
Del internetforbindelsen fra din iPhone eller iPad med din Mac
Du kan dele internetforbindelsen fra din iPhone eller iPad (Wi-Fi + Cellular) med andre enheder vha. en funktion kaldet Instant Hotspot. Instant Hotspot er nyttigt, når din Mac ikke har internetadgang via et Wi-Fi-netværk.
Du kan oprette forbindelse til Internetdeling på flere måder på din iPhone eller iPad:
Forbind din Mac til din iPhone eller iPad via Wi-Fi-indstillinger.
Dan par mellem dine to enheder med Bluetooth.
Slut din Mac til din iPhone eller iPad med et kabel.
Før du starter
Sørg for følgende:
Enheder er højst 10 meter fra hinanden.
Begge enheder opfylder minimumskravene til systemet for Instant Hotspot.
Hvis du deler Internetdeling med dine Apple-enheder, går det hurtigere at oprette forbindelse, hvis du er logget ind med samme Apple-konto på begge enheder.
Bemærk: Du kan kun bruge Internetdeling ved at dele mobilnetværksforbindelsen på din iPhone eller iPad. Du kan ikke slutte din iPhone eller iPad til et Wi-Fi-netværk og derefter dele det netværk med en anden enhed.
Indstil Internetdeling på iPhone eller iPad
Gå til Indstillinger > Mobilnetværk på din iPhone eller iPad, tryk på Indstil Internedeling, og følg instruktionerne på skærmen.
Hvis du bruger en iPhone, og den er indstillet til at bruge to SIM-kort, bruger Internetdeling det nummer, du vælger til mobildata. Se Brug dobbelt-SIM.
Bemærk: Hvis Mobildata er slået til i Indstillinger > Mobilnetværk, men du ikke kan se Indstil Internetdeling som en mulighed, skal du kontakte din operatør for at få føjet Internetdeling til dit abonnement.
Slå Internetdeling til og fra på iPhone eller iPad
Gå til Indstillinger > Internetdeling på din iPhone eller iPad.
Du kan vælge, hvem der har tilladelse til at bruge Internetdeling, indstille en adgangskode og – hvis du er i en familiedelingsgruppe – bestemme, om du automatisk vil dele Internetdeling med bestemte familiemedlemmer.
Forbind din Mac til Internetdeling med Wi-Fi
Klik på
på menulinjen på din Mac, og vælg din iPhone eller iPad.
Bemærk: Det kan tage et par sekunder, før din enhed vises på Wi-Fi-listen. Prøv at klikke på Andre netværk, hvis du ikke ser den.
Hvis du er logget ind på den samme Apple-konto på både din Mac og din iPhone eller iPad, er der forbindelse. Ellers skal du skrive adgangskoden til Internetdeling.
Et blåt bånd vises i øverst på skærmen på din iPhone eller iPad, og symbolet for Internetdeling vises på statuslinjen på den forbundne Mac.
Når du har oprettet forbindelse via Internetdeling på din iPhone eller iPad, kan du bruge Wi-Fi-statusmenuen til at kontrollere enhedens batteristatus og styrken på mobilsignalet.
Når du ikke bruger internetdelingen, afbryder enhederne automatisk forbindelsen for at spare strøm.
Forbind din Mac til Internetdeling med Bluetooth
Du kan oprette forbindelse til internettet fra din Mac ved at bruge Internetdeling på din iPhone eller iPad vha. Bluetooth i stedet for Wi-Fi. Begge enheder skal have Bluetooth slået til.
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, og klik på Bluetooth i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).Gå til Indstillinger
> Bluetooth på din iPhone eller iPad for at sørge for, at den kan findes.
Vælg din iPhone eller iPad på din Mac, når enheden vises. (Det kan tage et øjeblik).
Så snart din Mac er forbundet via Bluetooth, kan den bruge mobilforbindelsen fra din iPhone eller iPad.
Slut din Mac til Internetdeling med et USB-kabel
En Mac kan oprette forbindelse til internettet ved at bruge Internetdeling på din iPhone eller iPad vha. det USB-kabel, som fulgte med din iPhone eller iPad, eller et andet kabel, som passer til portene på dine enheder.
Bemærk: Hvis du ser en advarsel på din iPhone eller iPad med teksten Godkend denne computer?, skal du trykke på Godkend. Du skal muligvis skrive koden til din enhed for at fortsætte. Hvis du ser en advarsel på din Mac med teksten “Tillad tilbehør at oprette forbindelse?”, skal du klikke på Tillad.
Så snart din Mac er forbundet med et kabel, kan den bruge mobilforbindelsen fra din iPhone eller iPad.
Hvis Internetdeling ikke fungerer
Dine enheder skal højst være 10 meter fra hinanden.
Se Apple-supportartiklen Hvis Internetdeling ikke virker på din iPhone eller iPad (Wi-Fi + Cellular) for at se yderligere trin til fejlfinding.