaffald som bliver på byggegrunden, ikke er medregnet i denne rapport.
Klimapåvirkning fra indfatningsvægge
I dette afsnit vurderes klimapåvirkningen fra indfatningsvægge for fire projekter som Søren Jensen Engineering har projekteret. I beregningen ses der bort fra klimapåvirkningen fra materialer til forankring, opfyld mod indfatningsvægge samt transport til byggeplads og etablering. Den reelle klimapåvirkning kan dermed forventes at være større end beregnet i denne artikel.
Overordnet beskrivelse af projekterne og tilhørende typer af indfatningsvægge fremgår af Tabel 2. Indfatningsvæggene for de fire projekter indgår helt, delvist eller slet ikke som en del af det færdige bygværks statik og kan derfor ikke i alle tilfælde betegnes som rent spild. Der skelnes i denne beregning ikke for dette da hensigten blot er at belyse klimapåvirkningen fra indfatningsvæggene.
Til beregning af klimapåvirkningen for indfatningsvæggene anvendes datagrundlaget for materialernes klimapåvirkning som vist i Tabel 3. De anvendte emissionsfaktorer svarer til materialernes klimapåvirkning for modulerne A1-A3 produktion, C3 affaldsbehandling og C4 bortskaffelse. For hvert materiale er der vurderet et minimalt, sandsynligt og maksimalt niveau på baggrund af generisk data og/eller tilgængelige, relevante og gyldige EPD’er. Især for stålspunsprodukter er der stor spredning på den dokumenterede klimapåvirkning pr. mængde materiale. Laveste niveau for stålspunsprofilers klimapåvirkning er tilvejebragt ved både høj grad af genanvendt råmateriale (post-consumer), samt brug af grønne kreditter til energiforbrug i produktionen (GoO’s, Garantee of Origin).
Indfatningsvæggenes beregnede klimapåvirkning er vist i Figur 4 hvor vurderet minimum og maksimum niveau er angivet med de stiplede streger fra det sandsynlige niveau.
Det ses tydeligt at klimapåvirkningen for indfatningsvæggene er betydelig og i alle tilfælde overstiger medianværdien for klimapåvirkningen for bortkørt byggeaffald jf. BUILD-rapport Resurseforbrug på byggepladsen. Især for det mindre kulturprojekt udgør klimapåvirkningen fra indfatningsvæggene et meget stort bidrag, og repræsenterer som enkeltstående bygningsdel den største klimapåvirkning for byggeriet og overstiger alene klimapåvirkningen for den samlede byggeproces. For de øvrige projekter med flere etager-m² udgør klimapåvirkningen fra indfatningsvæggene mindst halvdelen af byggeprocessens samlede grænseværdi.
Indfatningsvæggenes klimapåvirkning overstiger desuden flere gange 0,4 kg CO₂e/m²/år, som Reduction Roadmap [3] påviser som nødvendigt niveau for det danske boligbyggeri med henblik på at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grC.
Med det påviste niveau for indfatningsvægges klimapåvirkning mener vi i Søren Jensen Engineering at byggeriet bør have særligt fokus på indfatningsvægge i forbindelse med byggeprocessens klimapåvirkning. Indfatningsvægge er en forholdsvis simpel bygningsdel at registrere og dokumentere og et reguleret krav bør anvendes som incitament til at anvende principper for indfatningsvægge som enten indgår i det endelige byggeri eller trækkes op igen med henblik på genbrug eller som minimum genanvendelse.
[2] Kanafani, K., Magnes, J., Garnow, A., Lindhard, S. M., & Balouktsi, M. (2023). Ressourceforbrug på byggepladsen: Klimapåvirkning af bygningers udførelsesfase. (1 udg.) Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet. BUILD Rapport Bind 2023 Nr. 14
Architect MAA PhD, Head of Sustainability at C.F. Møller Architects
5mdInteressant. Men det mangler lidt proportionssans. Fx hvor mange parcelhuse har indfatningsvægge? Nye BR krav bør tage udgangspunkt i gængse problemstillinger som findes på størstedelen af alle byggesager, og ikke problemer som findes på et mindretal af byggepladser eller af de årlige fuldførte etagemeter.