DI Life Science

Ambitiøs life science-strategi rammer plet 🎯   Nu skal resten af Europa følge trop! Den nye life science-strategi er lige præcis dén slags politik, som både Danmark og resten af Europa har brug for – og der er fuld plade på ønskesedlen👏🏼 Noget meget vigtigt er, at innovation bliver en kerneopgave i sundhedsvæsenet 💡 Og at vi tør måle på det med et innovationsindeks, så vi sikrer, at vi konstant udvikler os, og benchmarker os med de lande, vi er i skarp konkurrence med. Regeringen fortjener ikke kun ros for life science strategien i dag, men for en helt række af politiske udspil i årets løb, der alle bidrager til en stærkere life science-industri i Danmark: ✔️ Øget forskningsfradrag på 120 pct. ✔️ Iværksætterpakken ✔️ Rød løber for produktionsvirksomheder ✔️ Sundhedsudspil med et nationalt center for sundhedsinnovation ✔️ Og initiativer for bedre adgang til international arbejdskraft Det tegner godt for life science i Danmark. Men vi er kun et lille land. Vi kan ikke være en vindernation i en taberregion. Vi skal have resten af Europa med. Derfor har vi i DI har sammen med de største erhvervsorganisationer i bl.a. Tyskland, Italien og Østrig taget initiativ til en europæisk alliance, der skal rådgive Kommissionen og Europa-Parlamentet om, hvordan vi i fællesskab sikrer vækst og velstand i Europa 🫱🏼🫲🏼 Life science er en europæisk guldrytter, som vi simpelthen skal satse på 🚀

Konkurrenceevne har aldrig været vigtigere for Europa Hvis europæiske virksomheder ikke kan konkurrere globalt, mister vi både arbejdspladser og skatteindtægter.   I dag er Life Science-Rådet kommet med fremragende anbefalinger til en europæisk life science strategy 👏🏼👏🏼👏🏼 Vi er stolte af, at have bidraget til dem som formand for arbejdsgruppen. Danmark er et glimrende eksempel på et lille land, der har haft stor succes med at fostre life science virksomheder i verdensklasse. Og life science industrien er ikke bare et guldæg for Danmark, men kan også blive det for resten af EU. Men det kræver, at de europæiske beslutningstager for alvor tager fat og skaber bedre vilkår for branchen. Her er timingen helt rigtig, fordi kommissionen netop nu har bedt medlemslande om input til strategien. Derfor forventer vi, at der bliver lyttet i Bruxelles 📣 Læs Life Science Rådets anbefalinger: https://lnkd.in/dJAcxc-K

Investering i kvinders sundhed er både det rigtige og det smarte at gøre 💡 Fordi det handler om halvdelen af befolkning. Og ikke mindst halvdelen af arbejdsstyrken. Det var et af de budskaber, der gik igen på Christiansborg, da vi sammen med Alliancen for Kvinders Sundhed satte lup på behovet for mere viden og investering i kvinders helbred. Kvinder oplever ofte andre symptomer og bivirkninger end mænd, men fordi forskning og behandlingsmetoder historisk set har taget udgangspunkt i mænd, risikerer kvinder at blive fejldiagnosticeret og under- eller overbehandlet. Og vi kan ikke blive klogere uden at tage fat på den grundlæggende udfordring med, at vi har for lidt kønsspecifik viden om kroppen. Derfor har vi et stort ønske om flere øremærkede forskningsmidler til kvinders sundhed samt et videnscenter, der kan samle, koordinere og omsætte forskning til konkrete anbefalinger og handling. Og vi står ikke alene med ønsket. Faktisk er vi nu mere end 5.000 politikere, forskere, virksomheder og sundhedsfaglige, der bakker op om ønsket gennem Alliancen for Kvinders Sundhed. Mange lande har allerede indset, at der er brug for en særlig indsats for at styrke kvinders sundhed. Fordi det kan betale sig. Vi kan potentielt øge den globale økonomi med mindst en billion dollar årligt inden 2040, hvis vi investerer i og prioriterer kvinders og mænds sundhed ens. Derfor sakker Danmark bagud, hvis ikke vi også handler. Danske kvinder har for eksempel færrest forventede raske leveår i hele Europa. Det handler ikke alene om kvinder i Danmarks sundhed, men også om kroner og øre og vores alles velstand og velfærd. De budskaber kan du dykke mere ned i hos Berlingske: https://lnkd.in/dDH3umPS

