Slet en note på Mac
Du kan slette noter, du ikke længere har brug for.
Slet en note
I programmet Noter på din Mac skal du vælge den note, du ønsker at slette. Hvis du har brug for at vise den mappe, som noten er i, og indholdsoversigten ikke er synlig, skal du klikke på knappen Indholdsoversigt .
Klik på knappen Slet, eller klik på Slettetasten (eller brug Touch Bar). Du kan også skubbe til venstre på noten (på notelisten) med to fingre på pegefeltet (brug en finger på en Magic Mouse) og derefter klikke på knappen Slet .
Hvad sker der med mine slettede noter?
Hvis du sletter en note, der opbevares på din Mac, flyttes den til mappen Slettet for nylig. Du kan se og gendanne noter i mappen Slettet for nylig i op til 30 dage.
Hvis du bruger opgraderede iCloud-noter, flyttes slettede noter til mappen Slettet for nylig i den pågældende iCloud-konto på alle de enheder, der bruger samme konto. Derefter slettes noterne permanent fra alle dine enheder (og det kan tage op til 40 dage).
Tip: Du kan slette en note permanent med det samme ved at slette eller erstatte hele notens indhold. Da noten er synkroniseret til alle dine enheder, slettes noten straks helt, når du gør dette.
Hvis du ikke har opgraderet dine iCloud-noter, eller hvis du bruger en anden notekonto end iCloud, fjernes slettede noter permanent fra alle de enheder, der bruger samme konto.
Hvis du sletter en note, du er føjet til som deltager, slettes noten fra alle dine enheder, men hvis du stadig har det link, du modtog, da du blev inviteret til at åbne noten, kan du måske få adgang til den igen.
Hvis du sletter en note, du har føjet personer til, slettes noten fra alle dine enheder og fra alle deltagernes enheder. Se Føj personer til noter og mapper.
Hvis du vil slette en låst note, skal du skrive en adgangskode. Se Lås noter.
Se en note, der er slettet for nylig
I programmet Noter på din Mac skal du klikke på Slettet for nylig, og derefter vælge noten.
Gør et af følgende:
Gendan en note, der er slettet for nylig: Træk en note fra mappen Slettet for nylig til en anden mappe i indholdsoversigten.
Slet en note, der er slettet for nylig, permanent: Klik på knappen Slet (eller tryk på Sletteknappen).