Bestil professionelle aftryk af dine fotografier i Fotos på Mac
Du kan bestille aftryk i professionel kvalitet, der leveres til dig, din familie eller dine venner. Du skal først downloade et program fra App Store, der leverer udskriftstjenester. Du kan f.eks. hente programmet FUJIFILM Prints & Gifts, som du kan bruge til at bestille et udvalg af trykte produkter, herunder aftryk, vægkunst, fotografier på krus og glas m.m.
I Fotos på din Mac skal du vælge et eller flere fotografier.
Vælg Arkiv > Opret > Udskriv, vælg derefter et udskriftsprogram.
Hvis du har installeret et udskriftsprogram og ikke kan se programmet i undermenuen Udskriv, skal du vælge Arkiv > Opret > Andet og vælge det program, du ønsker. Hvis du stadig ikke kan se programmet i undermenuen Andet, skal du vælge Arkiv > Opret > Administrer og derefter vælge afkrydsningsfeltet foran programudvidelsen.
Følg instruktionerne på skærmen for at bestille dine aftryk.