I Danmark har vi en enorm stærk tradition for at investere i sundhedsforskning 🔬🧬 De offentlige forskningsinstitutioner i Danmark investerer årligt ca. 13 mia. kr. i sundhedsforskning. Og det er virkelig godt givet ud! Forskningen har givet os medicinske gennembrud, reddet liv og samtidig gjort os til et velstående samfund. Men: Vi har forsømt forskning i sygdomme, der ikke nødvendigvis er livstruende, men som i høj grad påvirker arbejdsevnen og livskvaliteten. Konsekvenserne er blandt andet, at der er mange forskningsmæssige huller inden for kvinders sundhed. Og at kvinder i gennemsnit bruger 25 % mere tid i dårlig sundhedstilstand end mænd. Det skal vi have rykket ved. Derfor foreslår vores branchedirektør, Peder Søgaard-Pedersen, Underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed i DI, Mikkel Haarder og professor Mette Nyegaard i Jyllands-Posten, at vi investerer i et videnscenter for kvinders sundhed 💡

Underbelyst og underprioriteret? I hvert fald er der huller. Både hvad angår forskning, behandling og innovation indenfor kvinders sundhed. Det skal vi ændre. Og det er vi heldigvis mange, der bakker op om. I dag på Christiansborg – og blandt de mange, der så med bag skærmene pga. pladsbegrænsninger. På dagens konference blev det tydeligt, at opsporing, diagnostik og behandling af sygdomme, der enten udelukkende eller i overvejende grad rammer kvinder, halter i Danmark. Det samme gælder sygdomme, som rammer både mænd og kvinder, men hvor sygdommen manifesterer sig anderledes hos kvinder. Fx hjerte-kar-sygdomme. Her har kvinder 7 gange større risiko for en fejldiagnose. Det går ud over kvinders livskvalitet og evnen til at leve et aktivt (arbejds)liv. Første skridt mod at kunne ændre det, er at vi får udfyldt forskningshullerne og lader den vigtige viden komme videre til sundhedspersoner og patienterne, som de møder. Derfor peger vi og Alliancen for Kvinders Sundhed på behovet for et videnscenter for kvinders sundhed 💡 Vær med til at skubbe på, at vores ambitioner bliver til virkelighed: https://lnkd.in/dB2iFeGA

Hvorfor mener DI noget om kvinders sundhed?   Det spørgsmål har vi fået en del gange efterhånden. Svaret er enkelt: Fordi det handler om halvdelen af befolkning. Og ikke mindst halvdelen af arbejdsstyrken. Opsporing, diagnostik og behandling af sygdomme, der enten udelukkende eller i overvejende grad rammer kvinder, halter i Danmark. Det samme gælder sygdomme, som rammer både mænd og kvinder, men hvor sygdommen manifestere sig anderledes hos kvinder. Det går ud over kvinders livskvalitet og evnen til at varetage et fuldtidsarbejde. Det skal vi have gjort noget ved. Koblingen mellem sygdomme og arbejdsmarkedet bliver ind i mellem stemplet som kynisk. Men det at have noget at stå op til, kolleger at være sammen med og følelsen af at bidrage til samfundet, har stor værdi for både vores mentale og fysiske helbred.   Og så er vores arbejdsmarked med til at finansiere alt lige fra skoler, børnehaver og hospitaler, til forsvar og grøn omstilling.   Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt – kvinder som mænd – får mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet.   Det handler ganske enkelt om at sætte fokus på sundhed som en investering, og ikke kun en omkostning. Det betaler sig at have en sund befolkning. Og kvinders sundhed er grundlæggende underbelyst forskningsmæssigt.   Det manglende faglige grundlag for diagnostik og behandling betyder, at flere kvinder bliver fejldiagnosticeret og derfor ikke får den behandling, de har behov for. Et første politisk skridt for kvinders sundhed i Danmark bør være at investere i et videnscenter, der kan bidrage til at udfylde forskningshullerne og lade den vigtige viden komme videre til sundhedspersoner og patienterne, som de møder.   Derfor er vi også stolt samarbejdspartner for Alliancen for Kvinders Sundhed, som Anne Sophie Callesen, Camilla Fabricius, Monika Rubin og Marianne Lynghøj har sat i søen. Læs mere om alliancen, og støt op gennem et medlemskab her: https://lnkd.in/dB2iFeGA

America first-politik betyder stor usikkerhed 🇺🇸 Særligt for danske life science-virksomheder på det amerikanske marked, fordi det amerikanske sundhedsmarked er verdens største. Og det kan være en fordel med lokal produktion pga. Trumps planer om øget told, siger Peder Søgaard-Pedersen til MedWatch. I en usikker tid har vi oprettet en USA task force for vores medlemsvirksomheder. Så life science-virksomheder bliver klædt på med nyeste viden om politiske udmeldinger, forventede scenarier og hvilke kommercielle konsekvenser, det kan have💡 Læs mere af USA-analysen med Peder Søgaard-Pedersen hos MedWatch: https://lnkd.in/dAW5cCde

