
Anbring fotografier i en kalender
Når du opretter en kalender, tildeler Fotos automatisk et layout og anbringer fotografier på siderne i kalenderen. Du kan altid ændre layout på en kalenderside. Du kan også vælge baggrundsfarven til siden.
Rediger layout på en kalenderside
Klik på en kalender under Projekter i indholdsoversigten.
Vælg den øverste halvdel af en kalenderside, eller dobbeltklik på den side, du vil ændre.
Klik på knappen Indstillinger
på værktøjslinjen.
Rul gennem de mulige sidelayout, og klik derefter på et sidelayout for at vælge det.
De tilgængelige sidelayout afhænger af det kalendertema, du bruger.
Du kan ændre baggrundsfarven ved at klikke på en farve på farvelinjen.
Skift størrelse på et fotografi, eller tilføj et filter
Du kan ændre størrelsen på et fotografi i dets ramme og ændre placeringen af det. Du kan også anvende et filter til et fotografi, f.eks. ændre et farvefotografi til sort-hvid.
Klik på en kalender under Projekter i indholdsoversigten.
Dobbeltklik på den måned, som indeholder fotografiet.
Gør et af følgende:
Skift størrelse på et foto: Dobbeltklik på det fotografi, du vil ændre. Træk mærket Zoom og beskær for at gøre fotografiet større eller mindre, og træk fotografiet for at flytte det inden for rammen.
Vis et helt fotografi i en ramme: Ctrl-klik på fotografiet, og vælg Tilpas fotografi til ramme. (Kommandoen kan ikke bruges til alle temaer).
Hvis du tilpasser et foto til rammen, kan der blive vist tomme kanter langs fotografiets lange sider, så der er plads til fotografiets bredeste del i rammen.
Spejlvend et fotografi i en ramme: Ctrl-klik på fotografiet, og vælg Spejlvend fotografi.
Når du spejlvender fotografier, skal du tænke på, at tekst eller logoer på fotografiet måske også vil blive vist spejlvendt.
Anvend et filter til fotografiet: Klik på et filter for at anvende det.
Flyt et fotografi frem eller tilbage på en side
Nogle typer kalendersidelayout bruger overlappende fotorammer. Du kan arrangere overlappende fotografier ved at flytte dem frem og tilbage.
Klik på en kalender under Projekter i indholdsoversigten.
Dobbeltklik på den side, som indeholder fotografiet.
Ctrl-klik på et fotografi, og vælg Anbring forrest eller Send tilbage.