Vælg, hvor iTunes-filer skal opbevares på pc
Som standard opbevares musik, tv-udsendelser, film, podcasts og andre filer i dit iTunes-bibliotek i en undermappe i din brugermappe:
Musik\iTunes\iTunes Media
Find iTunes-filer
I programmet iTunes på din pc skal du vælge en indstilling (f.eks. Musik eller Film) på lokalmenuen øverst til venstre og derefter klikke på Bibliotek.
Gør et af følgende:
Finde ud af, hvor en fil opbevares: Vælg emnet, og vælg derefter Rediger > Info om [emne].
Stien til filen vises nederst i vinduet Filer (ved siden af Placering).
Vis filen i Stifinder: Vælg emnet, og vælg derefter Filer > Vis i Windows Stifinder.
Vælg, hvor importerede sange skal opbevares
Du kan ændre, hvor iTunes-mediefiler placeres.
Vigtigt: Du opnår de bedste resultater, hvis du ikke flytter iTunes-mappen og mapperne inden i den.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Rediger > Indstillinger og derefter klikke på Avanceret.
Klik på Skift, og vælg derefter en ny placering til filerne.
De sange og andre emner, som du herefter importerer, anbringes på det nye sted. Sange, der allerede er importeret, forbliver på deres nuværende placering.
Du vender tilbage til at lagre importerede sange i iTunes-mappen ved at vælge Rediger > Indstillinger, klikke på Avanceret og derefter klikke på Nulstil.
Hvis en sang ikke længere vises i iTunes
Hvis du flytter sange ud af iTunes-mappen, skal du måske føje sangene til iTunes igen, før du kan afspille dem.
Hvis du smider filen iTunes Library væk, vises dine sange ikke længere i biblioteket, selvom de stadig findes i mappen iTunes.
Hvis filer på mystisk vis er forsvundet, skal du scanne computeren med ajourført antivirussoftware.
Få vist dine sange i biblioteket igen:
Træk først din iTunes-mappe (er som standard placeret i mappen Musik på din pc) til iTunes-vinduet. Sangene vises i dit bibliotek igen. Hvis filen iTunes Library var inkluderet, kan du også se de originale playlister.
Hvis ovenstående forslag ikke virker, er dine sange måske placeret et andet sted på harddisken. Gå til Start, vælg Søg, og søg efter en sang vha. titel eller kunstner. Træk mapper med sange til iTunes for at føje sangene til iTunes igen.
Hvis du ikke kan finde sangene ved at søge, kan du se, om de ligger i papirkurven.