Tilpas Noter på Mac
Du kan ændre, hvordan noter skal vises.
Skift visning af noter
Du kan se noter som et galleri eller som en liste.
I appen Noter på Mac, skal du gøre et af følgende:
Se noter som et galleri: Hvis du vil se dine noter i et net af miniaturer, skal du klikke på knappen Galleri . Dobbeltklik på noten for at åbne den.
Du skal anvende opgraderede iCloud-noter eller noter på din Mac for at se dine noter i gallerioversigten. Klik på knappen Tilbage for at gå tilbage til gallerioversigten efter at have set en note.
Se noter som en liste: Klik på knappen Liste .
Grupper noter efter dato
Du kan gruppere noter efter de senest oprettede eller redigerede (f.eks. I dag, I går eller Sidste 30 dage). I appen Noter på Mac, skal du gøre et af følgende:
Grupper alle noter efter dato: Vælg Noter > Indstillinger, og vælg "Grupper noter efter dato”.
Grupper noter i den aktuelle mappe efter dato: Vælg Oversigt > Grupper efter dato, og vælg en mulighed.
Bemærk: Du kan ikke gruppere efter dato, hvis du har valgt at sortere noter efter titel i indstillingerne til Noter.
Skift farve på links og markeringer
Du kan ændre farven på links og markeringer i indstillingerne til Udseende på din Mac. (Ændringer, du foretager der, anvendes på links og markeringer i alle apps). Se Skift indstillinger til Udseende.
Tip: Du kan også tilføje, fjerne eller flytte rundt på symboler på værktøjslinjen i Noter. Se Indstil værktøjslinjer.