
Oversigt over import af fotografier og videoer
Importer dine fotografier og videoer til dit fotobibliotek, så du kan organisere og redigere dem med Fotos. Du kan importere fotografier og videoer på mange måder:
Vha. iCloud: Slå iCloud-fotobibliotek til på din Mac og dine iOS-enheder. Så har du automatisk adgang til hele biblioteket. Du kan også slå Min fotostream til for kun at importere de allernyeste fotografier. (Hvis du bruger iCloud-fotobibliotek, behøver du ikke at bruge Min fotostream.) Du kan få flere oplysninger om brug af iCloud i Brug iCloud-fotobibliotek til at opbevare, dele og administrere dine fotografier i iCloud.
Fra kameraer eller mobile enheder: Du kan tilslutte et kamera, en iPhone, iPad, iPod touch eller en anden mobil enhed og importere fotografier og videoer fra enheden. Du kan få flere oplysninger i Importer fotografier fra et kamera eller en telefon.
Fra lagringsmedier: Du kan importere fotografier eller videoer, der er arkiveret på en harddisk eller en anden lagringsenhed. Du kan få flere oplysninger i Importer fotografier fra harddiske, cd'er, dvd'er og kort.
Fra andre apps og programmer: Du kan også importere fotografier og videoer, du har fået sendt i en e-mail eller en sms eller har hentet fra Safari. Du kan få flere oplysninger i Importer fotografier fra Mail, Beskeder, Safari og andre programmer.
Importerede fotografier kopieres som standard til Fotos-biblioteket. Hvis du foretrækker det, kan du arkivere fotografier og videoer et andet sted end Fotos-biblioteket, f.eks. i en mappe på Mac eller på en ekstern harddisk, og stadig se dem i Fotos. Hvis du får brug for at flytte indhold, der opbevares uden for biblioteket, til dit Fotos-bibliotek, kan du også gøre det. Du er flere oplysninger om, hvordan du ændrer det sted, hvor dine arkiver opbevares, i Vælg, hvor Fotos skal opbevare dine arkiver.
Bemærk: Fotografier og videoer, der opbevares uden for Fotos-biblioteket, lagres ikke i iCloud-fotobiblioteket.