
Anbring fotografier på et kort
Når du opretter et kort, tildeler Fotos automatisk et layout og anbringer fotografier på kortets sider. Du kan altid ændre layout på et korts side. Du kan også vælge baggrundsfarven til siden.
Rediger et korts layout
Klik på et kort under Projekter i indholdsoversigten.
Klik på Forside, Indvendig eller Bagside for at vælge den kortside, du vil ændre.
Klik på knappen Indstillinger
på værktøjslinjen.
Gør et af følgende:
Rediger et foldet eller fladt kort: Klik på et sidelayout.
Skift baggrundsfarve til et kort: Klik på en baggrundsfarve.
Skift størrelse på et fotografi, eller tilføj et filter
Du kan ændre størrelsen på et fotografi og den måde, som fotografiet vises på i rammen. Du kan også anvende et filter til et fotografi, f.eks. ændre et farvefotografi til sort-hvid.
Klik på et kort under Projekter i indholdsoversigten.
Klik på Forside, Indvendig eller Bagside for at vælge en kortside (de mulige sider afhænger af den type kort, du opretter).
Dobbeltklik på det fotografi, du vil ændre, for at åbne vinduet Indstillinger til fotografi.
Gør et af følgende:
Anvend et filter: Klik på et filter.
Skift størrelse på et foto: Træk mærket Zoom og beskær for at gøre fotografiet større eller mindre, og træk fotografiet for at flytte det inden for rammen.
Spejlvend et fotografi i en ramme: Ctrl-klik på fotografiet, og vælg Spejlvend fotografi.
Når du spejlvender fotografier, skal du tænke på, at tekst eller logoer på fotografiet måske også vil blive vist spejlvendt.
Vis et helt fotografi i en ramme: Ctrl-klik på fotografiet, og vælg Tilpas fotografi til ramme. (Kommandoen kan ikke bruges til alle temaer).
Hvis du tilpasser et foto til rammen, kan der blive vist tomme kanter langs fotografiets lange sider, så der er plads til fotografiets bredeste del i rammen.
Flyt et fotografi frem eller tilbage på en side
Nogle layout til kortsider bruger overlappende fotorammer. Du kan arrangere overlappende fotografier ved at flytte dem frem og tilbage.
Klik på et kort under Projekter i indholdsoversigten.
Klik på Forside, Indvendig eller Bagside for at vælge en kortside (de mulige sider afhænger af den type kort, du opretter).
Ctrl-klik på et fotografi, og vælg Anbring forrest eller Send tilbage.