Opret delte album i Fotos på Mac
Når du har slået Delte album til, er det let at oprette et delt album, så du kan dele dine fotos og videoklip.
Opret et delt album
I Fotos på din Mac skal du vælge de fotos og videoer, du vil dele.
Klik på knappen Del på værktøjslinjen, klik på Delt album, tilføj en eventuel kommentar, og klik derefter på Nyt delt album.
Skriv et navn til det delte album, og skriv derefter e-mailadresserne på de personer, du vil dele albummet med.
Hvis du vil have, at abonnenterne skal kunne se det delte album fra en iPhone eller iPad, skal du huske at benytte de e-mailadresser, de bruger til at logge ind med deres Apple-id.
Klik på Opret.
Personer, du inviterer, modtager en e-mail, der inviterer dem til at abonnere på dit delte album.
Se et delt album
I Fotos på din Mac skal du klikke på et delt album under Delte album i indholdsoversigten.
Du kan også klikke på Delte album i indholdsoversigten for at se alle dine delte album i vinduet og derefter dobbeltklikke på et delt album for at se det.
Klik på for at se alle dine delte album igen.
Føj fotos til et delt album
I Fotos på din Mac skal du klikke på et delt album under Delte album i indholdsoversigten.
Du kan også klikke på Delte album i indholdsoversigten for at se alle dine delte album og derefter dobbeltklikke på et delt album for at se det.
Klik på “Tilføj fotos og videoer”.
Vælg de fotos, du vil tilføje, og klik på Tilføj.
Stop deling af et album
Du kan stoppe delingen af et album med bestemte personer ved at fjerne dem fra listen med abonnenter. Hvis du vil stoppe al deling af et fotoalbum, kan du slette det.
ADVARSEL: Når du sletter et delt album, fjernes det med det samme fra dine og abonnenternes enheder. Hvis du tror, at dine abonnenter vil beholde nogle fotos eller videoer fra albummet, bør du bede dem om at gemme emnerne, før du sletter det delte album. Sørg også for at hente fotos og videoer, som andre har føjet til albummet, og som du vil beholde. De fotos, du har delt, slettes ikke i dit Fotos-bibliotek.
I Fotos på din Mac skal du gøre et af følgende:
Klik på et delt album i indholdsoversigten, klik på på værktøjslinjen, og klik derefter på Slet delt album.
Ctrl-klik på det delte album, du vil ophøre med at dele, og vælg Slet delt album.
Se aktivitet i dine delte album
Du kan se den seneste aktivitet i dine delte album ved at bruge albummet Aktivitet under dine delte album. Du kan se de fotos, der er tilføjet for nylig, og hvem der tilføjede dem.
I Fotos på din Mac skal du klikke på Aktivitet under Delte album i indholdsoversigten og derefter rulle for at se ændringer.