AWA Denmark

AWA Denmark

Juridiske tjenesteydelser

Creating Intellectual Prosperity

Om os

AWA is a leading intellectual property firm with 370 employees across 20 offices in Belgium, China, Denmark, Hong Kong, the Netherlands, Norway, Sweden and Switzerland. Our clients are innovative companies, ranging from local start-ups to global giants. We supply a full-service offering in prosecution, dispute litigation, aftermarket services, legal advice, strategy and commercialisation. Our IP professionals are experts in patents, trademark, design, copyright and domain names – all as passionate about your innovations and brands as you are.

Branche
Juridiske tjenesteydelser
Virksomhedsstørrelse
201-500 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen
Grundlagt
1897

Opdateringer

  • Se organisationssiden for AWA Denmark, grafik

    576 følgere

    Hvad har robotter til at transportere hospitalssenge, ladestationer til droner og bæredygtig emballage produceret af fødevareaffald tilfælles? De er alle sammen eksempler på produkter, som deltagerne i årets Danish Tech Challenge arbejder med i deres respektive startups. I alt 16 startups er kommet igennem nåleøjet til et af Danmarks bedste acceleratorprogrammer, som DTU Science Park driver. Hos AWA Denmark er vi stolte af at være partnere på programmet og glæder os til at lære alle holdene at kende og hjælpe dem med at få styr på deres IP. Og i marts 2025 finder vi ud af, hvilken startup, der vinder konkurrencen. Indtil da ønsker vi alle deltagerne rigtig meget held og lykke. Danish Tech Challenge er sponsoreret af Jyske Bank

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for AWA Denmark, grafik

    576 følgere

    40 år på samme arbejdsplads må siges at være noget af en præstation. Kirsten Blond kunne den 1. oktober fejre sit 40-års jubilæum i AWA Denmark. Kirsten er Senior Paralegal i Team HiTech og har i årenes løb oplevet mange forandringer i branchen. Hun har altid formået at følge med udviklingen og er umådelig værdsat af både kunder og kolleger både på grund af sin høje faglighed og sit fantastiske væsen. Tillykke til Kirsten og tillykke til AWA Denmark, som har fornøjelsen af Kirsten hver eneste dag. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for AWA Denmark, grafik

    576 følgere

    FICPI Opum Forum blev i sidste uge afholdt i Madrid. AWA er aktivt involveret i FICPI - International Federation of Intellectual Property Attorneys, idet Vibeke Warberg Rohde er næstformand i FICPI Denmark og Louise Jonshammar er Formand for FICPI Sweden . Derudover deltog Ingrid Sjöberg fra vores kontor i Stockholm. Udover mange interessante faglige indlæg blev tiden også brugt til at netværke med branchekolleger fra hele verden.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for AWA Denmark, grafik

    576 følgere

    Sidste weekend samledes omkring 300 AWA kolleger til Knowledge Boost, som finder sted hvert andet år. Det er altid en fantastisk mulighed for at mødes med kolleger fra andre lande og kontorer samtidig med at vi får boostet vores viden inden for rigtig mange forskellige områder. Mere end 50 seminarer og workshops blev der afholdt, og viden om IP blev delt og belyst fra mange forskellige vinkler. Vi kunne også se tilbage på, hvor meget vi sammen har opnået de seneste år, såsom antallet af PCT-indleveringer, priser vi har modtaget og vores lange historie samt tage et kig ind i fremtiden. Og endelig var der tid til at nyde den smukke svenske natur.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 2
  • Se organisationssiden for AWA Denmark, grafik

