Se og administrer købte programmer
Du kan på alle dine Mac-computere bruge dit Apple-id til at se de programmer, du har købt, på listen Købt. Hvis du ikke ønsker, at visse apps skal vises på listen, kan du skjule dem. Du kan også fjerne apps, som du ikke længere har brug for.
Se købte apps
Log ind på din konto i App Store, og klik derefter på Købt.
Skjul og vis apps
Skjul en købt app: Tryk på og hold ctrl-tasten nede, klik på appen, og vælg derefter Skjul køb.
Se skjulte programmer: Klik på Butik > Vis min konto, og klik derefter på Administrer (til højre for Skjulte emner). I det viste vindue skal du klikke på Skjul ikke ud for de programmer, der skal vises på listen Købt. Klik på OK, når du er færdig.
Fjern programmer
Bemærk: Du kan ikke fjerne programmer, som er en del af macOS, f.eks. Safari og Mail.
Træk programmet fra mappen Programmer til papirkurven (papirkurven findes for enden af Dock), og vælg derefter Finder > Tøm papirkurv.
Du kan læse, hvordan du fjerner apps vha. appens installeringsprogram, i Installer, opdater og fjern apps.