Send stickere i Beskeder på Mac
Du kan oprette din egen Memoji direkte på din Mac og derefter sende dine personlige Memoji-stickere i en besked. Du kan dele Livestickere, som du opretter fra dine egne fotos på din iPhone eller iPad med iOS 17, iPadOS 17 eller nyere versioner.
Bemærk: Det er ikke muligt at sende stickere i alle lande og områder.
Send en sticker
Gå til appen Beskeder på Mac.
Vælg en samtale.
Klik på til venstre for beskedfeltet, klik på , og klik derefter på en af følgende muligheder:
: Vælg en sticker, du har brugt for nylig.
: Vælg en Livesticker, som du har oprettet på iPhone eller iPad med iOS 17, iPadOS 17 eller nyere versioner, med personer i dine fotos.
: Vælg mellem forskellige Memoji-stickere, eller opret din egen Memoji for at skabe personlige stickere.
Du skriver en besked, der skal sendes sammen med stickeren, ved at skrive den i feltet og derefter trykke på Retur.
Du kan også trække stickere til en besked i samtalen eller ctrl-klikke på en bestemt besked og vælge Tilføj sticker. Når du har føjet en sticker til en besked, kan du flytte rundt på den. (Du og dine modtagere skal have iOS 17.2, iPadOS 17.2, macOS 14.2, visionOS 1 eller nyere versioner for at se opdateringer til stickere).
Gem stickere fra andre personer
Hvis du godt kan lide en sticker, som nogen har oprettet og sendt til dig, kan du gemme den og bruge den igen senere (iOS 17.2, iPadOS 17.2, macOS 14.2, visionOS 1 eller nyere versioner).
Gå til appen Beskeder på Mac.
Vælg en samtale.
Ctrl-klik på boblen eller stickeren, og vælg Gem i Stickere eller Info om sticker.
Under Info om sticker kan du også se, hvem der har sendt stickeren og hvornår.
Du kan få flere oplysninger om brug af stickere i brugerhåndbogen til iPhone eller iPad.