Send ubegrænsede beskeder
Du kan sende et ubegrænset antal beskeder ved hjælp af iMessage til personer, der har en Apple-enhed. Tilføj fotos (også Live Photos), Tapbacks, beskedeffekter m.m.
Send en sms til en anden på en vilkårlig enhed
Hvis du har en iPhone, kan du sende sms-beskeder til alle med enhver enhed, direkte fra Beskeder på din Mac. Når du får en ny sms-besked, behøver du ikke at springe op for at hente din iPhone. Du kan bare svare på din Mac.
Tal i stedet for at skrive sms’er
Når du er i humør til at snakke med nogen ansigt til ansigt eller dele din skærm, kan du gøre det direkte fra en samtale i Beskeder.
Samarbejde med et klik
Del arkiver, dokumenter, noter, Safari-fanegrupper m.m. i Beskeder for at gå i gang med at samarbejde med det samme. Se opdateringer om delte projekter i samtalen, og hold nemt kontakten med andre deltagere i andre apps.
Find indhold, der er delt med dig
Du kan let finde links, fotos og andet indhold, der er delt med dig i Beskeder, under Delt med dig i den tilhørende app, f.eks. Apple TV-appen eller Podcasts. Du kan fastgøre delt indhold for at vise det på en højere placering, så du nemt kan finde det i oversigten Info i samtalen, i søgninger i Beskeder og i Delt med dig.
Du kan gennemse brugerhåndbogen til Beskeder ved at klikke på indholdsfortegnelsen øverst på siden eller skrive et ord eller udtryk i søgefeltet.
Hvis du har brug for mere hjælp, kan du besøge webstedet for support til Beskeder.