
Foretag ny behandling af importerede RAW-arkiver i Fotos på Mac
Hvis du importerer RAW-arkiver, der allerede er blevet behandlet med en anden app, kan RAW-behandlingen af fotoene være forældet. Den RAW-behandling, som bruges af Fotos, vil måske også blive opdateret, når Apple frigiver en Kompatibilitetsopdatering til digitale RAW-kameraer eller en opdateret version af macOS. Hvis du er tilfreds med et RAW-fotos udseende, kan du lade det være, som det er, men du kan også vælge at foretage en ny behandling af RAW-arkivet med den nyeste version af Apples software til RAW-behandling.
Vigtigt: Bemærk, at fotoene kan se anderledes ud efter den nye behandling, og at du ikke kan fortryde ændringen.
I appen Fotos
på din Mac skal du dobbeltklikke på et foto for at åbne det og derefter klikke på knappen Rediger på værktøjslinjen.
Vælg Billede > Ny behandling af RAW.
Hvis kommandoen Ny behandling af RAW er utydelig på menuen, er der ikke behov for at opdatere RAW-behandlingen af fotoet.