
Kom i gang med Numbers på iPad
Numbers gør det let at fremstille overskuelige regneark med et professionelt udseende. Sådan kommer du i gang.

Vælg en skabelon
Vil du oprette et budget? Vil du holde øje med din opsparing? Vil du oprette en faktura? Numbers har skabeloner med tabeller, diagrammer og formler til at hjælpe dig med at komme i gang. Gå til appen Numbers og tryk på Vælg en skabelon for at åbne skabelonvælgeren.

Tilføj tabeller, diagrammer m.m.
Du kan føje objekter som f.eks. tekstfelter, fotos og diagrammer til dit regneark. Tryk på en af objektknapperne midt på værktøjslinjen øverst på skærmen, og vælg derefter et objekt på menuen, hvis du vil føje et objekt til dit regneark.

Skift udseende på dit ark.
Du kan ændre et objekts udseende – f.eks. fyldfarve, ramme, skygge m.m. Tryk på et objekt for at vælge det, og tryk derefter på for at åbne betjeningsmulighederne til formatering. Hvert objekt har sine egne formateringsmuligheder, så når du f.eks. vælger et billede, vises der kun betjeningsmuligheder til formatering af billeder.

Arbejd med formler og funktioner
Du kan oprette enkle eller komplekse aritmetiske formler til beregning af værdier i dine tabeller. Du åbner formeltastaturet ved at trykke på en celle, trykke på nederst på skærmen og derefter trykke på
over tastaturet til højre.

Eksporter dit regneark
Du kan sende en kopi af dit regneark som et Numbers-arkiv eller i et andet format, f.eks. PDF, Excel eller CSV. Tryk på på værktøjslinjen, og tryk derefter på Send kopi eller Eksporter og send, så regnearket sendes i et andet format end Numbers.
Vil du have flere oplysninger?