
Forudbestil emner fra iTunes Store på pc
Hvis et emne endnu ikke er tilgængeligt, kan du muligvis forudbestille det og derefter hente det, når det udgives.
Forudbestil et emne
Gå til appen iTunes
på din pc.
Vælg en mulighed (f.eks. Musik eller Lydbøger) på lokalmenuen øverst til venstre, og klik derefter på Butik.
Hvis du ikke kan se Musik, Film eller Tv-udsendelser på lokalmenuen, skal du bruge appen Apple Music
eller Apple TV-appen
, som du installerede på din enhed. Du kan få flere oplysninger i Brugerhåndbog til Apple Music til Windows eller Brugerhåndbog til Apple TV til Windows.
Klik i søgefeltet i øverste højre hjørne af iTunes-vinduet, og skriv et søgeudtryk.
Mens du skriver, viser iTunes en liste med de emner, der passer til det søgeudtryk, du har skrevet.
Du kan vælge, hvor du vil søge, ved at klikke på Butik i øverste højre hjørne af søgeresultaterne.
Tryk på Enter.
Dine søgeresultater vises i iTunes-vinduet.
Bemærk: I stedet for at søge i iTunes Store kan du gennemse – klik på Butik, se på de forskellige album, sange og kategorier i vinduet, og vælg derefter et emne.
Klik på den orange forudbestillingsknap med prisen på emnet, og klik derefter på Forudbestil.
Hvis du vil vise, annullere eller se de forventede udgivelsesdatoer for forudbestillinger, skal du vælge Konto > Vis min konto og derefter klikke på Administrer forudbestillinger.
Hent et forudbestilt emne
Når et emne er klar til at blive hentet, betales der via den betalingsmetode, du har registreret, og du modtager en e-mail. Gør et af følgende:
Klik på linket i e-mailen.
Gå til appen iTunes
på din pc, og vælg Konto > Søg efter tilgængelige overførsler.
Nogle album eller samlinger, som du kan forudbestille, inkluderer ofte en sang, der allerede er udgivet, og som kan overføres med det samme. Når du forudbestiller sådanne emner, hentes den tilgængelige sang, og du betaler kun for den pågældende sang. Når du henter resten af albummet (når du har fået besked om, at det er tilgængeligt), bliver du debiteret for resten af beløbet.