Se, hvad dine venner lytter til
Når du abonnerer på Apple Music, kan du se den musik, dine venner lytter til, ved at følge dem. Du kan også se de spillelister, de har delt, og den musik, de lytter mest til. På samme måde kan dine følgere se dine delte spillelister og den musik, du ofte lytter til. Du kan se de fleste af disse oplysninger på din profilskærm i appen Musik .
Lav en profil
Når du åbner Musik for første gang, bliver du bedt om at indstille en profil og begynde at følge venner. Hvis du sprang dette trin over, kan du indstille en profil på et senere tidspunkt.
Tryk på Til dig, og tryk derefter på .
Tryk på Start deling med Venner.
Venner kan nu følge dig.
Vis din profil
Tryk på Til dig, og tryk derefter på eller på dit profilbillede.
Tryk på Vis profil øverst på skærmen.
Følg dine venner
Du kan følge andre på flere måder:
Tilføj venner, når du indstiller din profil.
Når du har indstillet din profil, skal du skubbe til bunden af profilskærmen, trykke på Følg flere venner og derefter trykke på Følg ud for dem, du vil følge.
Du kan følge venner, som er på dine kontaktlister, og som bruger Apple Music, og Facebook-venner, som har knyttet deres sociale mediekonto til Apple Music.
Tryk på et profilbillede, og tryk derefter på Følg på profilskærmen.
Tryk på Søg, skriv en vens navn, tryk på det i søgeresultatet, og tryk derefter på Følg.
Bemærk: Dine venner skal have en profil, før du kan finde dem med en søgning.
Du kan se, hvem du følger, ved at skubbe op på profilskærmen for at se dem, du følger, og dem, der følger dig.
Nogle profiler har en lås på profilbilledet. Det betyder, at du skal bede personen om at give dig tilladelse til at følge vedkommende. Når din anmodning er accepteret, kan du se personens delte spillelister og den musik, vedkommende lytter til.
Besvar følgende anmodninger
Du kan lade alle følge dig eller kun personer, du vælger. Du modtager kun følgeanmodninger, hvis du vælger, hvem der må følge dig.
Tryk på Til dig, og tryk derefter på eller på dit profilbillede.
Tryk på Vis profil.
Tryk på Følgeanmodninger, og godkend eller afvis anmodningerne.
Du modtager kun følgeanmodninger, hvis du vælger, hvem der må følge dig.
Du kan modtage følgeanmodninger på andre måder, f.eks. som et link i en e-mail eller en sms. Tryk på linket for at acceptere.
Hold op med at følge, og bloker følgere
Hold op med at følge: Hold en finger på profilbilledet til den person, du følger, og tryk derefter på Følg ikke.
Bloker følgere: Hold en finger på et profilbillede, og vælg Bloker.
De personer, du blokerer, kan ikke se din musik eller finde din profil. De kan stadig lytte til dine delte spillelister, hvis de har tilføjet dem i deres bibliotek.
Del musik med følgere
Som standard kan dine følgere se de spillelister, du opretter, men du kan specificere nogle spillelister, der ikke skal deles.
Tryk på Til dig, og tryk derefter på eller på dit profilbillede.
Tryk på Vis profil.
Tryk på Rediger, og slå derefter spillelister til eller fra.
Træk for at ændre rækkefølgen på dem.
Dine følgere ser de spillelister, du opretter på din profil, medmindre du slår “Vis på min profil og i Søg” fra for de spillelister, du ikke vil dele. Du kan slå denne funktion fra, når du laver en spilleliste, eller senere, når du redigerer spillelisten.
Du kan dele spillelister med personer, som ikke følger dig, ved at holde en spilleliste nede og derefter trykke på Del spilleliste.
Bemærk: Hvis du foretager ændringer af den musik, du deler, f.eks. redigerer eller holder op med at dele en spilleliste, kan ændringerne ses på dine følgeres enheder.
Skjul dine syndige fornøjelser
Da ingen er stolte af al den musik, de hører, kan du skjule spillelister og album fra dine følgere.
Tryk på Til dig, og tryk derefter på eller på dit profilbillede.
Tryk på Vis profil.
Hold en finger på spillelisten eller albummet (under Lytter til).
Tryk på Skjul fra profil.
Emnets lyttehistorik vises ikke i din profil og kan ikke ses af de personer, der følger dig. Hvis du ikke vil have, at de personer, som du følger, skal se den musik, som du lytter til, skal du trykke på Rediger på profilskærmen og slå Lytter til fra.
Se, hvad andre lytter til
Se, hvad dine venner lytter til: Tryk på Til dig, og rul ned til Venner lytter til. Tryk på et emne for at afspille det.
Lyt til en samling sange, som dine venner lytter til: (iOS 12.1.1 og nyere versioner) Tryk på Til dig, og tryk derefter på Friends Mix.
Se, hvad en følger eller person, du følger, lytter til: Tryk på Til dig, og tryk på eller på dit profilbillede, og tryk derefter på Vis profil. Tryk på en persons profilbillede for at se delte spillelister og musik, vedkommende tit hører. Du kan også se personens følgere og de personer, vedkommende selv følger.
Del din profil
Du kan dele din profil via e-mail, Beskeder eller en anden app, du vælger.
Tryk på Til dig, og tryk derefter på eller på dit profilbillede.
Tryk på Vis profil.
Tryk på , tryk på Del profil, og vælg derefter en delemulighed.
Du kan også dele de profiler, der tilhører dine følgere og dem, du følger.
Rapporter en betænkelighed
Hvis du er betænkelig ved en følger, kan du holde en finger på følgerens profilbillede og derefter trykke på Rapporter betænkelighed.