Administrer iCloud-lagringsplads på Mac
Når du logger ind på din Apple-konto og slår iCloud til, får du automatisk 5 GB gratis lagringsplads. Du kan bruge din iCloud-lagringsplads til fotos, arkiver, sikkerhedskopier og andet. Du kan få mere lagringsplads ved at opgradere til iCloud+. Se Hvad er iCloud+?
Du kan også fjerne opbevarede emner i iCloud for at få mere ledig plads. Se Apple-supportartiklen Frigør lagringsplads på din Mac.
Se, opgrader og del iCloud-lagringsplads
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på dit navn øverst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind”, skrive e-mailadressen eller telefonnummeret til din Apple-konto og derefter skrive din adgangskode.
Klik på iCloud, klik på Administer, og gør et af følgende:
Se din brug af lagringsplads: Linjen med lagringsplads foroven viser den samlede mængde af lagringsplads, der bruges, organiseret efter kategori.
Opgrader lagringspladsen: Klik på Skift aftale om lagringsplads, og følg instruktionerne på skærmen.
Del iCloud+ med familien: Klik på Start Familiedeling, hvis du abonnerer på iCloud+, og følg instruktionerne på skærmen.
Du kan også dele iCloud+ med din familie i indstillingerne til Familieabonnementer.
Bemærk: Hvis du er medlem af en familiedelingsgruppe og bruger den samme Apple-konto til deling af familiekøb, debiteres opgraderingen af lagringsplads til den konto, der tilhører familiearrangøren. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du deler iCloud-lagringsplads med familiemedlemmer, i Apple-supportartiklen Del iCloud+ med din familie.
Se, hvordan en app eller en funktion bruger lagringsplads: Klik på en app eller funktion på listen.
Klik på OK.
Fjern data, som bruger iCloud-lagringsplads
Hvis du har brug for mere iCloud-lagringsplads, kan du enten købe mere lagringsplads eller slette data, der opbevares i iCloud.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på dit navn øverst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind”, skrive e-mailadressen eller telefonnummeret til din Apple-konto og derefter skrive din adgangskode.
Klik på iCloud, klik på Administer, og gør et af følgende:
Fjern en sikkerhedskopi af en iPhone eller iPad: Klik på Sikkerhedskopier på listen, vælg en unødvendig sikkerhedskopi af en enhed, og klik derefter på (under listen med sikkerhedskopier).
ADVARSEL: Hvis du sletter iCloud-sikkerhedskopien af den aktuelle iPhone eller iPad, holder iCloud automatisk op med at sikkerhedskopiere enheden.
Fjern permanent alle dokumenter og data til en app: Klik på en app eller funktion på listen, klik på Slet fra iCloud, og klik derefter på Fjern fra iCloud.
Dataene fjernes fra din Mac og alle enheder, der synkroniseres med iCloud. Hvis du stadig vil have adgang, skal du gemme en kopi af dataene , før du fjerner dem fra iCloud.
Bemærk: Denne indstilling er ikke tilgængelig for alle apps og funktioner, f.eks. Beskeder eller iCloud Drive. Slå appen eller funktionen fra i indstillinger til iCloud, og slet emnerne manuelt i stedet.
Slå Siri fra, og fjern data, der er relateret til Siri: Klik på Siri på listen, og klik på Slå fra og Slet fra iCloud.
Klik på OK.
iCloud+ er muligvis ikke tilgængelig i alle lande og områder, og funktionerne i iCloud+ kan variere efter område. Se websiden om tilgængelige macOS-funktioner.
Du finder oplysninger om, hvordan du samler dine Apple-abonnementer, i Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.