    576 følgere

    UPC: Nærmeste kendte teknik er ikke kun ét skrift I juni sidste år begyndte den længe ventede EU-patentdomstol UPC endelig at tage imod sager. Allerede her godt et år efter er konturerne af domstolens praksis begyndt at tegne sig, ikke mindst fordi alt peger på, at UPC kommer til at holde sit løfte om at levere afgørelser inden for et år. Og det endda med gode forklaringer af, hvorfor domstolen nåede til afgørelsen. I juli faldt de første afgørelser i hovedsager (”on the merits”). De viser, at UPC ikke er bange for at anlægge sit eget syn på patentretlige spørgsmål. Heldigvis for os praktikere ser det dog ud til, at UPC for patenters gyldighed lægger sig ret tæt op ad praksis hos den europæiske patentmyndighed EPO – men ikke helt. Tre af afgørelserne fra juli handlede om opfindelseshøjde, dvs. om patentet adskiller sig nok fra det kendte til, at det er gyldigt. Særligt dobbeltafgørelsen Sanofi v. Amgen fra den centrale UPC-afdeling i München er interessant. Den besvarer nemlig et vigtigt spørgsmål, som EPO ikke rigtig er lykkedes med at besvare trods mange tusind sager. Når EPO vurderer opfindelseshøjde, har praksis, jf. den såkaldte problem-solution approach, i mange år været, at man forestiller sig, at en fagmand tager udgangspunkt i ”den nærmeste kendte teknik” for opfindelsen. Hvad der udgør den nærmeste kendte teknik, der typisk er i form af et patentskrift, vurderes fra sag til sag. Et centralt spørgsmål, hvor EPO’s praksis peger i forskellige retninger, er, om fagmanden kun kan tage udgangspunkt i ét enkelt patentskrift – eller kan tage udgangspunkt i hvert af flere forskellige skrifter. Omtalte UPC-afgørelse gør det klart, at fagmanden godt kan tage udgangspunkt i flere skrifter, så længe de hvert er et realistisk udgangspunkt – hvilket i øvrigt svarer til mit syn på, hvordan praksis bør være. Den praksis fremgår ikke tydeligt af EPO’s guidelines, og erfaringen viser, at EPO’s prøvnings- og indsigelsesafdelinger ikke altid følger den. De fleste af EPO’s appelkamre vil dog nok være enige – og det samme gælder i øvrigt de danske domstole. Det bliver interessant at følge, om afgørelsen kommer til at danne praksis ved UPC og måske endda – forhåbentlig – fører til en mere tydelig praksis hos EPO. Mikkel Roed Trier, European patent attorney

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for AWA Denmark, grafik

    576 følgere

    Vi har i denne uge kunnet byde velkommen til årets to nye trainees: Claudia Moreno Romero, som er startet i Team Mechanics, og Carlos Nunez Lobato som er startet i Team Hightech. De vil sammen med trainees fra AWA Sweden nu på begynde AWA’s traineeforløb, hvor de bliver introduceret til arbejdet som patentrådgiver og bliver klædt godt på til at kunne yde den bedste rådgivning til vores kunder. Velkommen til! #trainee #patent #AWADenmark

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for AWA Denmark, grafik

    576 følgere

    I denne uge blev det nye program MedTech Growth skudt i gang. Det er DTU Science Park, der står bag programmet, der – som navnet hentyder – henvender sig til startups inden for medtech området. AWA Denmark er partner på programmet, og Anders Heebøll-Nielsen og Christian Pless afholder i disse dage 1:1 møder med alle deltagende hold for at sikre sig, at der er styr på deres IP. Målet for MedTech Growth er at hjælpe de deltagende startups med at etablere et solidt forretningsgrundlag, så de hurtigere kan bringe nye produkter til markedet, og vi er glade for at kunne bidrage med vores viden og rådgivning. #medtech #awa #AWADenmark #startup

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for AWA Denmark, grafik

    576 følgere

    BRUGSPLIGT FOR VAREMÆRKER   Efter (tre-)fem års registrering kan man i de fleste lande og under særlige omstændigheder blive afkrævet bevis for brug af sit varemærke, sådan som det blev registreret i sin tid. Kan man ikke dét, risikerer man at tabe sin indsigelse eller miste sin registrering.   De forskellige landes varemærkedatabaser skal nemlig løbende tyndes ud for registreringer, som ikke længere er aktuelle.   Ifølge de danske regler om brugspligt skal man tage sit mærke i brug, inden der er gået 5 år fra registreringsprocedurens afslutning, hvis man skal undgå usikkerhed om sin registrerings beståen. Brugen skal være (næsten) præcist i dén form, som mærket er blevet registreret i og helst vedrøre samtlige varer/tjenesteydelser i varefortegnelsen – eller i hvert fald inden for overbegreberne.   Mange konflikter tabes som følge af, at man ikke kan dokumentere brug af sit mærke.   Som indehaver af et varemærke skal man derfor huske at gemme en håndfuld eksemplarer af de brochurer, artikler m.m., som viser ens varemærke. Gerne for hvert år og gerne for hvert enkelt land, som man markedsfører mærket i. Man bør endvidere sørge for, at det nævnte materiale bærer en dato (eller datokode), og at ens fakturaer generelt viser varemærket samt har en henvisning til fakturaens varer/tjenesteydelser.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider