
Tilføj og fjern fotografier i en kalender
Du kan altid føje fotografier til en kalender og fjerne fotografier fra kalenderen. Hvis du ikke vil bruge et fotografi, kan du fjerne det fra en side eller helt fjerne det fra kalenderprojektet.
Klik på en kalender under Projekter i indholdsoversigten.
Gør et af følgende:
Føj et fotografi til en tom fotoramme: Træk fotografiet fra Fotos-området nederst i vinduet til fotorammen.
Hvis det fotografi, du vil bruge, ikke findes i Fotos-området, skal du klikke på Tilføj fotos, vælge fotografiet og derefter klikke på Tilføj.
Træk den øverste kant af Fotos-området for at ændre størrelsen på og antallet af fotografier, der vises der.
Tip: Du kan også føje et fotografi til en dato i kalenderen ved at trække fotografiet til datoen. Brug zoommærket til at gøre kalendersiden større, så det er nemmere at trække til de enkelte datoer.
Føj automatisk valgte fotografier til tomme rammer: Vælg et eller flere fotografier i Fotos-området, og klik derefter på Auto-udfyld.
Tilføj automatisk fotografier i alle tomme rammer på en kalenderside: Dobbeltklik på den side, du vil ændre, og klik derefter Auto-udfyld.
Tilføj automatisk fotografier i alle tomme rammer i en kalender: Klik på Auto-udfyld, mens du får vist alle siderne i kalenderen.
Flyt et fotografi fra en side til Fotos-området eller til en anden side: Anbring markøren over billedet, klik og hold nede, indtil fotografiet hopper ud af rammen, og træk derefter fotografiet til Fotos-området eller en anden placering.
Fjern et fotografi fra Fotos-området: Klik på fotografiet for at vælge det, og tryk derefter på Slet.
Fjern et fotografi fra en kalenderside: Dobbeltklik på den side, du vil ændre, klik på fotografiet for at vælge det, og tryk på Slet.
Fjern alle placerede fotografier på en kalenderside: Dobbeltklik på den side, du vil ændre, klik på Slet placerede fotografier, og klik derefter på Fortsæt.
Fjern alle placerede fotografier i en kalender: Klik på Slet placerede fotografier, mens du får vist alle siderne i kalenderen, og klik derefter på Fortsæt.
Tip: Du kan hurtigt bytte rundt på to fotografier på en side. Anbring markøren over et fotografi, klik og hold nede, indtil fotografiet hopper ud af rammen, og anbring derefter fotografiet på et andet fotografi.