
Overfør opgaver mellem Apple-enheder
Med Handoff kan du starte en opgave på en enhed og afslutte den på en anden. Du kan f.eks. begynde at læse en webside i Safari på din Mac, men derefter sende den til din iPhone, så du kan læse den færdig, når du er på farten.
Du kan bruge Handoff sammen med mange Apple-apps – f.eks. Safari, Mail, FaceTime og Kort. Nogle apps fra tredjeparter kan også bruges sammen med Handoff.
Før du starter
Sørg for følgende:
Du er logget ind på den samme Apple-konto på begge enheder.
Begge enheder opfylder minimumskravene til systemet for Handoff.
Slå Handoff til
Slå Handoff til på både din Mac og dine anden Apple-enhed.
På din Mac: Vælg Apple
> Systemindstillinger, klik på Generelti indholdsoversigten, klik på AirDrop & Handoff, og slå “Tillad Handoff mellem denne Mac og dine iCloud-enheder” til eller fra. (Du skal måske rulle nedad).
På iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger > Generelt > AirPlay & kontinuitet, og slå Handoff til.
Overfør en opgave mellem din Mac og andre enheder
Når dine enheder er i nærheden af hinanden, vises der et symbol, når en opgave kan overføres. Du skal bare trykke eller klikke på symbolet for Handoff for at fortsætte med at arbejde på din anden enhed.
Symbolet for Handoff vises på følgende placeringer:
På en Mac: Mod højre side af Dock, hvis Dock er nederst på skærmen. Hvis du indstiller, at Dock skal vises i venstre eller højre side af skærmen, vises symbolet for Handoff nederst i Dock.
Du kan også trykke på Kommando-Tab for hurtigt at skifte til appen med symbolet for Handoff.
På en iPhone: Nederst på skærmen Appskifter.
På en iPad: I højre side af Dock.
Hvis Handoff ikke fungerer
Sørg for, at begge enheder har Wi-Fi og Bluetooth slået til, og at du er logget ind på den samme Apple-konto.
Kontroller, at din app understøtter Handoff. Kalender, Kontakter, FaceTime, Keynote, Mail, Kort, Pages, Numbers, Påmindelser og Safari samt mange apps fra tredjeparter kan bruges med Handoff.