
Send diagnosticerings- og brugsoplysninger om din iPhone, iPad eller iPod touch til Apple
Første gang du slutter din iPhone, iPad eller iPod touch til din computer, beder iTunes om tilladelse til at indsamle og analysere diagnosticerings- og brugsoplysninger fra enheden.
Apple bruger oplysningerne til at forbedre kvaliteten og ydeevnen i deres produkter og tjenester. Oplysningerne kan inkludere specifikationer til hardware og operativsystem, statistik over ydeevne og data om, hvordan du bruger enheden og apps.
Diagnosticerings- og brugsoplysninger indsamles kun med din tilladelse og sendes anonymt til Apple. Ingen af de indsamlede oplysninger kan identificere dig personligt. Personlige data logges enten ikke eller fjernes fra rapporter, før de sendes til Apple.
Vælg rapporteringsmuligheder, når du indstiller din iPhone, iPad eller iPod touch
Slut din iPhone, iPad eller iPod touch til din computer, og brug vejledningen på skærmen til at indstille enheden.
Under indstillingen bliver du bedt om at give tilladelse til, at diagnosticerings- og brugsoplysninger om enheden må sendes til Apple.
Gør et af følgende:
Du giver iTunes lov til at sende oplysninger automatisk ved at vælge “Spørg ikke igen” og derefter klikke på Enig.
Hvis du vil indstille iTunes til at bede om tilladelse, hver gang det sender oplysninger til Apple, skal du fravælge “Spørg ikke igen”, og derefter klikke på Enig.
Hvis du ikke vil sende oplysninger om enheden til Apple, skal du vælge “Spørg ikke igen” og derefter klikke på Uenig.
Rediger enhedens rapporteringsindstillinger
Slut din iPhone, iPad eller iPod touch til din computer.
Gå til appen iTunes
på din pc.
Højreklik på din enhed (under Enheder i indholdsoversigten).
Vælg Nulstil advarsler på den menu, der vises.
Næste gang iTunes beder om tilladelse til at sende oplysninger, skal du følge trin 2 i den forrige opgave for at justere rapporteringsindstillingerne.
Rapporter sendes til Apple via din internetforbindelse. Oplysningerne opbevares på computeren og enheden i en måned efter, at en rapport er oprettet, og derefter slettes oplysningerne.