Hvad hvis vi erstatter hver 5. fysiske besøg med et digitalt? 💻🤳🏼 Ambulante hospitalsbesøg for mennesker med kroniske sygdomme koster sundhedsvæsenet milliarder hvert år, men det behøver måske ikke være sådan. Vi har nemlig regnet på det 🧮 Hvis vi alene digitaliserer en femtedel af de ’ekstra’ hospitalsbesøg, som mennesker med kroniske sygdomme har i forhold til en sammenlignelig befolkning uden kroniske sygdomme, kan vi skære 300.000 ambulante besøg væk. I kroner og ører betyder det, at der potentielt kan frigøres op til 1,4 milliarder kroner 💰 Penge som i stedet kan bruges til den sunde omstilling af sundhedsvæsenet. I DI Life Science ser vi et kæmpe potentiale i at flytte kontroller og behandling af mennesker med kroniske sygdomme hjem i egen stue, hvor patienterne er tryggest. Samtidig giver det patienterne mere fleksibilitet, og det giver mulighed for at tage større ansvar og mestre egen sygdom bedre. På hospitalerne kan det frigøre tid⌚ Tid som i stedet kan bruges på at styrke behandlingen af patienter med komplekse sygdomsforløb eller sårbare patienter, der ikke har mulighed for at behandles hjemme. Læs mere hos MedTechNews: https://lnkd.in/dVDw2QTR

Dig eller mig? KOL eller kræft? Teknologi eller sygeplejerske? Den svære og nødvendige prioritering ⚖️ Prioritering er helt uundgåeligt i et sundhedsvæsen med knappe ressourcer og stadigt flere patienter med bl.a. kroniske sygdomme. Vi deler derfor ambitionen om en tværgående, gennemsigtig og systematisk prioritering i sundhedsvæsenet med et nationalt prioriteringsorgan. I vores optik skal prioritering i sundhedsvæsenet være dynamisk, hvor der løbende tages stilling til, hvad der ikke længere skaber nok værdi, så ressourcerne kan bruges på nye og bedre sundhedsydelser for patienterne. Og når vi taler om ressourcer, er arbejdskraft den nye valuta 💰 Derfor skal vi sikre, at patienter er velbehandlede og kan deltage aktivt i arbejdsstyrken, selvom de lever med sygdomme som eksempelvis diabetes eller migræne. Vi skal se adgang til effektiv behandling og innovative sundhedsløsninger som en investering, der gør patienterne så selvhjulpne som muligt. Samtidig bør vi frigøre kapacitet for sundhedspersonalet, da der er mangel på arbejdskraft både i sundhedsvæsenet og i resten af samfundet. Arbejdskraft og dynamiske effekter af sundhedsinvesteringer skal med andre ord være et bærende princip for at sikre mest sundhed for pengene, når vi prioriterer i sundhedsvæsenet. Med sundhedsreformen blev der taget nogle vigtige skridt væk fra høste-så problematikker og kassetænkning. Nu skal vi tage det næste mod et bæredygtigt sundhedsvæsen, der kan levere høj kvalitet og effektivitet i fremtiden. Læs mere hos Sundhedsmonitor: https://lnkd.in/d4TMApEd

Innovation eller forsigtighed? Hvad foretrækker du skal være styrende for måden, der lovgives på? EU vælger desværre ofte forsigtighedsprincippet, hvor den amerikanske lovgivning i højere grad er styret af innovation. Det er vi nødt til at ændre på! Ellers bliver vi ved med at sakke bagud, når det kommer til at få nye innovative løsninger ud at gøre gavn. Vi skal have et bedre, hurtigere og stærkere Europa. ✔️BEDRE regulering ved at indføre et konkurrenceevnetjek for al ny EU-lovgivning, og etablere et europæisk Life Science Råd. ✔️HURTIGERE myndighedsgodkendelser ved at benchmarke og tilpasse sagsbehandlingstider med myndighedsgodkendelser i USA. ✔️STÆRKERE forsknings- og innovationspolitik ved at investere massivt i europæiske klynger indenfor biotek, medicinske udstyr og sundhed-it, som f.eks. Innovation District Copenhagen. Og så skal vi benchmarke og tilpasse europæisk IP-regulering med USA. Læs DI's politiske udspil til en EU life Science strategi👇: https://lnkd.in/dqPN_Jpc